Erik Vagn Jensen

Erik Vagn Jensen (1930 – 1995) var en dansk forlægger, gift med oversætteren og forfatteren Kirsten Vagn Jensen.

Vagn Jensen var 1962-79 forlagsredaktør i Gyldendals afdeling for skønlitteratur. I 1979 blev han leder af forlaget Vindrose under Gyldendal og drev dette til sin død. I 1989 blev Vindrose en del af Borgens Forlag. Han var medlem af Dansk PEN.

Erik Vagn Jensen blev politisk vakt under Vietnam-bevægelsen, blev kommunist og medlem af DKP. I 1976 var han på et venskabsbesøg i Moskva hos den sovjetiske forfatterforening sammen med slavisten, dr.phil. Eigil Steffensen, forfatteren Inger Christensen og professor, dr.phil. Søren Egerod.

På baggrund af en anden rejse bag jerntæppet udgav han i 1977 på Gyldendal bogen Ukendte naboer. Sovjetrepublikkerne Estland, Letland, Litauen. Frem til Sovjetunionens opløsning 1991 var han modstander af de baltiske staters løsrivelsesbestræbelser.

Leif Davidsen udgav sin debutbog Uhellige alliancer på Vindrose i 1984, men Erik Vagn Jensens politiske synspunkter gjorde, at Davidsens senere virke ikke foregik hos Vindrose, men på Lindhardt & Ringhof, hvilket Otto B. Lindhardt har forklaret: "Erik Vagn Jensen var en dygtig forlægger, men også stærkt venstreorienteret, så da Leif Davidsen præsenterede ham for sin anden bog, Den russiske sangerinde, havde han stærke ideologiske forbehold. Han kunne simpelthen ikke tåle at udgive en bog, der var så antirussisk, så Leif Davidsen gik i stedet til sin kollega på DR, Jørgen Thorgaard, som vi havde udgivet fem bøger af på det tidspunkt. Han anbefalede ham at udkomme hos os, og siden har vi haft glæden af Davidsens forfatterskab."

Erik Vagn Jensen udgav i 1987 erindringsbogen Mahogni og Marcuse – Mine sytten år i Gyldendal.