Eurozonen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Euroland)
Gå til: navigation, søg
     Eurozonen      EU-lande uden euro

Eurozonen (også kaldt Euroland, euroområdet eller eurosystemet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en valutaunion og dermed indført euroen som valuta. Den Europæiske Centralbank er ansvarlig for pengepolitikken inden for euroområdet.[1]

Euroen blev skabt som elektronisk valuta på finansmarkedet allerede i 1999, men blev først indført som fysisk valuta i 2002. Foruden de tolv EU-lande som da deltog i eurosamarbejdet, indførte også mikrostaterne Monaco, San Marino og Vatikanstaten euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler. I praksis gik også Andorra, Kosovo og Montenegro over til den nye valuta. Disse lande udgjorde således den oprindelige eurozone.

Siden da er området blevet udvidet til at omfatte Slovenien fra 1. januar 2007 og Cypern og Malta fra 1. januar 2008. Slovakiet indførte valutaen den 1. januar 2009, og Estland og Letland gjorde det samme henholdsvis den 1. januar 2011 og den 1. januar 2014. Antallet af EU-lande inden for eurozonen er dermed atten.

På længere sigt er det meningen at alle EU-lande også skal indgå i eurozonen. Dog er Danmark og Storbritannien blevet undtaget fra reglen om at indføre den fælles valuta. For at indføre euroen skal visse krav alligevel opfyldes, de såkaldte konvergenskriterier.

Eurozonen udgør i dag en af verdens største økonomier, afhængig af hvordan kursen står mellem den amerikanske dollar og euroen.[2][3][4][5] Desuden ventes euroområdets økonomiske størrelse at vokse i de kommende år, først og fremmest på grund af den fortsatte udvidelse af zonen.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Officielle medlemslande[redigér | redigér wikikode]

Støtten til euroen 2008;      > 70 %      50 - 70 %      30 - 50 %      < 30 %
Eurozonen;      Lande med euro pr. i dag      Lande med euro de facto

Euroområdet blev dannet da euroen blev skabt 1. januar 1999. Valutaen blev først indført elektronisk og kun i de elleve af EU's da femten medlemsstater som opfyldte de såkaldte konvergenskriterier.

Grækenland, som var en af de EU-stater som først ikke kvalificerede sig til eurozonen, sluttede sig til området 1. januar 2001 eftersom landet da blev anset for at opfylde konvergenskriterierne.

Et år senere, 1. januar 2002, blev euroen indført som fysisk valuta; det var nu muligt at handle med eurosedler og euromønter. Overgangen indebar at over 300 millioner mennesker på en og samme tid skiftede valuta. Det var nu eksempelvis muligt for en tysker at handle i en fransk forretning uden at måtte veksle valuta.

Selv om eurozonen allerede i dag indbefatter mange EU-medlemsstater og dertil flere andre lande og territorier, så venter fortsat mange lande på at slutte sig til valutaunionen. I følge Maastricht-traktaten skal alle medlemslande nemlig, med undtagelse af Danmark og Storbritannien som har hvert sit undtag fra pålægget, indføre euroen som valuta så snart de opfylder konvergenskriterierne. Dette gjorde Slovenien, som første land efter de oprindelige tolv eurolande, i 2006 og kunne således indføre euroen som valuta 1. januar 2007. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008.[6] Den 1. januar 2011 gik Estland over til euroen, og den 1. januar 2014 fulgte Letland trop.

Stat
Folketal
Areal
Kode
Tidligere valuta
Vekselkurs
Bundet siden
Indførelse af euro
Budgetbalance[7]
Statsgæld[7]
Belgien Belgien &10.584.534 &&&&&30.528 km² BEF Belgisk franc 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 -0,2 % 84,9 %
Cypern Cypern &&&&784.301 &&&&&&9.250 km² CYP Cypriotisk pund 0,585274 2007-07-10 2008-01-01 +3,3 % 59,8 %
Estland Estland &&1.324.333 &&&&&45.226 km² EEK Estisk krone 15,64660 2004-06-28 2011-01-01 +2,8 % 3,4 %
Finland Finland, inkl. Åland &&5.301.992 &&&&338.145 km² FIM Finsk mark 5,945730 1998-12-31 1999-01-01 +5,3 % 35,4 %
Frankrig Frankrig &61.538.322 &&&&551.695 km² FRF Fransk franc 6,559570 1998-12-31 1999-01-01 -2,7 % 64,2 %
Grækenland Grækenland &10.964.021 &&&&131.940 km² GRD Græsk drakme 340,7500 2000-06-19 2001-01-01 -2,8 % 94,5 %
Holland Holland &16.491.461 &&&&&41.526 km² NLG Nederlandsk gylden 2,203710 1998-12-31 1999-01-01 +0,4 % 45,4 %
Irland Irland &&4.062.235 &&&&&70.273 km² IEP Irsk pund 0,787564 1998-12-31 1999-01-01 +0,3 % 25,4 %
Italien Italien &58.133.509 &&&&301.230 km² ITL Italiensk lira 1936,270 1998-12-31 1999-01-01 -1,9 % 104,0 %
Letland Letland &&2.307.000 &&&&&64.589 km² LVL Lettisk lats 0,702804 2005-01-01 2014-01-01
Luxembourg Luxembourg &&&&465.000 &&&&&&2.586 km² LUF Luxembourgsk francs 40,33990 1998-12-31 1999-01-01 +2,9 % 6,8 %
Malta Malta &&&&400.214 &&&&&&&+316 km² MTL Maltesisk lira 0,429300 2007-07-10 2008-01-01 -1,8 % 62,6 %
Portugal Portugal &10.605.870 &&&&&92.391 km² PTE Portugisisk escudo 200,4820 1998-12-31 1999-01-01 -2,6 % 63,6 %
Slovakiet Slovakiet &&5.439.448 &&&&&48.845 km² SKK Slovakisk koruna 30,12600 2008-07-08 2009-01-01 -2,2 % 29,4 %
Slovenien Slovenien &&2.010.347 &&&&&20.273 km² SIT Slovensk tolar 239,6400 2006-07-11 2007-01-01 -0,1 % 24,1 %
Spanien Spanien &45.120.000 &&&&504.782 km² ESP Spansk peseta 166,3860 1998-12-31 1999-01-01 +2,2 % 36,2 %
Tyskland Tyskland &82.422.299 &&&&356.974 km² DEM Tysk mark 1,955830 1998-12-31 1999-01-01 ±0,0 % 65,0 %
Østrig Østrig &&8.192.880 &&&&&83.858 km² ATS Østrigsk schilling 13,76030 1998-12-31 1999-01-01 -0,5 % 59,1 %
Den Europæiske Union Euroområdet 323.840.766 &&2.629.838 km² EUR Europæisk euro 1,000000 1998-12-31 1999-01-01

Områder med specialstatus[redigér | redigér wikikode]

Den italienske enklave Campione d'Italia i Schweiz benytter ikke euro...

Det findes flere territorier som tilhører et af de ovenfor nævnte eurolande, men som til trods for det ikke benytter den fælles valuta. Disse områder inkluderer de franske territorier Fransk Polynesien, Ny Kaledonien og Wallis og Futuna som alle ligger udenfor Europa og benytter CFP-franc), den italienske enklave Campione d'Italia og den tyske enklave Büsingen am Hochrhein i Schweiz (som benytter schweiziske franc) samt de nederlandske udenomeuropæiske territorier Aruba og De Nederlandske Antiller (som bruger lokale valutaer). De Nederlandske Antiller er rigtignok under ændring, og det er muligt at dele af området kommer til at indføre euroen som valuta i nær fremtid.

Desuden bruges euroen ikke i Nordcypern, som de facto er en selvstændig stat. Nordcypern er ikke anerkendt som en suveræn stat af EU, men anses af EU for at være en del af Cypern, som er blevet okkuperet af Tyrkiet. Nordcypern benytter tyrkiske lira.

Ud over disse områder findes der to andre specialtilfælde. Disse to områder er de britiske militærbaser Akrotiri og Dhekelia på Cypern, som benytter euroen til trods for at Storbritannien ikke gør det. Dette er fordi Cypern har haft euro siden 1. januar 2008.

Andre lande med euro[redigér | redigér wikikode]

...men det gør derimod enklaverne Vatikanstaten (billedet), Andorra, Monaco og San Marino.

Foruden de officielle eurolande benyttes euroen også officielt i Monaco, San Marino og Vatikanstaten, selv om de ikke er medlemmer af EU. Landene producerer egne euromønter, med egne nationale symboler på bagsiden. Disse lande har nemlig specielle valutaaftaler med EU om at benytte euroen som officielt betalingsmiddel.[8]

Selv Andorra, som ikke har en officiel valuta, bruger euroen som valuta. Før euroen blev taget i brug i nabolandene Frankrig og Spanien benyttede Andorra sig af disse landes valutaer. For tiden forhandler Andorra om en lignende aftale med EU som de tre ovenfornævnte mikrostater allerede har. Forhandlingerne skulle i udgangspunktet have været færdige i 2006, men er i stedet stagneret og foregår fortsat. De forventes nu at være færdige først i løbet af 2009. Et stort hinder er spørgsmålet om Andorras bankhemmeligheder. EU vil have at Andorra betaler skat på afkastninger og/eller rapporterer dem til EU-landenes skattemyndigheder, og opgiver personer som skylder skat i EU.

På samme måde som Andorra bruger Montenegro og Kosovo også euroen, eftersom de tidligere de facto benyttede sig af tyske mark. Hverken Montenegro eller Kosovo har nogen formel aftale med EU om brugen af euroen. Det skal alligevel nævnes at Montenegro efter 8. juni 2006 og Kosovo efter 17. februar 2008 er selvstændige stater, hvilket kan indebære at landene indleder forhandlinger med EU ligesom som Andorra.

Lande med valuta bundet til euroen[redigér | redigér wikikode]

Brugen af dollar og euro i verden.

Pr. i dag findes der flere valutaer som er bundet til euroen, nogen som fluktuerer indenfor et vist interval omkring en centralkurs og andre som ikke fluktuerer i det hele taget omkring centralkursen. Bindingen indebærer at centralbanken forsøger at holde valutaen indenfor intervallet med forskellige virkemidler som rentestyring og handel med sin valuta. At binde sin valuta kan ses som en måde at sikre sin valuta, specielt for valutaområder med svage økonomier, da euroen er en stabil valuta og derfor forhindrer valutakollaps af den nationale valuta, såfremt ikke euroen selv kollapser eller landet går tom for euro som det kan veksle mod sin egen valuta.

Nogle få valutaer forbliver bundet til euroen som et resultat af at de var bundet til tidligere valutaer som blev erstattet ved indførelsen af euroen. Den franske franc og den tyske mark er de almindeligste valutaer som før euroen blev benyttet til binding.

En del lande har tidligere bundet deres valuta til euroen. Den svenske krone var bundet til euroens forgænger ECU i nogle år frem til november 1992. Den korteste af sådanne tidsperioder som har forekommet, var for den islandske krone som blev bundet den 7. oktober 2008 til 131 kroner pr. euro og blev sluppet fri dagen efter.[9][10]

Stat
Folketal
Areal
Kode
National valuta
Centralkurs
Bundet fra
Fluktuationsbånd
Formelt bundet til
ØMU
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina &&4.590.310 &&&&&51.129 km² BAM Konvertibilna mark 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1995-11-21)
Bulgarien Bulgarien &&7.385.367 &&&&110.910 km² BGN Bulgarsk lev 1,955830 1999-01-01 0,00 % DEM (fra 1999-07-05)
Comorerne Comorerne &&&&690.948 &&&&&&2.170 km² KMF Comorisk franc 491,9678 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1979-11-23)
Danmark Danmark &&5.475.791 &&&&&43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 2,25 % ERM2
Kap Verde Kap Verde &&&&499.796 &&&&&&4.033 km² CVE Kapverdisk escudo 110,2650 1999-01-01 0,00 % PTE (fra midten af 1998)
Litauen Litauen &&3.483.972 &&&&&65.303 km² LTL Litauisk litas 3,452800 2002-02-02 15,0 % (de facto 0 %) ERM2
Marokko Marokko, Vestsahara &33.657.259 &&&&712.550 km² MAD Marokkansk dirham ≈ 10,0 1999-01-01 -
&70.931.986 &&3.269.077 km² XAF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
&27.311.387 &&1.736.142 km² XOF CFA-franc 655,9570 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1948-10-17)
&&&&520.938 &&&&&19.597 km² XPF CFP-franc 119,3317 1999-01-01 0,00 % FRF (fra 1949-10-21)

Udvidelsen[redigér | redigér wikikode]

Sverige er trods alt pålagt at indføre euroen, men mislykkedes at opfylde konvergenskriterierne.

Det er tænkt at alle EU's medlemsstater til slut skal have indført euroen som betalingsmiddel og at alle nationale valutaer skal afskaffes. Således er alle nye medlemsstater, som har sluttet sig til EU efter at Maastricht-traktaten trådte i kraft, tvunget til at indføre euroen, forudsat at de opfylder konvergenskriterierne. I denne kategori indgår ikke kun de ti medlemsstater som kom med i 2004 og de to medlemsstater som kom med i 2007, men også Sverige.

Danmark og Storbritannien, som var EU-medlemmer allerede før Maastricht-traktaten trådte i kraft, har rigtignok forhandlet sig frem til undtagelse fra påbuddet om at indføre euroen. Det er derfor op til deres regeringer at beslutte om en eventuel tilknytning er aktuel, såfremt de opfylder konvergenskriterierne. I Danmark, hvor der regelmæssigt gennemføres meningsmålinger om spørgsmålet, viste målingerne i starten af finanskrisen et flertal for ØMU-medlemskab, men siden foråret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab. I september 2013 var der således 19 % af de adspurgte, der ønskede at indføre euroen i Danmark, mens knap 53 % var imod. Godt 15 % svarede "måske ja" og knap 11 % "måske nej".[11]

Hver medlemsstat som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang i følge EU's regler. Flere lande har udskudt datoen og nogen lande har ikke pr. i dag sat nogen dato, selv om de planlægger at indføre euro ved en løsere fastsat dato. Sverige har foreløbig ingen planer om at indføre euro og er indtil videre mislykkedes i at opfylde konvergenskriterierne.

Stat
Folketal
Areal
Kode
Nuværende valuta
Centralkurs
Bundet siden
Måldato
Budgetbalance[12]
Statsgæld[12]
Bulgarien Bulgarien &&7.385.367 &&&&110.910 km² BGN Bulgarsk lev +3,4 % 18,2 %
Danmark Danmark &&5.475.791 &&&&&43.094 km² DKK Dansk krone 7,460380 1999-01-01 ikke fastlagt +3,9 % 30,0 %
Litauen Litauen &&3.483.972 &&&&&65.303 km² LTL Litauisk litas 3,452800 2004-06-28 ca. 2014[13] -1,2 % 17,3 %
Polen Polen &38.536.869 &&&&312.685 km² PLN Polsk złoty -2,0 % 45,2 %
Rumænien Rumænien &22.303.552 &&&&238.391 km² RON Rumænsk leu 2014-01-01 -2,5 % 13,0 %
Storbritannien Storbritannien &60.609.153 &&&&244.820 km² GBP Britisk pund ingen planer om at indføre euro -4,0 % 44,1 %
Sverige Sverige &&9.179.731 &&&&449.964 km² SEK Svensk krone ingen planer om at indføre euro (men er formelt forpligtet til at gøre det) +3,5 % 40,6 %
Tjekkiet Tjekkiet &10.235.455 &&&&&78.866 km² CZK Tjekkisk koruna -1,6 % 28,7 %
Ungarn Ungarn &&9.981.334 &&&&&93.030 km² HUF Ungarsk forint -5,5 % 66,0 %

EU-lande tilknyttet ERM2[redigér | redigér wikikode]

Euroopinionen i Danmark fra august 2006.
Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (til venstre) har annonceret en ny folkeafstemning, men ingen dato er fastsat.

Et af kravene for at et land skal kunne indføre euroen, er at landets nationale valuta har været stabil op mod euroen. For at afgøre om en valuta er stabil eller ikke, skal den være bundet gennem ERM2, en valutakursmekanisme, i mindst to år. At en valuta er bundet gennem ERM2 indebærer alligevel ikke at valutakursen er fast, men at den tillades at fluktuere indenfor et vist interval. Enkelte lande som Litauen har alligevel unilateralt bestemt sig for at have en fast valutakurs mod euroen.

Pr. i dag deltager to lande i ERM2: Danmark og Litauen.

Danmark har været tilknyttet valutakursmekanismen siden 1. januar 1999. Til forskel fra Litauen er Danmark som nævnt ovenfor ikke pålagt at indføre euroen. I år 2000 afholdt landet alligevel en folkeafstemning, men danskerne stemte da nej til euroen. Siden da har danske politikere sendt skiftende signaler om Danmarks fremtidige stilling i forhold til ØMU'en. Kort efter folketingsvalget den 13. november 2007 annoncerede den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt under den kommende mandatperiode.[14] Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Fire af de otte folketingspartier stiller sig positive til euroen. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer Grønland og Færøerne, som ikke er med i EU, men tilhører Danmark, sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning. Nuværende tendenser peger mod en stadig større støtte for selvstændighed fra Danmark.

Estland og Litauen sluttede sig til ERM2 lige efter at landene var blevet EU-medlemmer. Den 28. juni 2004 blev de to landes valutaer bundet til euroen. Både Estland og Litauen besluttede unilateralt at låse deres valutakurser helt, uden nogen fluktuation overhovedet. Tidligere sigtede landene efter at indføre euroen 1. januar 2007 ligesom Slovenien, men på grund af for høj inflation er landene flere gange blevet tvunget til at udsætte sine måldatoer. Estland indtrådte dog fuldgyldigt i eurozonen den 1. januar 2011.

Letland sluttede sig til ERM2 den 2. maj 2005. Målet med tilknytningen var at landet skulle kunne sigte på en eurotilslutning den 1. januar 2008. Men som tilfældet var med Estland og Litauen, blev Letland tvunget til at opgive sine ambitioner på grund af alt for høj inflation. 1. januar 2014 blev dog også Letland fuldgyldigt medlem af eurozonen, selvom 60 % af letterne angiveligt var imod euroen ved dens indførelse.[15]

EU-lande uden for ERM2[redigér | redigér wikikode]

Majoriteten af riksdagens delegater er for euroen, men en majoritet af det svenske folk er mod.

De lande som endnu ikke har knyttet deres nationale valutaer til ERM2, kommer teknisk set ikke til at kunne indføre euroen før om tidligst to år, eftersom valutaerne skal være bundet gennem ERM2 i så lang tid. De fleste lande har en eller anden form for plan for overgangen til euroen. Ivrigst for at gå over til euroen har Bulgarien været. Landet har en fast valutakurs op mod euroen.

Langsommere går det for de andre tidligere østbloklande Polen, Rumænien, Tjekkiet og Ungarn. Polens forrige regering, ledet af Jarosław Kaczyński, var negativ over for polsk eurodeltagelse og mente at landet skulle have en separat folkeafstemning om euroen, i lighed med hvad man gjorde i Sverige. I og med regeringsskiftet i 2007, da Donald Tusk tiltrådte som premierminister, forventes en mere EU-venlig politik. Tusk har sagt at Polen burde være forberedt for en euroovergang i 2011, og at landet kan slutte sig til ERM2 i 2009.[16] Landets finansminister har senere meddelt at landet sandsynligvis kommer til at sigte på indførelse af euroen den 1. januar 2012.[17] Samtlige fire lande har økonomiske problemer, såvel med inflation som med budgetbalancen.

Til slut står også Storbritannien og Sverige uden for eurosamarbejdet såvel som ERM2. Storbritannien har ligesom Danmark en formelt undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet. Den britiske regering har fremsat fem økonomiske krav som skal opfyldes før en britisk deltagelse i eurosamarbejdet bliver aktuel. Desuden skal der holdes en folkeafstemning før en eventuel deltagelse. Opinionen er tydelig negativ til tanken.

Også Sverige har valgt at stå uden for eurosamarbejdet, efter en folkeafstemning i 2003 som gav negativt udslag. Før folkeafstemningen var samtlige riksdagspartier med undtagelse af centerpartiet, miljöpartiet og vänsterpartiet for euroen. Gennem at ikke deltage i ERM2, hvilket er frivilligt, har landet undgået at opfylde konvergenskriterierne. Hvorvidt Sverige har brudt Maastricht-traktaten eller ikke er uklart, eftersom traktaten ikke forbyder at et land med vilje mislykkes i at opfylde konvergenskriterierne gennem at stå uden for ERM2. Officielt har Sveriges regering meddelt Europa-Kommissionen at euro skal indføres på et eller andet tidspunkt, men ikke i de nærmeste år.

I en del byer i Sverige er det almindeligt at butikker tager euro som parallelvaluta, dog kun kontant. Kontokortet debiteres i kroner til trods for at priser også skiltes i euro. I Haparanda tager næsten alle butikker euro, og selv i byer som Helsingborg er det almindeligt. I Höganäs er kommunen blevet enig med alle butikker om at gøre det fra 2009 og skal markedsføre at de har euro som officiel valuta,[18] hvilket ikke er muligt fuldt ud. En kommune kan ikke indføre euro som officiel valuta fuldt ud, eftersom lønninger, bidrag, skatter og lignende skal udbetales kun i kroner i følge svensk lov.

Opinionen i Sverige er fortsat negativ til en eurodeltagelse. I Statistiska centralbyråns sidste måling fra maj 2008 stillede 34,6 % af svenskerne sig positive til euroen, mens 51,7 % var negative.[19] Modstanden mod euroen i Sverige har været kompakt siden folkeafstemningen i 2003.

Andre lande[redigér | redigér wikikode]

Medlemskabsdiskussioner er i gang på Island.

Kroatien er kommet langt i processen med at komme med i EU, og antages at blive medlem mellem år 2010 og 2012. Landet opfylder konvergenskriterierne når det gælder inflation, budgetbalance og offentlig gæld. I 2007 blev inflationen beregnet til at ligge på 2,2 %, hvilket er under referenceværdien på 3,2 %.[20] Budgetbalancen blev beregnet til -2,7 % af BNP i samme periode og ligger således under referenceværdien på -3,0 %.[20] Kroatiens offentlige gæld blev beregnet til 45,6 % af BNP, hvilket også er under tilsvarende referenceværdi på 60 % af BNP.[20]

Der er også blevet ført en diskussion på Island om at indføre euroen på baggrund af de problemer med instabilitet som findes med den islandske krone. Regeringen har alligevel ikke kommet med vedtagelser og EU har til og med udtalt sig om at man ikke støtter overgang til euro hos ikke-medlemmer. Der findes alligevel støtte blandt det islandske folk for et EU-medlemskab, og senere euro så snart som mulig, selv om meningerne er delte mellem partierne. En bred majoritet af islændingene er for et EU-medlemskab (55,1 % for og 44,9 % mod februar 2008).[21] Finanskrisen 2008 som ramte Island ekstra hårdt viser vanskeligheden med at have en svag valuta som Island har haft og indebar en støtte for tanken om medlemskav i EU og ØMU.

Konvergenskriterierne[redigér | redigér wikikode]

De nye EU-lande pålægges at slutte sig til ØMU en gang i fremtiden når de bliver medlemmer i EU, men de skal alligevel opfylde visse krav for at tillades at indføre den europæiske valuta. De krav som stilles for at et land skal kunne få indført euroen kaldes for konvergenskriterier. Kravenes formål er at "konvergere økonomierne" så de skal tilpasses eurozonen og blive mere økonomisk homogene.

Hvert andet år præsenterer EU-kommissionen en konvergensrapport, hvori der redegøres for, hvor godt EU-lande som skal indføre euroen opfylder kriterierne. Et land kan kræve "prøvning" mellem de ordinære rapporter, noget eksempelvis Cypern og Malta gjorde foråret 2007.

EU-kommissionen rapporterer konklusionerne i sine konvergensrapporter til Europarådet. Hvis et land opfylder konvergenskriterierne, beslutter eurozonens finansministre almindeligvis i juni, om det aktuelle land skal indføre euroen eller ikke fra og med 1. januar næste år. Også den europæiske centralbank deltager i processen med konvergensrapporterne.

Inflation[redigér | redigér wikikode]

I tabellen nedenfor vises inflationen i eurozonen fra 2002 og fremover.[22]

Måned
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Januar 2,7 2,3 1,9 1,9 2,4 1,8 3,2[23]
Februar 2,4 2,4 1,6 2,1 2,3 1,8 3,3[24]
Marts 2,5 2,4 1,7 2,1 2,2 1,9 3,6[25]
April 2,4 2,1 2,0 2,1 2,4 1,9 3,3[26]
Maj 2,0 1,9 2,4 2,0 2,5 1,9 3,6[27]
Juni 1,8 2,0 2,4 2,1 2,5 1,9 4,0[28]
Juli 1,9 1,9 2,3 2,2 2,4 1,8 4,1[29]
August 2,1 2,1 2,3 2,2 2,3 1,7 3,8[30]
September 2,1 2,3 2,1 2,6 1,7 2,1 3,6[31]
Oktober 2,3 2,0 2,4 2,5 1,6 2,6[32] 3,2[33]
November 2,2 2,2 2,2 2,3 1,9 3,0[34] 2,1[35]
December 2,3 1,8 2,4 2,2 1,9 3,1[36] 1,6[37]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. *Buti, Marco; Deroose, Servaas; Gaspar, Vitor; Nogueira Martins, João (2010), The Euro, Cambridge: Cambridge University Press, ISBN 9789279098420 .
  2. "CIA - The World Factbook -- Rank Order - GDP (purchasing power parity)" (på engelsk). CIA. 2008-03-20. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html. Hentet 2008-04-06. 
  3. "Weak dollar costs U.S. economy its No. 1 spot" (på engelsk). Reuters. 2008-03-14. http://www.reuters.com/article/newsOne/idUSL1491971920080314. Hentet 2008-03-16. 
  4. "Weak Dollar Costs U.S. Economy Its World No. 1 Spot" (på engelsk). The New York Times. 2008-03-14. http://www.nytimes.com/reuters/news/news-economy-world-biggest.html. Hentet 2008-03-16. 
  5. "U.S. No Longer World's Largest Economy" (på engelsk). About.com. http://useconomy.about.com/b/2008/02/12/us-no-longer-worlds-largest-economy.htm. Hentet 2008-03-16. 
  6. "Slovak euro exchange rate is set". 2008-07-08. http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7495169.stm. Hentet 2008-07-08. 
  7. 7,0 7,1 "Euro area and EU27 government deficit at 0.6% and 0.9% of GDP respectively" (PDF). 2008-04-18. http://epp.eurostat.ec.europa.eu/pls/portal/docs/PAGE/PGP_PRD_CAT_PREREL/PGE_CAT_PREREL_YEAR_2008/PGE_CAT_PREREL_YEAR_2008_MONTH_04/2-18042008-EN-AP.PDF. Hentet 2008-04-18. 
  8. SCADPlus: Agreements on monetary relations (Monaco, San Marino, the Vatican and Andorra)
  9. "Icelandic krona (ISK)". Den Europæiske Centralbank. 2008-10-08. http://www.ecb.int/stats/exchange/eurofxref/html/eurofxref-graph-isk.en.html. Hentet 2008-10-08. 
  10. "Iceland struggles, abandons fixed exchange rate". Associated Press. 2008-10-08. http://ap.google.com/article/ALeqM5hJdb2RwrEg_X8yNRHcVvn_OE9vKwD93MC5FG0. Hentet 2008-10-08. 
  11. Danske Banks ØMU-måling: Lille come-back til "ja"-siden. Notat fra Danske Bank, 20. september 2013. Hentet 15. december 2013.
  12. 12,0 12,1 "Convergence Report 2008" (PDF). Europa-Kommissionen. 2008-05-07. http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication12574_en.pdf. Hentet 2008-05-07. 
  13. Currency Reports & News | Lithuania may join euro club in 2014 | 03 February 2010 | www.commodityonline.com
  14. Børsen: Fogh vil af med EU-forbehold
  15. Tinne Hjersing: Letland siger farvel til solguden. Artikel i Politiken 1. januar 2014.
  16. "Puola haluaa euroon vuoteen 2011 mennessä" (på finsk). YLE. 2008-09-10. http://www.yle.fi/uutiset/24h/id101162.html. Hentet 2008-09-10. 
  17. "Poland sticking to 2012 euro target: finance minister" (på engelsk). EUbusiness. 2008-10-09. http://www.eubusiness.com/news-eu/1223544721.89/. Hentet 2008-10-09. 
  18. "Euron blir gångbar valuta i Höganäs". Helsingborgs dagblad. 2008-08-05. http://hd.se/hoganas/2008/09/05/euron-blir-gaangbar-valuta-i/. Hentet 2008-08-06. 
  19. "EMU-/eurosympatier 1997-2008". Statistiska centralbyrån. 2008-06-17. http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____89245.aspx. Hentet 2008-06-18. 
  20. 20,0 20,1 20,2 "The World Fact Book: Croatia". CIA. 2008-05-01. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/hr.html. Hentet 2008-05-13. 
  21. "Icelanders change their tune on EU membership: poll". Frettabladid. Februar 2008. http://www.eubusiness.com/news-eu/1204048043.63. Hentet 2008-02-26. 
  22. Eurozone Inflation from Finfacts Ireland
  23. Eurozone inflation hits record 3.2 per cent
  24. "Eurozone inflation accelerated to 3.3% annual rate in February - a 14-year high; Prospect of early ECB rate cuts recedes". Finfacts. http://www.finfacts.com/irishfinancenews/article_1012910.shtml. Hentet 2008-03-21. 
  25. "Fresh jump in eurozone inflation". People's Daily Online. http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7350101.stm. Hentet 2008-04-16. 
  26. "Eurozone inflation eases to 3.3% in April". http://news.xinhuanet.com/english/2008-04/30/content_8083932.htm. Hentet 2008-05-05. 
  27. "Eurozone inflation bounces back to record 3.6 per cent". EUbusiness. http://www.eubusiness.com/news-eu/1212142623.11. Hentet 2008-05-30. 
  28. "Rekordhög inflation i euroområdet". Dagens Nyheter. http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=148&a=799593. Hentet 2008-06-30. 
  29. "Eurozone inflation edges higher to record 4.1 pct". EUbusiness. 2008-07-31. http://www.eubusiness.com/news-eu/1217496060.05593. Hentet 2008-07-31. 
  30. "Eurozone inflation pulls back from record high". EUbusiness. 2008-08-31. http://www.eubusiness.com/news-eu/1220001422.04. Hentet 2008-09-04. 
  31. "Eurozone inflation eases in September to 3.6 pct". EUbusiness. 2008-09-30. http://www.eubusiness.com/news-eu/1222766221.63/. Hentet 2008-09-30. 
  32. Ekonominyheterna: Högre inflation i euroområdet
  33. "Eurozone inflation falls to 3.2%". BBC News. 2008-10-31. http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7701941.stm. Hentet 2008-11-01. 
  34. BBC News: Eurozone inflation at 6-year high
  35. "Minskad inflation i euroländerna". Sveriges Radio. 2008-11-28. http://www.sr.se/cgi-bin/ekot/tema/artikel.asp?ProgramID=3265&artikel=2473720. Hentet 2008-12-03. 
  36. Euro-inflation på højeste niveau i seks år
  37. "Euro area (changing composition) - HICP - Overall index, Annual rate of change, Eurostat, Neither seasonally or working day adjusted" (på engelsk). Den Europæiske Centralbank. http://sdw.ecb.europa.eu/quickview.do?SERIES_KEY=122.ICP.M.U2.N.000000.4.ANR. Hentet 2009-01-06. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]