Fænotypisk plasticitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fænotypisk plasticitet er en organismes evne til at ændre sin fænotype som svar på ændringer i miljøet.[1] Denne formbarhed kommer i nogle tilfælde til udtryk ved en meget forskelligartet, ydre fremtræden. I andre tilfælde vil en glidende overgang i reaktionerne vise det sammenhængende forhold mellem en række miljøer og de tilsvarende fænotyper. Begrebet blev først brugt i sammenhæng med udviklingen af individet fra ung til voksen, men nu bruges det mere bredt, sådan at det også omfatter ændringer, der sker i løbet af en voksen organismes liv, herunder adfærdsforandringer.

Skovfyr under påvirkning af Føhnvind. Bayern, Tyskland.
Skovfyr under påvirkning af udpint jord. Kalkbjerge i Polen.
Skovfyr under gode forhold. Skov i Skotland



Note
  1. T.D. Price, A. Qvarnström og D.E. Irwin: The role of phenotypic plasticity in driving genetic evolution i Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences, 2003, 270, 1523, side 1433–40. Se artiklen online