Etruskisk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Italien i Jernalderen

Etruskisk er det sprog, der blev talt og skrevet af etruskerne i oldtidens Italien.

Tekster[redigér | redigér wikikode]

Etruskisk blev skrevet i et alfabet, der er afledt af det græske, og som er nært beslægtet med det latinske. Sproget kan derfor læses uden problemer. Det betyder dog ikke, at teksterne kan forstås.

Etruskisk litteratur i oldtiden er stor set gået tabt; et manuskript findes: det er Zagreb linnedbogen skrevet på et mumiesvøb. Den er en rituel kalender (ca. 250 f.Kr.). Teksten kan ikke forstås i sin helhed. I 2003 blev det kendt, at der i Sofia befandt sig en kostbar etruskisk bog på seks guldsider (se news.bbc.co.uk). Teksten, der angiveligt har forbindelse til orfiske efterlivsforestillinger, er ikke offentliggjort.

Vores primære kilde til det etruskiske sprog er de ca. 10.000 indskrifter. De er først og fremmest korte gravindskrifter, der er formelle og derfor kan tydes uden problemer. Der findes også en række længere indskrifter. Vigtige er de såkaldte Pyrgi-tavler (ca. 500 f.Kr.), der er affattet på både fønikisk og etruskisk. Da vi kan læse det fønikiske sprog uden problemer (det er tæt beslægtet med hebraisk), kan vi med besvær forstå den etruskiske tekst.

På den græske ø Lemnos er der fundet en gravindskrift på et sprog, der ser ud til at være en dialekt af etruskisk. Den afslører ikke om den er sat af indvandrere fra Etrurien eller om de er indvandret fra Ægæerhavet.

Slægtskab[redigér | redigér wikikode]

Det etruskiske sprogs oprindelse er omdiskuteret. Det ser ud til at være isoleret, dvs. det tilhører ikke nogen af de eksisterende sprogfamilier som fx den indoeuropæiske, der på etruskernes tid var dominerende i Europa. Det har bidraget til at give etruskerne ry som et mystisk folk. Men der er ikke i sig selv noget besynderligt i, at et sprog er isoleret. Der er adskillige sprogfamilier, der kun består af ét sprog som baskisk, og det er højst sandsynligt, at der har været flere i oldtiden.

Der har været forsøg på at sætte etruskisk sammen med andre sprog. Muligvis var det tæt beslægtet med det uddøde rætisk, som blev brugt af rætierne, men det udvider kun sprogfamilien til at bestå af to nabosprog. Nogle forskere har ment, at etruskisk tilhørte den anatoliske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie lige som hittitisk, men selv om etruskisk har visse træk til fælles med indoeuropæisk, har dette forslag langtfra vundet tilslutning blandt forskerne. Andre har sat etruskisk i forbindelse med de kaukasiske sprog, men heller ikke det er sikkert. En teoretisk mulighed er også, at minoerne, grækernes forløbere på Kreta, var beslægtet med etruskerne, men så længe Linear A ikke er tydet, er det usikkert. Nogle peger på, at det uddøde eteokretiske sprog, der optræder i indskrifter fra Kreta fra klassisk tid, har lighedstræk med etruskisk, men heller ikke det har vundet almen anerkendelse.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Links til hjemmesider om det etruskiske sprogs oprindelse findes på http://www.open.ac.uk/Arts/etrweb/language.htm. Der skelnes mellem (videnskabeligt funderede) mainstreamteorier og alternative (mere eller mindre fantastiske) teorier.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bonfante, Giuliano; Bonfante, Larissa, The Etruscan Language: An Introduction. Manchester, University of Manchester Press 2002. ISBN 0-7190-5540-7.
  • Rix, Helmut, Etruskische Texte, 1-2, G. Narr 1991. ISBN 3-8233-4240-1.
  • Perrotin, Damien Erwan : Paroles étrusques , liens entre l'étrusque et l'indo-européen ancien , Paris [u.a.] , L' Harmattan , 1999 , ISBN 2-7384-7746-1
  • Pallottino, Massimo : La langue étrusque Problèemes et perspectives , 1978
  • Guignard, Maurice : Comment j'ai déchiffré la langue étrusque , Burg Puttlingen , Impr. Avisseau , 1962