Evolution (biologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Evolution)
Gå til: navigation, søg
For alternative betydninger, se Evolution (flertydig).

Evolution er i biologi en udvikling der beskriver organismers forandring som følge af arvelighed, reproduktion og selektion. Evolutionsteorien er en videnskabelig teori, der har til formål at forklare, hvordan artsdannelse, dvs. opståen af nye arter, kan forekomme.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Evolutionens proces (kortfattet)

En evolution, som moderne darwinisme beskriver den, forudsætter følg. skema:

  1. Variation. En population skal have individer med forskellige egenskaber, og der skal være en mekanisme for at tilføre nye variationer (tilfældige forandringer i genomet - mutation).
  2. Reproduktion/Arvelighed. Individerne skal kunne reproducere sig selv og deres egenskaber skal være arvelige. Kombinerede variationer kan opstå ved Seksuel reproduktion (i modsætning til selvreplikation).
  3. Selektion. Individernes nedarvede egenskaber skal påvirke deres evne til at reproducere sig selv, enten ved overlevelse (økologisk selektion), deres evne til at parre sig (seksuel selektion) eller ved indgribende forædling af arten (kunstig selektion).

Hvis en isoleret gruppe individer på denne måde ændres så meget, at indbyrdes reproduktion ikke længere er mulig med resten af den oprindelige art, er der opstået en ny art (artsdannelse).

[redigér] Evolution og artsdannelse

For mange er evolution synonym med artsdannelse, fordi evolutionen ses som en proces, der danner nye 'arter'. Med 'arter' menes der her dog som regel nye typer organismer og ikke arter i den biologiske forstand. Den biologiske definition af en art er 'en gruppe organismer, der indbyrdes kan få afkom, og hvis afkom også formår at få afkom'(Hest og æsel kan godt få afkom med hinanden, et såkaldt mulddyr, men mulddyr kan ikke reproducere, altså hest og æsel er ikke samme art). Evolution og artsdannelse er derimod to helt forskellige processer, der dog er tæt tilknyttet hinanden. Artsdannelse er den proces, der skaber nye arter, ved at to populationer af en forfaderart isoleres fra hinanden i tilstrækkelig lang tid, således at evolutionen gør dem så forskellige fra hinanden, at de ikke kan få afkom sammen mere. Denne krydsningsbarrière kan være rent genetisk eller være baseret på, at to arter under naturlige omstændigheder aldrig vil krydses i praksis. Læs mere i artiklerne om artsbegrebene og artsdannelse.

[redigér] Naturlig selektion

Naturlig selektion eller udvælgelse er den proces, der er med til at forårsage forandringer i de samlede egenskaber hos en gruppe organismer ved at sortere de individer fra, der er mindre egnede til at få afkom (pga. overlevelsesevne og/eller parringsevne). Naturlig selektion deles op i økologisk selektion og seksuel selektion, hvoraf den første slags er miljøbaseret og den anden baseret på evnen til at finde mage. Den økologiske selektion fører til en tilpasning til miljøet, hvorimod seksuel selektion fører til det modsatte: utilpasning til miljøet. Dette paradoks forklares i 1975 af Amotz Zahavi, da han fremlægger teorien om Handicap-princippet. I korte træk går forklaringen ud på at hannen må vise sin stærke overlevelsesevne ved at have et tilpas stærkt "handicap" (i betydningen at det forværrer hans overlevelsesevne). Dette fænomen har i ekstreme tilfælde for eksempel ført til, at påfuglehannen har enorme, imponerende halefjer. Denne teori er bl.a. blevet stærkt forfægtet af Tor Nørretranders i hans bog Det generøse menneske.

[redigér] Kritik af evolution

Et af de første kritikpunkter af Charles Darwins lære om evolution, peger på endelsen 'teori' i det som mange beskriver som 'evolutionsteorien'. Begrebet teori er dog et meget stærkt begreb i naturvidenskab og betegner en hypotese, der er blevet anerkendt. Dette er i modsætning til den daglige brug af ordet teori, som jo ofte er noget, der er spekulativt. En anden betegnelse for evolutionsteorien er da også udviklingslæren.

Kritikerne er primært at finde i religiøse cirkler udenfor den videnskabelige scene. De primære kritikere af evolutionsteorien er de såkaldte kreationister (eng.: creationists), som antager en form for skabelse, enten ved en bogstavelig fortolkning af skabelsesberetningen i 1. Mosebog i Det gamle Testamente eller på anden måde, f.eks. intelligent design. Størstedelen af videnskabsfolk, bl.a. forfatteren Richard Dawkins, og andre kritikere af kreationisme afviser dog indsigelserne som uvidenskabelige og baseret på forvanskninger og urealistiske eller fejlagtige antagelser.

Hovedeargumentationen imod evolutionsteorien er som regel:

  1. Det hele kan ikke komme ud af ingenting, derfor må være en form for skaber

- et modargument er dog, at denne skaber også skal komme et sted fra.

  1. Systemer opbygget af samvirkende dele som alle har måttet være til stede fra begyndelsen, for at systemet overhovedet har kunnet fungere, taler imod en gradvis udvikling.

- Dette er dog baseret på en misforståelse af udviklingslæren, idet udviklingslæren fortæller, at avancerede organer opstår ved, at et avanceret organ altid er en lille forbedring end den forrige. De enkelte delelementer som skulle være til stede for at skabe et organ, som f.eks. øjet har derfor også undergået en udvikling.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne links

[redigér] Eksterne henvisninger

 Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

Biologists Discover Seeds Of Speciation Citat: "...There's a huge amount of biodiversity out there, and we don't know where it comes from. Evolutionary biologists are excited to figure out what causes what we see out there--the relative forces of selection and drift--whether things are adapting to their environment or variation is random..."

    • 2005-07-05, Sciencedaily: Trees, Vines And Nets -- Microbial Evolution Changes Its Face Citat: "... EBI researchers have changed our view of 4 billion years of microbial evolution...In all, more than 600,000 vertical transfers are observed, coupled with 90,000 gene loss events and approximately 40,000 horizontal gene transfers...A few species, including beneficial nitrogen-fixing soil bacteria, appear to be 'champions'of horizontal gene transfer; "it's entirely possible that apparently harmless organisms are quietly spreading antibiotic resistance under our feet," concludes Christos Ouzounis..."
  • 2 July, 2005, New insight into horse evolution Citat: "...North America was thought to be home to as many as 50 species and subspecies of horse..."It looks like, as far as we can tell from the DNA, there is only evidence of two species in North America," Dr Alan Cooper..."Probably these animals are adapting to local environments and perhaps they are anatomically more changeable than the palaeontologists had perhaps thought."..."
  • Illustret Videnskab nr. 15/2003 side 30ff


Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Evolution_(biologi)"
Personlige værktøjer