Europa-Parlamentsvalget 2004 blev afholdt i Danmark den 13. juni 2004. Valgdeltagelsen var 47,9 procent. Danmark valgte 14 medlemmer til Europa-Parlamentet, i modsætning til de hidtidige 16 medlemmer, da fordelingen af mandater mellem landene blev ændret i forbindelse med udvidelsen af EU.
I de øvrige 24 medlemslande blev valget afholdt fra 10. til 13. juni. Der blev i alt valgt 732 medlemmer til parlamentet. Den samlede valgdeltagelse for hele unionen var 45,6 procent. Den var lavest i Slovakiet (17,0 %) og Polen (20,9 %). Også Estland, Slovenien og Tjekkiet havde valgdeltagelse på under 30 procent. Blandt de lande hvor det er frivilligt at stemme, var valgdeltagelsen højest på Malta (82,4 %) og i Italien (73,1 %). Den højeste valgdeltagelse fandt sted i Belgien (90,8 %) og Luxembourg (90,0 %), som begge har stemmepligt.
Resultat i Danmark [redigér]
| Parti |
Stemmer |
Mandater |
Valgte kandidater |
| Antal |
Procent[1] |
Ændring i procentpoint[2] |
Antal |
Ændring[2] |
| Socialdemokratiet (A) |
618.412 |
|
+16,10 |
5 |
+2 |
Poul Nyrup Rasmussen, Henrik Dam Kristensen[3], Britta Thomsen, Ole Christensen, Dan Jørgensen |
| Venstre (V) |
366.735 |
|
−4,0 |
3 |
−2 |
Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen |
| Konservative Folkeparti (C) |
214.972 |
|
+2,9 |
1 |
0 |
Gitte Seeberg[4] |
| JuniBevægelsen (J) |
171.927 |
|
−7,0 |
1 |
−2 |
Jens-Peter Bonde[5] |
| Socialistisk Folkeparti (F) |
150.766 |
|
+0,9 |
1 |
0 |
Margrete Auken |
| Dansk Folkeparti (O) |
128.789 |
|
+1,0 |
1 |
0 |
Mogens Camre |
| Det Radikale Venstre (B) |
120.473 |
|
−2,8 |
1 |
0 |
Anders Samuelsen[6] |
| Folkebevægelsen mod EU (N) |
097.986 |
|
−2,1 |
1 |
0 |
Ole Krarup[7] |
| Kristendemokraterne (K) |
024.286 |
|
−0,7 |
0 |
0 |
|
| Gyldige stemmer (i alt) |
1.894.346 |
|
14 |
−2 |
|
| Ugyldige/blanke stemmer |
027.195 |
|
| Afgivne stemmer (i alt) |
1.921.541 |
47,9 |
−2,6 |
Stemmeprocenten er angivet i forhold til antal stemmeberettigede (4.012.663). |
Der var følgende valgforbund: (A + F), (B + K), (C + V), (J + N). Dansk Folkeparti var ikke i valgforbund.
Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet fik 407.966 personlige stemmer. Det næsthøjeste personlige stemmetal fik Gitte Seeberg fra de Konservative med 125.460.
Socialdemokratiet kunne notere sig en stor fremgang, mens Junibevægelsen og Venstre gik tilbage. For de øvrige partier og lister var mandattallet uændret, på trods af udsving i stemmeandelen. Mandattallene skal ses i lyset af at antallet af europaparlamentsmedlemmer valgt i Danmark blev beskåret fra 16 til 14.
Eksterne kilder og henvisninger [redigér]