Ernst Løffler

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Ernst Conrad Abildgaard Løffler (28. februar 1835 i København – 30. juli 1911 på Frederiksberg) var en dansk geograf, søn af fuldmægtig, senere kontorchef ved Det kgl. Teater, etatsråd Ernst Richard Løffler og Julie f. Abildgaard og bror til arkæologen J.B. Løffler. Hans oldefar på mødrende side var arkivtegneren Søren Abildgaard.

I sin ungdom havde Løffler først tænkt på at gå kunstnervejen (hans moder var en datter af maleren Nicolai Abildgaard), hvortil han efter kenderes (Wilhelm Marstrand og andres) mening viste gode anlæg, men hans sans for naturen og samkvem med slægtninge, der havde set Ostindien og Kina, samt påvirkning af Humboldts og Schouws skrifter førte ham, efter at han 1854 var blevet student, ind på det geografiske studium.

Uagtet dette Fag ikke var repræsenteret ved det kbhvn'ske Univ. og derfor frembød store Vanskeligheder, fik han Tilladelse til 1859 at underkaste sig Magisterkonferens i fysisk Geografi. Efter at have skaffet sig det nødvendige Selvsyn ved Rejser i Alperne, Frankrig, Italien (senere i Rusland, Nederlandene o. a. St.) tog han Doktorgraden 1866 og begyndte derpaa at holde offentlige, stærkt besøgte Forelæsninger. Allerede i sit Fædrenehjem paavirkedes L. i geografisk Retning, og som Student helligede han sig udelukkende til Dyrkningen af Geografien og dens Hjælpevidenskaber.

Under Forchhammers Vejledning studerede han geognosi, indstillede sig 1859 til Magisterkonference i fysisk Geografi, tiltraadte Aaret efter med offentlig Understøttelse en Studierejse til Højalperne og Italien, tog fat paa ethnografiske Undersøgelser og erhvervede 1866 Doktorgraden for en geologisk Afhandling. Samtidig begyndte han som Privatdocent at holde geografiske Forelæsninger ved Universitetet og udfoldede en betydelig Virksomhed for at skaffe Geografien en selvstændig Lærestol ved samme, for Uddannelsen af Faglærere og for en methodisk Behandling af Faget baade som Videnskabsgren og som Skoledisciplin.

1876 udkom hans bekjendte «Haandbog i Geografien» (3. Udg. 1883-85), og senere har han offentliggjort adskillige velskrevne Afhandlinger om Geografiens Methode og dens Forhold til Hjælpevidenskaberne. Inden for vort Kulturomraade er L. nærmest Joachim Fr. Schouws geografiske Arvtager, i det han ligesom denne opfatter Geografien væsentlig som en Naturvidenskab. Han er ogsaa stærkt paavirket af Humboldt og Ritter og af de moderne Bestræbelser, som rundt omkring i Evropa arbejde paa at gjenføde det geografiske Studium.

Det var dog først efter et langt og møjsommeligt Arbejde, at han naaede sit nærmeste Maal. 1883 ansattes han som geografisk Docent ved Universitetet, og samtidig optoges Geografien som selvstændigt Fag ved den nyoprettede Skoleembedsexamen. 1888 udnævntes han til Professor, 1893 udgav han «Omrids af Geografien» I, og det er for en stor Del hans Fortjeneste, at Geografien nu planmæssig dyrkes ved Universitetet,og at vore Skoler kunne forsynes med videnskabelig uddannede Lærere ogsaa i dette Fag.

Løffler var den første videnskabelig uddannede Geograf i Danmark, og hans Virksomhed falder meget nøje sammen med Fagets første Udvikling i dette Land. Endnu inden man i Tyskland fik Øjet op for, at Geografien trods Humboldt og Ritter var i høj Grad forsømt, og at der til en Skildring af Landenes Natur først og fremmest hører naturvidenskabelige Kundskaber, samt for Fremstillingen af Menneskelivets forsk. Former saavel som disses Forhold til den omgivende Natur kræves et etnografisk Grundlag, søgte L. at skaffe disse Anskuelser Indpas i Danmark og Norge ved Forelæsninger og Foredrag i begge Lande og ved at udgive sin »Haandbog i Geografi« (1876).

1883 blev han ansat som Docent og Geografien gjort til Universitetsfag ved Oprettelsen af Skoleembedseksamenerne, 1888 blev han Prof. extraord., og 1898 blev Geografien endelig Ordinariat. Blandt hans skrifter må, foruden ovennævnte håndbog, især fremhæves Lærebog i Geografi (1864), Omrids af Geografien (1898), Quelques réflexions sur les etudes géographiques (1879), Vinelands excursions of the ancient scandinavians (Amerikanistkongres 1883) og Die Geographie als Universitätsfach (1899). Fra 1894 til sin død var han medarbejder ved Behms Geografisches Jahrbuch.

Eksterne henvisninger

• Axel Garboe: "Ernst Löffler (1835—1911). Den første professor i geografi ved Københavns Universitet Et bidrag til belysning af hans slægtsbaggrund, udvikling og livsværk" (Geografisk Tidsskrift, Bind 63; 1964)

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.