Eyvind Skaldaspillir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Eyvindr Finnsson, tilnavn: Skaldaspillir (skjaldekunst-ødelæggeren)

Hirdskjald hos den norske kong Hákon Aðalsteinsfóstri.

Var en stor virtuos i brugen af kenningar (poetiske omskrivninger).

Eyvind kunne skildre kamptummel og idylliske naturscenerier på én gang, ved at bruge sproget »på begge sider« så tilhørerens hjernehalvdele hører noget helt forskelligt. Dette er dog vanskeligt eller umuligt at få frem i oversættelser.

Hákons død og Eyvinds tilnavn[redigér | redigér wikikode]

Kong Hákon døde af sine sår efter et slag på øen Stord.

Selv om kongen var kristen, mente Eyvind at han som en brav kriger havde fortjent bedre end det kød- og mjødfattige kristne himmerige, og derfor satte skjalden sig for at overtale sin gode ven Odin, der jo er gud for skjaldekunsten og derfor ven med skjaldene, til at lukke ham ind i Valhal, hvor hans brødre (som havde slået hinanden ihjel) allerede sad og ventede ham.

Konceptet at sende en kristen mand til Valhal var nyt og forvirrende, og Eyvind var tynget af sorg og af bekymringer for sin egen og Norges fremtid. Derfor brød skjalden en af fagets uskrevne regler og stjal vendinger fra andre kvad[1].

Plagiarisme var lige så lidt godkendt da som nu.

Derfor fik han det lidet flatterende tilnavn.

Dette lykkedes i øvrigt – kvadet Hákonarmál blev stående som et usædvanligt klenodie fra brydningstiden mellem hedenskab og kristendom, mens de kvad han lånte fra, virker mindre betydningsfulde for eftertiden. Alt tyder på at Hákon virkelig blev lukket ind til sine brødre i Valhal – og sidder der endnu[2].

En fattig skjald[redigér | redigér wikikode]

Nede i Midgård måtte Eyvind klare sig som han bedst kunne. Han ragede uklar med Hákons efterfølger Harald Gråfeld, fordi han – selvfølgelig indpakket i indviklede kenningar og alt hvad der ellers hørte til drottkvætt-stilen – fornærmede nogle af kongens venner.

Han blev en fattig mand og måtte sælge sine pilespidser for at købe sild, men han fortsatte med at digte. Han digtede pilene om til luftens sild og sildene til havets pile – og havet til ålehimlen.

I den dansk-amerikanske Poul Andersons roman Mother of Kings er Eyvind Skaldaspillir den vigtigste antagonist.

  1. Eyvind lånte også fra et andet digt, nemlig Ynglingatal i en anden komposition. Men hvis man læser Hákonarmál, sørgedigtet om hans elskede konge, som havde Eiríksmál som forbillede, kan man ikke undgå at få det på fornemmelsen, at netop dette kvad, som også bruger de kendte vers fra Hávamál, Deyr fé, deyja frændur, benytter i hvert fald den allusion som et meget effektift middel. Vistnok begynder Eyvindur de to sidste strofer med allusionen Deyr fé, deyja frændur, men effekten er enorm.
  2. Til forfatteren af den sidste sætning: Hils ham fra mig, hvis du kommer der først.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Carmina Scaldica udvalg af norske og islandske skjaldekvad fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad».