Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha

Ernst 1., hertug af Sachsen-Coburg og Gotha (2. januar 178429. januar 1844) var hertug af Sachsen-Coburg-Saalfeld og senere af Sachsen-Coburg og Gotha.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Ernst 1. var søn af hertug Franz Friedrich af Sachsen-Coburg-Saalfeld (1750-1806) og fyrstelig grevinde Augusta Reuss zu Ebersdorf und Lobenstein (1757-1831).

Den 3. juli 1817 blev han gift med prinsesse Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg (1800-1831). De fik to børn:

Ernst 1. blev skilt fra sin første kone i 1826. Han giftede sig senere med sin niece Marie af Württemberg (1799-1860).

Unionen med Gotha[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse (senere hertuginde) Louise var det yngste medlem af fyrstehuset Sachsen-Gotha-Altenburg. Hendes far hertug August af Sachsen-Gotha-Altenburg dør i 1822. Den 11. februar 1825 dør hendes farbror hertug Frederik 4. af Sachsen-Gotha-Altenburg også. Herefter er Louises sønner med Ernst 1. de nærmeste arvinger til Gotha. Prins Ernst (den anden) er kun seks år gammel, mens prins Albert er fem år gammel.

Nabohertugerne gør krav på dele af arven. Forhandlingerne slutter med et omfattende mageskifte. Sachsen-Coburg afstår Saalfeld til Sachsen-Meiningen. Sachsen-Gotha afstår Altenburg til Sachsen-Hildburghausen, der skifter navn til Sachsen-Altenburg.

Fra 1826 er Sachsen-Coburg og Sachsen-Gotha i personalunion, men de to lande bevarer deres formelle selvstændighed.

Hertuger 1844-1918[redigér | redigér wikikode]

Ernst 2. regerede Sachsen-Coburg og Gotha fra 1844 til 1893.

Derefter var det en søn og en sønnesøn af prins Albert, der var hertuger frem til monarkiets afskaffelse i 1918.