Evert Horn
Evert Horn, til Kankas, (1581 – 30. juli 1615), var en svensk kriger og friherre, søn af Karl Henriksson Horn.
Horn vandt særlig berømmelse under Sveriges russiske krig 1609. Han var under den første del af krigen Jakob de la Gardies nærmeste mand og samvirkede trofast med denne. Sammen med ham kæmpede Horn 24. juni 1610 ved Klutschino mod polakken Zolkievski, ved hvilken lejlighed svenskerne på grund af de fremmede troppers frafald måtte gå tilbage til grænsen.
1612 førte Horn krigen i Ingermanland og bemægtigede sig en del faste pladser, som Nøteborg, Koporja, Ivangorod; til de opnåede gunstige resultater medvirkede Psevdo-Dimitris fald. Da russerne senere, efter Mikaels valg til tsar, førte krigen noget mere kraftig, søgte Horn forgæves at tage Pskof.
Efter freden i Knærød kunde Gustav Adolf forstærke den svenske hær i disse egne og kom selv dertil. Horn begyndte at belejre Gdof, som også til sidst faldt, hvorefter overbefalingen ved kongens afrejse overdroges til Horn. Det følgende år, da kongen og Horn rykkede frem mod Pskof, faldt Horn i en skærmydsel ved et russiske rytteriudfald. Han var en af Gustav Adolfs bedste feltherrer, og kongen sørgede dybt over hans død.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
