Estragon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Estragon ?
Artemisia dracunculus1.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Artemisia (Bynke)
Art: A. dracunculus
Videnskabeligt artsnavn
Artemisia dracunculus
L.

Estragon (Artemisia dracunculus) er en staude med en opret, svagt forgrenet vækst. Den bliver dyrket på grund af den karakteristiske, anisagtige duft fra bladene, en duft, der i øvrigt ændres under tørring. Navnet "estragon" stammer via fransk fra latin: dracunculus = "lille drage". Stavemåden Esdragon er udbredt, men ikke anerkendt af Dansk Sprognævn.


Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Estragon er en flerårig, urteagtig plante, der bruges som krydderurt. Stænglerne er lysegrønne, svagt furede og behårede. Bladene er spredtstillede, linjeformede og helrandede. Oversiden er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomsterne er samlet i små kurve, som igen danner små stande ved bladhjørnerne. Hvis planten blomstrer – hvad der er sjældent i Danmark – er de enkelte blomster hvide-lysegrønne og ganske små. Frugterne er nødder med en kort fnok. Hverken blomster eller frø ses dog ret ofte i Danmark, hvor man dyrker den sterile klon ”Fransk Estragon”.

Rodnettet består af vandrette jordstængler og kraftige , dybtgående rødder. Planten breder sig ved skud fra de underjordiske udløbere.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 1,00 m (60 x 10 cm/år) Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Arten har sin naturlige udbredelse i Centralasien, Mongoliet, Kina, Ukraine, Rusland og Hviderusland. Desuden findes den i de centrale dele af Canada, USA og Mexico.

På de nationale græsningsområder ved Baiyinxile i det Indre Mongoliet, Kina, vokser arten i 1.000-1.600 m højde på tørre, næsten træløse stepper med brunjord sammen med bl.a. Asiatisk Stenurt, Blågrøn Gåsefod, Caragana microphylla (en art af Ærtetræ), Dahurisk Ensian, Flerårig Hør, Fåre-Svingel, Grøn Skærmaks, Gul Snerre, Kantet Løg, Kineser-Nellike, Lancetbladet Rævebønne, Lespedeza davurica (en art af Kløverbusk), Liden Frøstjerne, Melilotus suaveolens (en art af Stenkløver), Phlomis mongolica (en art af Løvehale), Sibirisk Prydløg, Smalbladet Timian, Spiraea aquilegifolia (en art af Spiræa), Strand-Karse, Sølv-Ærenpris og Vej-Pileurt[1]

Indholdsstoffer[redigér | redigér wikikode]

Alle overjordiske dele af planten dufter i frisk tilstand stærkt af anis, mens tørrede dele dufter af kumarin. De grønne dele af planten indeholder æteriske olier (estragol, fellandren og ocimen), flavonoider, garvestoffer og bitterstoffer.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Blade og unge skud af planten er et velkendt og populært krydderi, der indgår i blandinger som "Fines herbes" og "Bouquet garni" samt i bearnaisesauce og sauce tartare.

Frøformerede planter af arten forhandles under navnet "Russisk Estragon". Det er planter, som blomstrer og sætter frø, men som ikke har den franske esdragons fine, krydrede duft og smag.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

  1. rms1.agsearch.agropedia.affrc.go.jp: Toru Nakamura, Takako Go, Wuyunna and Ichiroku Hayashi: Effects of Grazing on the Floristic Composition of Grasslands in Baiyinxile, Xilingole, Inner Mongolia (= Grassland Science 2000, nr. 45, side 342-350) (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Krydderurter

Vildtvoksende:

Brændenælde | Brøndkarse | Dild | Humle | Mose-Pors | Skvalderkål | Strand-Malurt | Vand-Mynte

Dyrkede:

Basilikum | Citron-Melisse | Forårsløg | Fransk Esdragon | Have-Karse | Kamille | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian |