Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred II den rådvilde | |
---|---|
Konge af England | |
Regerede | 978–1013 og 1014–1016 |
Ægtefælle | Ælfgidu og Emma |
Børn | Mindst 16, inkl. Edmund |
Far | Edgar og Elfrida |
Født |
ca. 968 |
Død |
23. april 1016 |
Ethelred II (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016), med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016. Han arvede tronen, da han var omkring ti år gammel, efter mordet på hans halvbror Edward Martyren.
Ifølge William af Malmesbury gjorde Ethelred fra sig i døbefonten, da han blev døbt, noget som skal have ført til at St. Dunstan profeterede, at det engelske monarki ville blive styrtet under hans styre. Denne historie er højst sandsynlig en senere fabrikation.
Den engelske form af kaldenavnet "den rådvilde" er "the Unready", et ord som i dag betyder "den som ikke er rede". Men på angelsaksisk betyder det "den som er uden råd", og det er også et ordspil på navnet Ethelred, som betyder "den som har et godt råd".
Ethelred fik mindst seksten børn gennem to ægteskaber. Det første var med Ælfgidu, som var datter til en ealdorman fra Northumbria, og det andet, indgået i 1002, med Emma af Normandiet, som var en grandtante til Vilhelm Erobreren. Vilhelm brugte senere dette slægtskab, da han krævede den engelske trone.
Efter at Danelagen var blevet generobret i første halvdel af det 10. århundrede havde der været fred i England. Men i 991 kom en vikingeflåde, som var større end nogen siden Guthrums "sommerarmé" et århundrede tidligere. Flåden blev ledet af Olav Tryggvason. Efter et nederlag i slaget ved Maldon lykkedes Ethelred i at opnå et forlig med Olav, som vendte tilbage til Norge for at vinde sit rige der. Ethelred havde dermed købt tid, men der kom flere vikingerov. De blev slået tilbage, men flere gange måtte kongen følge den praksis flere af hans forgængere havde haft med at betale dem for at trække sig tilbage. Denne betaling blev kendt som danegælden.
I 1002 beordrede Ethelred en massakre af danerne, som levede i England på St. Brices dag, den 13. november. Som et resultat af dette startede Svend Tveskæg flere intense felttog for at erobre England. Han lykkedes i dette, men efter sin sejr levede han kun i fem uger.
Da England blev taget af Svend flygtede Ethelred til Normandiet, hvor han søgte beskyttelse hos sin svoger Robert. Han vendte tilbage i februar 1014, efter Svends død.
Ethelred døde 23. april 1016 i London, og blev efterfulgt af sin søn Edmund II.
Senere krøniker har beskrevet hans regeringstid som en katastrofe, men med et kritisk blik på historien ser man, at dette ikke er et helt rigtigt billede. Ethelred reformerede styreformen i det angelsaksiske England, og stod blandt andet bag indføringen af sheriffembedet. Kvaliteten på mønterne, noget som er en god indikation på den økonomiske stabilitet, forblev god gennem hele hans tid på tronen.
Foregående: | Konge af England 978-1013 |
Efterfølgende: |
Edward Martyren | Svend Tveskæg |
Foregående: | Konge af England 1014-1016 |
Efterfølgende: |
Svend Tveskæg | Edmund II |