Esbjerg Fredsbevægelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eksempler på Esbjerg Fredsbevægelses deltagelse i demonstrationer

Esbjerg Fredsbevægelse er en lokal, partipolitisk uafhængig forening i Esbjerg, som blev stiftet 3. marts 1980 under navnet "Esbjerg Fredskomité". Foreningen går ind for international, militær nedrustning og arbejder for

  • at få fjernet våben, som ikke er nødvendige for at kunne opretholde lov og orden i verden (atomvåben, kemiske våben, biologiske våben, klyngevåben, anvendelsen af beriget uran, militarisering af rummet m.m.).
  • at undgå, forebygge eller stoppe konflikter.
  • at internationale aftaler om nedrustning skal overholdes og styrkes.

Det er foreningens opfattelse, at varig fred i øvrigt forudsætter økonomisk lighed, politisk frihed, social retfærdighed og en bæredygtig udvikling.

Esbjerg Fredsbevægelse har pt. ca. 40 medlemmer, men havde under den kolde krig en medlemsskare på over 300.

Samarbejde[redigér | rediger kildetekst]

Esbjerg Fredsbevægelse tog initiativ til at forberede og danne Danmarks Fredsråd d. 28. februar 2003.

Esbjerg Fredsbevægelse er medlem af Det internationale Fredskontor (IPB), en fredsorganisation, der blev grundlagt i 1891-1892. Foreningen deltog i IPB's fredskonference i Athen, Triennial Conference and Assembly i oktober oktober 2003. Desuden deltog medllemmer af foreningen i den hidtil største internationale fredskonference i Haag i maj 1999 sammen med ca. 10.000 ligesindede, som udvekslede ideer og forslag til fredsarbejdet. Denne konference vedtog Haag-appellen for fred, som siden har været det politiske grundlag for Esbjerg Fredsbevægelse. Esbjerg fredsbevægelse deltog i IPB's møde i Alexandria i 2007 og i 2008 afholder Danmarks Fredsråd IPB's rådsmøde i København, samtidig med at 100 året for Fredrik Bajer's modtagelse af Nobels Fredspris fejres 14.-16. november 2008.

Internationalt har Esbjerg Fredsbevægelse deltaget i kampagnen mod brug af landminer i International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og deltager nu i kampagnen Abolition 2000, hvis tilstræbte mål er fjernelse af alle verdens atomvåben, samt den internationale kampagne "Nedrustning for Udvikling" gennem IPB.

Aktiviteter[redigér | rediger kildetekst]

Esbjerg Fredsbevægelse agiterer for sine holdninger ved en række lokale arrangementer, som har omfattet

Desuden uddeles en fredsavis til abonnenter.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]