Euripides

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En statue af Euripides

Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).

Oldtidens lærde mente, at Euripides havde skrevet 95 skuespil skønt fire af dem sandsynligvis var skrevet af Kritias. Atten af Euripides' skuespil er overleverede komplet. Fragmenter, nogle af betydelig størrelse af de fleste af hans andre skuespil, er også overleverede. Der er flere af Euripides' skuespil der er overleveret end af Aischylos' og Sofokles' tilsammen på grund af en tilfældig bevarelse af et manuskript, der sandsynligvis var en del af en komplet samling af hans værker i alfabetisk orden.

Euripides er primært kendt for at have ændret den attiske tragedies traditionelle formelle struktur ved at vise stærke kvindefigurer og kloge slaver og ved at satirisere over mange af den græske mytologis helte. Hans skuespil forekommer moderne sammenlignet med hans samtidige, da han har fokus på det indre og figurernes motiv på en måde, der var ukendt for det græske publikum.

Myten går, at Euripides blev født på dagen for Slaget ved Salamis, 23. september 480 f.Kr., men andre kilder mener, at han var født så tidligt som 485 f.Kr. Han var med stor sandsynlighed af en rig og indflydelsesrig familie. Ud over hans engagement i skuespilskonkurrencer kender vi ikke meget til Euripides' offentlige liv. Den eneste troværdige historie er, at Euripides ifølge Aristoteles var indblandet i en konflikt over en liturgi – en historie der giver stærke beviser på at Euripides var en velhavende mand. Han siges at have rejst til SyrakusSicilien, at han deltog i diverse politiske aktiviteter livet igennem, og at han forlod Athen på kong Archelaus d. 1.s invitation og opholdt sig hos ham i Makedonien efter 408 f.Kr. Ifølge Pausanias blev Euripides begravet i Makedonien.


Skuespil[redigér | redigér wikikode]

Euripides, Vatikanmuseet.

Euripides deltog første gang i Dionysia, den berømte athenske skuespilsfest, i 455 f.Kr. året efter Aischylos' død. Han opnåede en tredjeplads, efter forlydende fordi han nægtede at tilfredsstille dommernes lyster. Først i 441 f.Kr. fik han førstepladsen, og i hele sin levetid opnåede Euripides blot fire sejre. Han vandt dog en sejr posthumt (efter døden).

Han var ofte et mål for Aristofanes' humor. Han optræder i Acharnerne, Thesmophoriazusae (Halløj i Thesmoforiet eller Kvinderne ved Thesmoforiefesten) og mest mindeværdigt i Frøerne, hvor Dionysos rejser til Hades for at bringe Euripides tilbage fra de døde. Efter en digtkonkurrence vælger guden at tage Aischylos i stedet.

Euripides' sidste deltagelse i konkurrencen var i Athen i 408 f.Kr. Det siges at han forlod Athen i bitterhed over sit nederlag. Han tog imod en invitation fra Makedoniens konge i 408 eller 407 f.Kr., og der skrev han Archelaus til ære for sin vært. Man mener, han døde der i vinteren 407-406. Antikke biografskrivere har fortalt mange historier om hans død, men sandheden var måske, at det var første gang han oplevede den barske makedonske vinter, og at den dræbte ham. (Rutherford 1996). Bacchanterne blev opført i 405 f.Kr. efter hans død og vandt førstepladsen.

Sammenlignet med Aischylos, der vandt 13 gange og Sofokles, der vandt 18 gange, var Euripides den mindst ærede af de tre, i det mindste i hans egen levetid. I det 4. århundrede blev Euripides' skuespil de mest populære. Hans værker påvirkede den ny komedie og det romerske drama og blev senere idoliseret af franske klassikere. Hans påvirkning på dramet når moderne tiders G B Shaw etc.

Euripides' største værker er Alkestis, Medea, Elektra og Bacchanterne. Stykket Kyklopen er også kendt, da det er det eneste satyrspil, der er fuldstændigt overleveret.

Manuskriptet er tilsyneladende en del af en større rulle med Euripides' værker i alfabetisk rækkefølge. Manuskriptet, der blev fundet efter at have ligget i et kloster i omkring 800 år, er skyld i det forholdsvis store antal bevarede stykker af Euripides.

I juni 2005 opdagede klassikere fra Oxford University vha. infrarød teknologi hidtil ukendt materiale af Euripides[1] i papyrusfragmenter fra Oxyrhynchus [2].

Kommentar[redigér | redigér wikikode]

Euripides er blevet sammenlignet med Rousseau i at være for moderne for sin tid. I modsætning til andre skuespilsforfatter i sin tid fokuserede Euripides på figurernes realisme. Mens Aischylos' Klytaimnestra er en standardiseret ond kvinde, er Euripides' Medea en mere realistisk kvinde med genkendelige følelser.

Ifølge Aristoteles, sagde Euripides' kollega og samtidige Sofokles: "Jeg portrætterer mænd som de burde være, og Euripides portrætterer dem, som de er."[3].

Euripides' personer var ofte realistiske på bekostning af handlingens realisme. Hans stykker brugte ofte deus ex machina for at løse problemet som i Alkestis og Medea. Ifølge Aristoteles' Poetikken er det den værste måde at afslutte et stykke på. Mange lærde klassikere anfører det som grunden til, at Euripides var mindre populær i sin egen tid.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Tragedier[redigér | redigér wikikode]

  1. Alkestis (Ἄλκηστις / Álkêstis) i 438 f.Kr.
  2. Medea (Μήδεια / Mếdeia) i 431 f.Kr.
  3. Herakliderne (Ἡρακλεῖδαι / Hêrakleĩdai) i 430 f.Kr.
  4. Hippolytos (Ἱππόλυτος στεφανοφόρος / Hippólytos stephanophóros) i 428 f.Kr.
  5. Andromache (Ἀνδρομάχη / Andromákhê) i 426 f.Kr.
  6. Hecuba (Ἑκάϐη / Hekábê) i 424 f.Kr.
  7. Herakles (Ἡρακλῆς μαινόμενος / Hêraklễs mainómenos) i 424 f.Kr.
  8. De Bønfaldende (Ἱκέτιδες / Hikétides) i 414 f.Kr.
  9. Ion (Ἴων / Íôn) i 418 f.Kr.
  10. De Trojanske Kvinder (Τρώαδες / Trốades) i 415 f.Kr.
  11. Ifigenia i Tauris (Ἰφιγένεια ἡ ἐν Ταύροις / Iphigéneia hê en Taúrois) i 414 f.Kr.
  12. Elektra (Ἠλέκτρα / Êléktra) i 413 f.Kr.
  13. Helena (Ἑλένη / Hêlénê) i 412 f.Kr.
  14. Fønikkerinderne (Φοινίσσαι / Phoiníssai) o. 410 f.Kr.
  15. Orestes (Ὀρέστης / Oréstês) i 408 f.Kr.
  16. Ifigenia i Aulis (Ἰφιγένεια ἡ ἐν Αὐλίδι / Iphigéneia hê en Aulídi) i 406 f.Kr.
  17. Bacchanterne (Βάκχαι / Bákkhai) i 405 f.Kr.

Fragmentære tragedier[redigér | redigér wikikode]

De følgende skuespil er kun overleveret til os på fragmentær form. Nogle indeholder blot en håndfuld linjer, andre fragmenter er så store at rekonstruktioner kan forsøges. Yderligere læsning, se Euripides: Selected Fragmentary Plays (Aris and Phillips 1995) ed. C. Collard, M.J. Cropp and K.H. Lee.

  1. Telephus (438 f.Kr.)
  2. Kreterne (c. 435 f.Kr.)
  3. Stheneboea (før 429 f.Kr.)
  4. Bellerophon (o. 430 f.Kr.)
  5. Cresphontes (ca. 425 f.Kr.)
  6. Erechtheus (422 f.Kr.)
  7. Phaethon (o. 420 f.Kr.)
  8. Den vise Melanippe (o. 420 f.Kr.)
  9. Alexandros (415 f.Kr.)
  10. Palamedes (415 f.Kr.)
  11. Sisyphus (415 f.Kr.)
  12. Den tilfangetagne Melanippe (412 f.Kr.)
  13. Andromeda (før opførslen af Aristofanes' Thesmophoriazusae i o. 411 f.Kr., måske i 412 f.Kr.)
  14. Antiope (o. 410 f.Kr.)
  15. Archelaus (o. 410 f.Kr.)
  16. Hypsipyle (o. 410 f.Kr.)
  17. Oedipus (o. 410 f.Kr.)
  18. Philoctetes (o. 410 f.Kr.)

Satyrspil[redigér | redigér wikikode]

  1. Kyklopen (Κύκλωψ / Kýklôps') i (408) der fortæller om episoden med kyklopen Polyfem i Odysseen.

Andre skuespil[redigér | redigér wikikode]

  1. Rhesos (Ῥῆσος/Rhễsos) (midten af 4. århundrede f.Kr. De fleste moderne forskere fastholder, at stykken nok ikke var af Euripides.)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Croally, N.T. Euripidean Polemic: The Trojan Women and the Function of Tragedy. Cambridge University Press, 1994.
  • Ippolito, P. La vita di Euripide. Napoli: Dipartimento di Filologia Classica dell'Universit'a degli Studi di Napoli Federico II, 1999.
  • Kovacs, D. Euripidea. Leiden: Brill, 1994.
  • Lefkowitz, M.R. The Lives of the Greek Poets. London: Duckworth, 1981.
  • Rutherford, Richard. Euripides: Medea and other plays. Penguin, 1996.
  • Scullion, S. Euripides and Macedon, or the silence of the Frogs. The Classical Quarterly, Oxford, v. 53, n. 2, p. 389-400, 2003.
  • Sommerstein, Alan H. Greek Drama and Dramatists, Routledge, 2002.
  • Webster, T.B.L., The Tragedies of Euripides, Methuen, 1967.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: