Esbjerg Havn
Esbjerg Havn ved vadehavet er en af Danmarks største havne og er isfri hele året.
Historie[redigér]
Ved afslutningen af 2. Slesvigske Krig i 1864 havde Danmark behov for en isfri eksporthavn til erstatning for Altona (i dag en del af Hamborg), der nu som en del af Holsten var blevet en del af Preussen. På dette tidspunkt havde man en stor eksport af smør og bacon til England. Derfor vedtog man anlæggelsen af en havn ved den vestjyske by Esbjerg fire år senere i 1868.
Indsejlingen til Esbjerg Havn var farlig, hvorfor der efter oprettelsen blev stillet krav om fyrtårne og -skibe. Dette gik noget trægt. Blåvand Fyr blev oprettet i år 1900 og fyrskibene på Grådyb og Horns Rev kom senere.
Havnen bliver nu brugt til industrifiskeri og transport af gods, samt som forsyningshavn i forbindelse med olieboringer i Nordsøen.
Fiskerihavnen var i 1910 landets største med omkring 600 kuttere der havde konsumfisk med. Det var især rødspætter, kuller, hvilling, sperling, brisling og sild der fanges.
De mange kuttere er erstattet af få trawlere.
Fiskerihavnen er nu lukket for konsumfisk og der er kun industrifiskeri tilbage. Den leverer råvarer til fiskemelsindustrien.
I stedet ligger fremtiden i off-shore aktiviteterne, hvor forsyning, vedligeholdelse og opdatering af boreplatforme til Nordsøen kan foregå.
Færgehavnen benyttes af DFDS til Harwich i England og Færgen til Fanø.
C.H. Clausen har været arkitekt for en stor del af havnens bygninger.
2007 blev Dokhavnen udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.
Eksterne henvisninger[redigér]
