Estrid Ott

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Estrid Ott (14. marts 1900 i København19. maj 1967 i Roskilde) var en dansk forfatter og journalist. Undertiden udgav hun sine værker under pseudonymerne Magnus Moen og Peter Vandresen.

Ott blev efter studentereksamen fra Ingrid Jespersens Pigeskole i 1919 uddannet journalist fra Vestjyllands Folkeblad. Derefter blev hun udenrigskorrespondent ved Berlingske Tidende og dækkede bl.a. Finlands vinterkrig. I 1922 mødte hun sin senere ægtemand, J. Knox-Seith. Parret var bosat i Finland og senere i USA, men vendte i 1933 tilbage til Danmark. Et år boede familien tillige i Grønland.

Som forfatter debuterede hun sammen med sin mor, forfatteren Olga Ott, i 1923 med romanen Vi tre. Det blev starten på Otts lange forfattervirksomhed, der primært talte børne- og ungdomsbøger. Hun forfattede i 1943 skuespillet De pokkers unger, der blev filmatiseret med stor succes i 1947.

For Chicos lange vandring fik hun i 1958 Kulturministeriets Børnebogspris.

Bibliografi [redigér]

  • Vi tre (1923)
  • Da Mor var Dreng (1923)
  • Mr. Hansen fra New York (1924)
  • Reden (1. del i trilogi, 1928)
  • Ungen (2. del i trilogi, 1928)
  • Ungen prøver Vingerne (3. del i trilogi, 1929)
  • Skal-skal ikke (1930)
  • Kære Chester (1931)
  • Børnene i Amerika (1932)
  • Børnene i Danmark (1933)
  • Børnene paa Grønland (1934)
  • Børnene paa Sæteren (1936)
  • Elsebeth paa Ekspedition (1936)
  • Bimbi-serien (1936-1947, genudgivet 1998)
  • Ravna og Renerne (1938)
  • Med Lotterne bag Fronten (1940)
  • Sally Smaalotte (1940)
  • Sally Smaalotte hjælper sit Land (1942)
  • Sally Smaalotte og de finske Plejebørn (1944)
  • Flammer i Mørket (1944)
  • BjørneKari (1945)
  • Sverre-bøgerne (1949-1954)
  • Chicos lange vandring (1958)

Kilder og eksterne henvisninger [redigér]