Ernie O'Malley
Ernie O'Malley (født 26. maj 1897 - død 25. marts 1957) var en irsk republikaner og forfatter. Han er kendt for sin rolle som soldat for IRA under Den irske borgerkrig og Den irske uafhængighedskrig. Hans tre bøger om sine oplevelse bliver regnet blandt de bedste selvbiografiske bøger af tidligere IRA-medlemmer.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liv
O'Malley blev født i Castlebar i Mayo, i en respektabel katolsk middelklassefamilie. Faren arbejdede for Congested Districts Board, som organiserede jordreformer i det vestlige Irland. Politisk var forældrene konservative nationalister, som støttede Irish Parliamentary Party. Da O'Malley var barn havde familien flyttet til Dublin. Han studerede her medicin ved universitetet da Påskeoprøret brød ud i april 1916, han var først blevet overtalt af studiekammerater til at gå med i af organisere et forsvar af Trinity College, en traditionel protestantisk og britisk-venlig institution. Men han kom senere til at sympatisere med oprørerne, og sammen med en ven lånte han en riffel og skød på britiske soldater.
Efter oprøret blev O'Malley involveret i republikanske aktiviteter. Eftersom familien havde stærke bånd til britiske kredse - broren var officer i den britiske hær - måtte han skjule sine aktiviteter for dem. Han opgav i 1918 sine studier, og arbejdede i stedet på heltid som organisator i IRA, et arbejde som førte til at han rejste over hele øen.
[redigér] IRA-medlem
Da den irske uafhængighedskrig brød ud i 1919 var han tilknyttet IRAs hovedkvarter i Dublin, og blev hurtigt indblandet i operationer over hele landet. Og han førte an i flere militære angreb på britiske tropper.
I hans erindringer fortæller han om guerillakrigsførelse som ofte var meget brutalt i det sydlige Irland, hvor der var indført undtagelsestilstand. Ved flere anledninger beordrede han drab på britiske soldater som var blevet taget til fange, disse drab skete som repressalier for drab på fængslede IRA-medlemmer. I felten var han kendt som modig, og han blev såret flere gange.
Briterne var klar over hans centrale rolle i IRA, på et tidspunkt da han sad i varetægt og brugte aliaset Bernard Stewart fik han set et notat som nævne at briterne var meget interesserede i at fange den omflakkende berygtede IRA-officer Ernie O'Malley.
Under den efterfølgende borgerkrig kæmpede han også under IRA. Han blev såret af et skud og fanget, overført til Mountjoy fængsel. Han sultestrejkede der i 41 dage i protest mod at IRA-medlemmer fortsat var interneret efter krigen var forbi. Mens han sultestrejkede blev han indvalgt i Dáil Éireann for Sinn Féin i valgkredsen North Dublin. Han var en af de sidste republikanske fanger som blev løsladt efter borgerkrigen.
[redigér] Efter borgerkrigen
Han prøvede herefter at fuldføre sine medicinstudier i 1926, men blev aldrig læge. Efter dette forlod han Irland i nogen år, for at rejse rundt på det europæiske kontinentet, i Mexico, USA og andre steder.
I 1930'erne blev han gift med den amerikaneren Helen Hooker. De fik tre børn, og boede dels i Dublin og dels i Burrishoole. De var interesserede i kunst og kultur, hun var bekræftet med skulptur og teater, mens han skrev. Men forholdet kom på galt spor, og de blev skilt. Herefter tog Hooker to af børnene med til USA, men en søn blev ved O'Mallet, sønnen blev senere sendt på kostskole i England, til trods for sine republikanske synspunkter var O'Malley en stor beundre af det britiske privatskolesystem.
På grund af sine sår fra krigsdagene havde O'Malley mange problemer med helbredet. Alligevel var han meget aktiv, og var blandt andet ven af regissøren John Ford og skuespilleren John Wayne, so vejlede under indspilningen af filmen The Quiet Man. Han involverede sig ikke så eget i politik efter borgerkrigen. Hans standpunkter var lidt svingende, men han var fast bestem på at Irland måtte blive en selvstændig nation.
Efter sin død i 1957 blev der arrangeret en statsbegravelse for ham, på grund af indsatsen i uafhængighedskrigen. Familien donerede en statue af Manannan mac Lir i Castlebar til minde om ham.
De omfattende notater som O'Malley tog mens han var officer i IRA er en af de vigtigste kilder for viden om republikanske aktiviteter i årene 191-1923. De opbevares i dag på arkiverne på University College Dublin, efter at sønnen Cormac donerede dem i 1974. Det fleste af hans private papirer, ikke offentliggjorte digte og nogen manuskripter er i Caormac O'Malleys eje.
O'Malley selvbiografiske bøger var den vigtigste inspirationskilde til Ken Loach's film The Wind that Shakes the Barley; hovedpersonen Liam tildels er baseret på O'Malley.
