Eske Brock

Eske Brock (24. december 1560 - 15. december 1625) var en dansk rigsråd, født på Vemmetofte som søn af Lave Nielsen Brock og Margrethe Bille, faderen døde allerede da Eske Brock var fem år gammel. Da han var 14 år gammel blev han sendt sammen med sin ældre bror Niels til udlandet, og i fire år studerede brødrene i Strasburg, indtil Niels døde af en ondartet sygdom. Ved sin hjemkomst overtog Eske Brock farens gård Gammel Estrup i Jylland, og efter moderen Margrethe Billes død i (1595) arvede han Vemmetofte. Ved giftermål forøgede han sit jordegods; 6. juli 1589 giftede han sig med rigsråden Axel Vifferts og Anne Lindenovs datter Christence Viffert (25. november 1561 - 3. marts 1624), og hun bragte ham den skånske herregård Alnerup. Køb og arv satte ham desuden i årenes løb i besiddelse af en anselig mængde gårde: i Jylland Essenbæk Kloster,Skjern, Hungstrup (som han ejede 1602- 8),Hevringholm, Rugård (eller Rygård) og Nielstrup (de 3 sidste købt i 1608), i Skåne: Ellinge og Örtofta slot, i Halland Valden (de 3 sidste arvede 1619).

I nøje forbindelse med Eske Brocks gode pengekår står det uden tvivl, at han undlod at gå adelens sædvanlige embedsvej, thi ganske vist lader det til, at han flere gange har været i kong Frederik 2.s følge, men nogen fast ansættelse ved hoffet eller ikancelliet havde han ikke, ja, hvad endnu mærkeligere er, da han i juni 1596 optoges i rigsrådet, havde han endnu ikke haft nogen forlening. I det han imidlertid kom til at indtage denne høje stilling og derved overtog en mængde forpligtelser, var det ikke mer end naturligt, at han ligesom sine embedsbrødre lønnedesmed et len, og et par måneder efter forlenedes han da også med Dronningborg Len (Randers). Her, i umiddelbar nærhed af alle sine jyske godser, blev han siddende somlensmand lige til sin død. Af offentlige hverv, der tilfaldt ham, kan nævnes, at han 1599 sendtes op til herredagen i Norge, at han 1601-1602 var på en sendefærd i Rusland, 1603 deltog i et grænsemøde mellem danske og svenske råder og samme år overværede kongens hylding i Hamborg, 1604 ledsagede kongen til Norge (ligeså 1610 og 1622), 1605 sendtes til kurfyrsten af Sachsen, 1606 fulgte Christian 4. til England, under Kalmarkrigen fungerede som krigskommissær, 1612-13 var med at føre de underhandlinger i Knærød, der endte krigen, 1616 repræsenterede kongen ved den gottorpske hertug Johan Adolfs begravelse, 1618 deltog i forhandlingeri hertugdømmerne, 1621 var tilstede ved fyrstemødet i Segeberg og 1623 fulgte kongen til Braunschweig. Efter at han endnu 1624 havde taget del i et grænsemøde i Skåne, døde han 15. december 1625 på Dronningborg. Eske Brock blev begravet i Sankt Mortens Kirke i Randers.

At Eske Brock Kunde samle så mange godser på sin hånd, hang sammen med, at han hørte til en fåtallig slægt, der var ved at uddø; da han jordedes, lagdes hans adelige våben med ham i graven som tegn på, at med ham var slægtens sidste mand stedet til hvile. Hans hustru havde født ham 8 børn, men kun et af disse var en søn, nemlig Lave, der døde 1619 i Paris, o. 22 år gammel. 3 døtre overlevede Eske Brock: Jytte, gift med rigsmarsken Jørgen Skeel, Birgitte, gift med Tyge Brahe til Mattrup , og Lisbet, gift med Frands Lykke til Overgård.

Hvad der i nyere tid har henledet opmærksomheden på Eske Brock, er den omstændighed, at man i løbet af det sidste århundrede efterhånden har fundet og udgivet en del af hans dagbøger, i alt 9, hvoraf den første er fra 1604, den sidste fra 1622, og der er sandsynlighed for, at endnu flere ville komme for dagens lys. Mens mange af optegnelserne i dem ikke have stor betydning i og for sig, kaste de tilsammen et rigt lys over en adelsmands liv på de tider og er således i kulturhistorisk henseende af meget betydelig interesse. De viser os Eske Brock som den husholderske herremand, der fører nøje bog over sine stude- og kornhandler så vel som over sine mange store og små udgifter, sine jagter og rejser, sine åreladninger og familiebegivenhederne. Også om det selskabelige liv, når standsfællerne besøgte hverandre, eller kongen havde adelen til gæst, få vi gode oplysninger af dem; med deres forskellige antal kors for at betegne rusens styrke ligne dagbøgerne, som man har sagt, ved sådanne lejligheder kirkegårde.

Ægteskab

Eske Brock var gift med:

• Christence Axelsdatter Viffert (født 25. november 1561, Malmøhus - 3. marts 1624, Dronningborg)

datter Birgitte Eskesdatter Brock, (død 1639)

datter Jytte Eskesdatter Brock, (født 2. maj 1595, Estrup - 16. november 1640, Sostrup Slot)

datter Lisbet Eskesdatter Brock, (født 1603 - 19. maj 1652)

Eksterne kilder og henvisninger

• Tekst efter C. F. Bricka i Dansk Biografisk Leksikon på Projekt Runeberg, der angiver disse kilder:
  • Christian Larsen (udg.): Eske Brock medt egen hand. Eske Broks dagbøger 1604-1622, Landbohistorisk Selskab 2005, 292 s.
  • Jens Gjødesens Ligprædiken over Eske Brock
  • Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnetsbeskrivelse, 1-2. H., 1842-43 (med Dagbøgerne 1608, 12 og 13).
  • Danske Samlinger 2. R. II (Dagb. 1604 og 8), III (1619) og VI (1622).
  • Danske Magazin 4. R. V (Dagb. 1611 og 17).
  • Brasen, Vemmetoftes Historie I, 98 ff.
  • Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 106 f.