Europæisk hare

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Europæisk hare ?
Running hare.jpg
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Lagomorpha (Haredyr)
Familie: Leporidae (Harefamilie)
Slægt: Lepus
Art: L. europaeus
Videnskabeligt artsnavn
Lepus europaeus
Pallas 1778
Europæisk Hares udbredelse
Europæisk Hares udbredelse

Den europæiske hare er den eneste hareart der findes i Europa udover Sneharen. Haren er udbredt over hele Danmark. De tætteste harebestande findes i Sydøstdanmark. Færrest i Jylland, i Nordøstsjælland og på Bornholm. Voksne individer vejer omkring 4 kg. Hunharen vejer gennemsnitlig lidt mindre end hannen.

Især i jagtsprog kaldes hunnen for en sætter, og hannen for en ramler. Harens unger kaldes harekillinger.

Harespor:
a: Græsning, b: Løb, c: Flugt.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Landbrugets afgrøder er i Danmark harens vigtigste fødekilde. Haren er mest aktiv om natten. Dagen tilbringes i sædet, som er en skålformet fordybning, der passer til bagkroppen. Her sidder haren med benene fremme, så den hurtigt kan flygte. Det er ikke muligt på afstand at se forskel på sætteren og ramleren.

Forplantning[redigér | redigér wikikode]

Haren er et polygamt dyr, det vil sige en han til flere hunner. Sætteren føder normalt 2-4 kuld om året, med begyndelse i februar måned. Sætteren er drægtig i 42 dage og får som oftest 2-4 killinger pr. kuld. Ungerne fødes med pels og øjne. Yngelplejen er sparsom, kun en gang i døgnet cirka 1 time efter solnedgang, vender moren tilbage til ungerne, så de kan die. Ungerne lever meget skjult, og spreder sig omkring fødestedet.

Dobbeltdrægtighed[redigér | redigér wikikode]

Den europæiske hare kan være dobbeltdrægtig, hvilket vil sige, at hunnen kan parre sig og blive drægtig, inden den foregående drægtighedsperiode er afsluttet. I et forsøg blev hunharen befrugtet på 37. drægtighedsdag ud af de ca. 42 dage, en hare er drægtig. Embryonerne udvikler sig i æggelederen, indtil livmoderen bliver ledig. Sædcellerne har mao. passeren de næsten fødeklare harekillinger i livmoderen på vej hen til ægget.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Nordahl, Marianne (6. oktober 2010). "Harer kan blive dobbelt-drægtige". videnskab.dk. forskning.no. http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/harer-kan-blive-dobbelt-draegtige. Hentet 5. april 2012. 

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: