Erik Seidenfaden
Erik Seidenfaden (24. april 1910 i Hasle – 13. april 1990) var en dansk journalist, korrespondent og avisredaktør, bror til diplomaten Gunnar Seidenfaden (1908-2001).
Seidenfadens fader var politidirektør Aage Seidenfaden (1877-1966) og moder Anna Elise Reenberg Teilmann Harck (1887-1928).
Indholdsfortegnelse |
Karriere[redigér]
Seidenfaden blev student fra Sorø Akademi 1928. Derefter læste han til journalist og fik en del af journalistuddannelsen i Frankrig. Han arbejdede ved Dagens Nyheder fra 1931, var korrespondent i London for Berlingske Tidende 1935-37 og blev redaktionssekretær ved Politiken 1937 Han var avisens korrespondent i Rom fra 1940 og i Stockholm fra 1943.
Under besættelsen af Danmark blev han i 1943 pressechef på Dansk Pressetjeneste i Stockholm, hvor han sørgede for, at nyheder fra Danmark blev videresendt til BBC i London. Seidenfaden var under besættelsen involveret i den illegale presse. Han var medstifter af Dagbladet Information og havde kontakt til Frihedsrådet.
Han var blevet stillet i udsigt, at han efter krigen kunne indtage chefredaktørstolen på Politiken, men en afstemning blandt bladets medarbejdere viste mistillid til Seidenfaden og loyalitet over for den siddende redaktør Niels Hasager. Politiken havde støttet samarbejdspolitikken, og avisens medarbejdere ønskede ikke en tidligere modstandsmand som chef.[1]
I stedet blev han af Børge Outze hentet til Dagbladet Information, hvor han var redaktør 1946-65. Han var tillige redaktør af tidsskriftet Fremtiden 1945-68. I 1966 tiltrådte han stillingen som direktør for Det danske Studenterhus i Paris og var samtidig korrespondent i Paris for Radioavisen, Berlingske Tidende (fra 1967) og The Times i London.[2] Først i 1981 lykkedes det Politikens daværende chefredaktør, Herbert Pundik, ved Erling Bjøls mellemkomst at lokke Seidenfaden tilbage til sin gamle avis som udenrigskorrespondent i Frankrig.
Erik Seidenfaden var medlem af The Council of The International Institute for Strategic Studies, London, af bestyrelsen for Det udenrigspolitiske Selskab, den selvejende institution Information til 1967 og repræsentantskabet for Foreningen Norden. Ledende senior i Studenterforeningen i København 1964-65 samt medlem af administrationsrådet for la Cité Internationale de l'Université de Paris 1969-71 og fra 1974.
Familie[redigér]
Han blev gift med Jytte Kaastrup-Olsen (19. marts 1913 - 21. december 2007), datter af grosserer Sophus Kaastrup Olsen (død 1937) og hustru Ebba f. Poupliér (1884-1968), den 11. september 1935 og parret fik børnene Annelise Seidenfaden (født 1937), Ebba Merethe "Snu" Seidenfaden (1940-1980), Judith Kaastrup-Olsen og David Emil Kaastrup-Olsen. Ægteskabet blev ophævet 1951. Hun giftede sig senere med Tor Bonnier fra den svenske nyhedskoncern.
I sit andet ægteskab, indgået den 22. oktober 1953 med teologen Lone Knutzon (20. august 1923 – 25. april 1978), datter af sceneinstruktør Per Knutzon og hustru Jenny f. Larsen, fødtes sønnen Tøger Seidenfaden.[3]
Erik Seidenfaden døde 1990 og er begravet på Ordrup Kirkegård.
Noter[redigér]
- ↑ Herbert Pundik, "Jeg kunne ikke pege på andre end Tøger", Politiken.dk, 28. januar 2011.
- ↑ Erik Seidenfaden, Dansk journalist, korrespondent og avisredaktør – Gravsted.dk 2004
- ↑ Erik Seidenfaden – Geneall.net
Litteratur[redigér]
- Gerhardt Eriksen, Erik Seidenfaden : en biografi, Spektrum, 2000. ISBN 87-7763-224-9.
Eksterne henvisninger[redigér]
 |
Artiklen om personen Erik Seidenfaden kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
