Erling Bløndal Bengtsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Erling Bløndal Bengtsson
Erling Blöndal Bengtsson.jpg
Information
Født 8. marts 1932(1932-03-08)
Død 6. juni 2013 (81 år)
Ann Arbor, Michigan, USA
Oprindelse København
Instrument(er) Violoncel

Erling Bløndal (også Blöndal) Bengtsson (8. marts 1932 i København6. juni 2013 i Ann Arbor, Michigan, USA) var en dansk cellist og musikpædagog.

De første år[redigér | redigér wikikode]

Gregor Piatigorsky

Blöndal Bengtsson blev født og voksede op i København som søn af danske Valdemar Bengtsson (1898-1970), violinist og islandske Sigridur Charlotte, født Nielsen (1894-1956), pianist. Faderen var hans første læremester og siden studerede han hos kgl. koncertmester Fritz Dietzman. Blöndal Bengtsson debuterede som fireårig ved Politikens Julekoncert i 1936. Han gav sin første koncert med orkester i Tivoli i 1942 under ledelse af Thomas Jensen.[1]  

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 1948 gjorde et tildelt islandsk hæderslegat det muligt for ham at påbegynde studier i USA hos den store russiske cellist Gregor PiatigorskyCurtis Institute of Music i Philadelphia. Allerede et år efter blev han Piatigorskys assistent og året efter - som nittenårig - fakultetsmedlem med sin egen celloklasse på Curtis Institute.[1]

Solisten[redigér | redigér wikikode]

Erling Blöndal Bengtsson og Witold Lutoslawsky efter en koncert

Hans repertoire var altfavnende, fra det klassiske repertoire til moderne værker. Således har de ledende skandinaviske komponister dedikeret deres værker personligt til Blöndal Bengtsson og han har i Skandinavien uropført koncerter af Benjamin Britten, Samuel Barber, Aram Khatjaturjan, Frederick Delius, Witold Lutosławski og William Walton. [1]De to sidstnævnte har selv stået på dirigentpodiet ved flere opførelser med Blöndal Bengtsson som solist. 

Blöndal Bengtsson optrådte med de fleste af verdens ledende orkestre, deriblandt Royal Philharmonic, Skt. Petersborgs Filharmoniske Orkester, English Chamber Orchestra, Salzburgs Mozarteum-orkester, Haags Residentie Orkester under ledelse af dirigenter som: Jurij Temirkanov, Mariss Jansons, David Zinman, Sixten Ehrling, Herbert Blomstedt og Sergiu Commissiona.

Kammermusikeren[redigér | redigér wikikode]

Nina Kavtaradze og Erling Blöndal Bengtsson

Som kammermusiker turnerede han de sidste tyve år med pianisten Nina Kavtaradze, en duo som var meget efterspurgt. Før dette, mangeårigt samarbejde med pianisten Anker Blyme, Kjell Bækkelund, Árni Kristjánsson, Georg Vasarhelyi, Herman D. Koppel.  Trio med Henry Holst og Esther Vagning. Turnéer bl.a. med violinisterne Emil TelmányiCharles Senderovitz, Endre Wolf og Arve Tellefsen.[1]

Pædagogisk virke[redigér | redigér wikikode]

Hjemvendt til Danmark 1953 påtog han sig en lærerstilling ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København - fra 1961 som ekstraordinær professor smstds og fra 1969 som professor - en stilling, som han besad indtil 1990. Sideløbende var han en lang årrække tilknyttet Sveriges Radios musikskole på Edsberg slot i Stockholm og besad et professorat på Hochschule für Musik i Köln.

I 1990 vendte han tilbage til USA til et professorat ved School of Music, University of Michigan, Ann Arbor, som han besad de næste seksten år.[2]

Blöndal Bengtsson gav endvidere utallige masterclasses lige til det sidste i mange lande, bl.a. seks år i træk i 1970'erne ved Tibor Varga Festival i Sion, Schweiz, I England, Norge, Island, USA.

Pladeindspilninger[redigér | redigér wikikode]

Blöndal Bengtsson har løbende indspillet plader, mere end et halvt hundrede. Hans indspilning med Johann Sebastian Bachs seks suiter for cello blev kåret som "Choice of the Year" af det amerikanske musikmagasin Fanfare og hans indspilning af Zoltán Kodálys solosonate blev udvalgt af Guinness Classical 1000 som værende én af Top 1000-indspilninger fra alle tider. I 2006 blev der i anledning af 70 års jubilæet udgivet en portræt-DVD med titlen: The Cello and I.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen (16. november 1977)
  • Storridder af Den Islandske Falkeorden
  • 1946: Musikanmelderringens ærespris
  • 1961: Prof. Ove Christensens ærespris
  • 1962: Århus-studenternes æreskunstner
  • 1965: Komponisten Ludvig Schyttes Mindelegat
  • 1972: Medlem af Kungliga Musikaliska Akademien
  • 1973: Hædersgave fra Carl Nielsens og Anne Marie Carl Nielsens Legat
  • 1976: Läkerol-prisen
  • 1993: "Chevalier du Violoncelle", Indiana University, School of Music, Eva Janzer Memorial Cello Center
  • 2001: Award of Distinction, Manchester International Cello Festival
  • 2005: "Premier Master Cellist 2005", the Detroit Cello Society
  • 2006: IFPIs Ærespris ved P2 Prisen DMA Klassisk
  • 2013: Jón Sigurdsson Prisen, Island [3]
  • Velux Fondens Hæderspris
  • English Hyam Morrison Gold Medal for Cello

Familie[redigér | redigér wikikode]

Merete og Erling Blöndal Bengtsson, 1976

Bengtsson blev gift 19. oktober 1958 i Linå Kirke med Merete Bloch-Jørgensen (født 23. april 1937 i Rudkøbing), datter af tandlæge Troels Bloch-Jørgensen og hustru Ethel Merete født Søeborg. [1]Merete Blöndal Bengtsson stammede fra Silkeborg, hvor faderen var formand for Silkeborg Musikforening. Parret fik to sønner.

Instrument[redigér | redigér wikikode]

Erling Blöndal Bengtssons cello var en Nicolas Lupot (1758-1824), ofte kaldt "Den franske Stradivarius".

Død og eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Erling Blöndal Bengtsson døde i sit hjem i Michigan d. 6. juni 2013 og blev bisat i Island på "Holavallagarður",  den gamle kirkegård i Reykjavik.[4] Monumentet på hans grav er udført af billedhuggeren Gottfred Eickhoff, 1976. Samme statue er repræsenteret i det Nationalhistoriske Museums portrætsamling på Frederiksborg Slot.

En anden statue - større end legemsstørrelse - af Erling Blöndal Bengtsson udført af billedhuggeren Olöf Pálsdottir, er rejst foran koncerthuset i Reykjavik, Island.

Et portræt skænket af elever hænger på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og er malet af Blöndal Bengtssons yngste søn, Stefan Blöndal.

Journalist Søren Schauser skrev i sin nekrolog i Berlingske Tidende, at "Selve hans musikersjæl var af den inderlige slags, der ikke rigtig fødes længere. Og hans spil var af en anden verden - klangskønt og enestående kultiveret". "Når en stor kunstner forlader denne verden, tænker man gerne: Han var den sidste store på sit felt! Ingen anden kan komme efter! Men lige præcis Erling Blöndal Bengtsson virker særlig uerstattelig."[5]

DR journalist Jens Cornelius skrev: "Han var en af de største danske klassiske musikere i det 20. århundrede, og han rangerede højt på cellisternes verdensliste. En intens og overdådig musikpersonlighed, som på flere måder fik afgørende betydning for celloen."[6]

Billedgalleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne links[redigér | redigér wikikode]