Færøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Færøerne
Føroyar
Flag Nationalvåben
MottoFøroyar Ein Tjóð
NationalmelodiTú alfagra land mítt
Du mit meget fagre land
Færøernes placering i Nordeuropa
Færøernes placering i Nordeuropa
Hovedstad
(og største by)
Tórshavn
62°00′N, 06°47′W
Officielle sprog Færøsk, Dansk[1]
Etnicitet 91,7% færinger
5,8% danskere
0,4% islændinge
0,2% nordmænd
0,2% polakker
Demonym færing
Regeringsform Parlamentarisk demokrati i et konstitutionelt monarki
 -  Monark Dronning Margrethe II
 -  Rigsombudsmand Dan M. Knudsen
 -  Lagmand Kaj Leo Johannesen
Hjemmestyre inden for Kongeriget Danmark 
 -  Forenet med Norge[a] 1035 
 -  Afstået til Danmark[b] 14. januar 1814 
 -  Hjemmestyre 1. april 1948 
Areal
 -  Total 1,399 km2 (nr. 180)
 -  Vand (%) 0,5
Indbyggertal
 -  Anslået juli 2013 49.709[2] (nr. 206)
 -  Folketælling 2007 48.760 
 -  Tæthed 35/km2 (nr. 91)
BNP (KKP) Anslået 2008
 -  Total 1,642 mia. USD 
 -  Pr. indbygger 33.700 USD 
BNP (nominelt) Anslået 2008
 -  Total 2,45 mia. USD 
 -  Pr. indbygger 50.300 USD 
HDI (2006) 0,943[c] (meget høj
Valuta Færøske kroner[d] (DKK)
Tidszone WET (UTC+0)
 -  Sommer (DST) WEST (UTC+1)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
FO
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
Helikoptere OY-H
Internetdomæne .fo
Telefonkode +298
a. Det danske monarki nåede Færøerne i 1380 under Oluf 2. i Norge.

b. Færøerne, Grønland og Island var formelt norske besiddelser indtil 1814 på trods af at have vært under dansk konge i 400 år før.
c. Oplysninger om Danmark, herunder Færøerne og Grønland.

d. Valutaen, der er trykt med færøske motiver, er udstedt på niveau med den danske krone, og har de samme sikkerhedselementer og bruger de samme størrelser og standarder som danske mønter og sedler. Færøske krónur (ental króna) bruge den danske ISO 4217-kode "DKK".

Færøerne (færøsk: Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.[3]

Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625 og levede som eneboere.[4] De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850,[5] som kaldes landnamtiden. I dag er 17 af de 18 øer beboede.

Befolkningen betegnes som færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 19.800 bor i Tórshavn kommune.[6] Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle nordiske sprog, norrønt sprog, og som er det mindste af de germanske sprog. Færøsk tilhører desuden et af tre mindste sprog i Europa. Foruden færøsk er dansk det officielle sprog men bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.

Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948[7] og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger to repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt ikke at være medlem af EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 30 kommuner.

Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre.[8] Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Fiskeri er hovederhverv på øerne, mens fåreavlen, der frem til 1800-tallet var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af grindehvaler, hvor selve drabet sker på særlig godkendte strande ved fjorde eller vige på øerne, er en særlig færøsk specialitet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Færøernes historie

Siden omkring år 625 har der boet irske munke eller nordboere. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede dér allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkene dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne.

Den irske munk og geograf Dicuil skrev omkring år 825 en bog med titlen Liber de Mensura Orbis Terræ. Et af afsnittene beskriver en gruppe af små øer, der lå tæt ved hinanden. "Her havde eneboere boet for hundrede år siden, men er nu på grund af vikinger tomme for eneboere og fyldt med får og havfugle". Denne beskrivelse handler formodentlig om Færøerne.

Øerne blev efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816.

Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt, og det danske rigsråds kongevalg gjaldt også for Norge. Selvom Norge reelt vedblev med at fungere som et separat rige med egne love, medførte nedlæggelsen af rigsrådet alligevel, at Færøerne blev administreret adskilt fra Norge, og at nye norske love ikke kom til at omfatte Færøerne. Ved enevældens indførelse i 1660 fortsatte Færøerne med at blive administret løsrevet fra Norge og fra 1709 direkte fra København.

Tinganes midt i Tórshavn er landsstyrets residens og byens historiske kerne

Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev afstået til Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland, til trods for den svenske kong Carl Johan XIVs protester, i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti Sjálvstýrisflokkurin som modvægt mod oprettelsen af det liberale danskvenlige parti Sambandsflokkurin, som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering – efter Sambandspartiets henstilling – med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. §7 blev dog senere slettet i 1938, hvor sprogstriden mellem færingerne aftog, selv om denne diskussion endnu ikke betragtes som endt.

Under 2. verdenskrig nåede Storbritannien at besætte Færøerne den 12. april 1940 før Tyskland efter forudgående kapsejlads på Atlanterhavet om at nå Færøerne. (Danmark var besat af Tyskland). Færøerne skulle herved selv forvalte den politiske situation.

Efter krigen stod det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og eftersom den færøske forhandlingsdelegation ikke ønskede at bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed, men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

Færøerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster. Der eksisterer træer, der ikke er en del af den oprindelige natur, træerne er plantet i mindre skove i Tórshavn, Klaksvík, Trongisvágur, Vágur, Selatræð og andre steder. Plantagerne må være godt indhegnede, således at fårene ikke får adgang til træerne. For mange år siden har skove dækket øerne, det ved man bl.a. fordi der findes kul f.eks. på Suðuroy, og uden træer ville der heller ikke være noget kul, men der har været flere vulkanudbrud siden. I nyere tid har træer ikke vokset vildt, man mener, at det skyldes at får græsser på alle bjerge, og derfor får træer ikke lov til at vokse af sig selv. Færøernes fugle er præget af havfuglene, som i stort tal yngler i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet i øvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerne. Der er f.eks. vilde harer, som folk har lov til at jagte dem nogle få dage om året. Det er forskelligt fra ø til ø, om der eksisterer harer og om man i det hele taget har lov til at jage dem. I Mykines blev de første harer bragt til øen i 1965, og der plejer man ikke at jage dem.[9] Jens Kjeld Jensen, som bor på øen Nólsoy, har skrevet om de færøske harer på sin hjemmeside. Han sammenligner harer fra Sumba, som ligger sydligst på Færøerne, med harer fra Nólsoy. Det viste sig, at gennemsnitsvægten fra harerne fra Sumba var 3045 g, Den største vejede 3900 g og den mindste vejede 2000 g. Angående harerne fra Nólsoy, så var gennemsnitsvægten ca. 2700 g, og den største hare som nogensinde er skudt i Nólsoy vejede 3450 g.[10]

Myndigheder og institutioner[redigér | redigér wikikode]

Lagtinget[redigér | redigér wikikode]

Færøerne er en del af Rigsfællesskabet og Færøernes parlament er Lagtinget, der indtil 2007 bestod af mindst 27 og højst 33 medlemmer, valgt for fire år. Ved lovændring i 2008 blev hele Færøerne 1 valgkreds med fast 33 medlemmer. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation. Færøerne er repræsenteret med to folketingsmedlemmer i Kongeriget Danmarks Folketing. De nuværende to færøske folketingsmedlemmer er fra den 15. september 2011 Edmund Joensen (Sambandsflokkurin) og Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin).

Landsstyret (Føroya landsstýri) er Færøernes selvstyrende regering som ledes af Lagmanden (løgmaðurin). Landsstyret bliver normalt valgt hvert fjerde år af Lagtinget. En minister kaldes landsstýrismaður eller -kvinna. Lagmand siden den 26. september 2008 er Kaj Leo Johannesen. Han er også leder af den nuværende borgerlige koalition som efter valget den 29. september 2011 består af Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin, Sjálvstýrisflokkurin og Miðflokkurin.

Den danske rigsombudsmand på Færøerne siden 1. januar 2008 er Dan Michael Knudsen (f. 1962).

Skoler[redigér | redigér wikikode]

Færøerne har folkeskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og en række videregående uddannelser.[11]

Biblioteker[redigér | redigér wikikode]

Færøernes Nationalbibliotek (færøsk: Føroya Landsbókasavn) er beliggende i Tórshavn, hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne. Nationalbiblioteket fungerer også som forskningsbibliotek og offentligt bibliotek. Foruden Nationalbiblioteket eksisterer der på Færøerne 15 kommunalbiblioteker og 11 skolebiblioteker.[12]

Museer og gallerier[redigér | redigér wikikode]

Færøerne har en række museer og gallerier. Føroya Fornminnissavn, Historisk museum; Listasavn Førøya - Færøernes Kunstmuseum; Náttúrugripasavnið – Færøernes Naturhistoriske Museum; Norðurlandahúsið - Nordens Hus; Heima á Garði, Hoyvík, Frilandsmuseum i Hoyvík; Føroya Sjósavn, Færøernes Akvarium i Argir; Galerie Focus, Glarsmiðjan; Listagluggin - Kunst Galleri; [13]

Sygehuse[redigér | redigér wikikode]

Færøerne har 3 sygehuse. Det største sygehus er Landssygehuset, der ligger i Tórshavn med 200 sengepladser. Dernæst kommer Klaksvig Sygehus i Klaksvig med 36 sengepladser samt Suderø Sygehus på Tvøroyri med 30 sengepladser.[14] Desuden fungerer Rigshospitalet som hospital for den færøske befolkning.[15]

Politi[redigér | redigér wikikode]

Færingerne har en politikreds med næsten 100 politibetjente. Politikredsen er opdelt med en hovedstation og fem understationer.[16]

Færøernes Nationalbibliotek (færøsk: Føroya Landsbókasavn) er beliggende i Tórshavn, hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne. Nationalbiblioteket fungerer også som forskningsbibliotek og offentligt bibliotek. Foruden Nationalbiblioteket eksisterer der på Færøerne 15 kommunalbiblioteker og 11 skolebiblioteker.[12]

Posthus[redigér | redigér wikikode]

Færøerne har selvstændigt posthus, Posta, i Tórshavn, hvorfra posten fordeles til de 6 større posthuse i Klaksvík (Nordøerne), Miðvágur, Oyrabakki (Østerø), Saltangará (Østerø), Sandur (Sandø), Skopun (Sandø) og Tvøroyri (Suderø).[17] Derudover er der nogle små posthuse på de små øer som typisk har åbent en time tre gange om ugen: Mykines, Kirkja og Hattarvík på Fugloy, og øen Svínoy. Øen Kalsø har landpostbud. Øerne Skúvoy og Hestur har posthuse som har samme ansvarshavende som posthusene på Sandø. Fra posthusene bliver posten bragt ud af postbude til de ca. 17.000 husholdninger.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

År Indbyggere År Indbyggere År Indbyggere
1327 ca. 4.000 1900 15.230 1997 44.262
1350 ca. 2.000 1911 ca. 18.800 1998 44.817
1769 4.773 1925 22.835 1999 45.409
1801 5.255 1950 31.781 2000 46.196
1834 6.928 1970 ca. 38.000 2001 46.996
1840 7.314 1975 40.441 2002 47.704
1845 7.782 1985 45.749 2003 48.214
1850 8.137 1989 47.787 2007 48.484[18]
1855 8.651 1995 43.358 2012 49.483[19]
1880 11.220 1996 43.784 2013 49.709[2]

Langt størstedelen af indbyggerne er færinger og er af nordisk og keltisk oprindelse.

Nyere DNA undersøgelser viser, at de mandlige gener er 87% skandinavisk, mens de kvindelige gener er 84% britisk (irsk/skotsk) [Kilde mangler].

Færøerne har 49.709 indbyggere(2013), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (færøsk: Tórshavn), og 5.000 i Klaksvig (færøsk: Klaksvík). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog eksisterer der også en lokal accent, der ligner norsk, kaldes gøtudanskt.

98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere eller grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne.

Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 15-20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 i Island.

Folketallets udvikling[redigér | redigér wikikode]

Blandt en del historikere har der været formodet, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Synspunktet er dog altid mødt skepsis af arkæologer, hvor nyere kildeforskning bekræfter arkæologernes synspunkt. Det kan med sikkerhed fastslås, at Færøerne som tidligere nævnt blev befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere.

Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000.

I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, der medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage til Færøerne.

Færøerne har ikke indført CPR-nr. til befolkningen, men i år 2012 blev indbyggerantallet talt til 49.483 personer.[20]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 1979 blev der indført et selvstændigt uddannelsessystem på Færøerne. Dog er antallet af uddannelser begrænset, og mange må rejse til udlandet for at studere. Årligt læser omkring 500 færinger på videregående uddannelser på Færøerne, mens omtrent 1000 tager til Danmark. De seneste år er flere og flere også rejst til andre lande, også udenfor de nordiske lande, for at studere. F.eks. læser flere i Aberdeen. Da det er ret svært at komme ind på medicinstudiet i Danmark er flere færinger begyndt at læse i andre lande, f.eks. i Polen. I december 2012 fik den første af de færøske medicinstuderende i Polen sit bevis. Atten andre færinger studerede på det tidspunkt medicin ved det pågældende universietet i Polen.[21] Efter hjemmestyreordningen 1948 blev færøsk hovedsproget på Færøerne, mens dansk blev det officielle andet sprog og har også nu en central rolle på Færøerne. Det er det første fremmedsprog, som børnene lærer, fra tredje klasse, og fra fjerde klasse engelsk.

I Tórshavn ligger Færøernes Universitet (færøsk: Fróðskaparsetur Føroya). Det blev grundlagt den 20. maj 1960 og er det eneste universitet på Færøerne. Den 1. august 2008 blev Færøernes Univeristet udvidet med flere andre allerede eksisterende uddannelser, imidlertid kunne de studerende ikke tage BA i disse uddannelser. Lærerseminariet (færøsk: Føroya Læraraskúli) og sygeplejerskeuddannelsen (færøsk: Sjúkrarøktarfrøðiskúlin) blev fusioneret med universitetet, som beholdt det gamle navn.[22] De studerende, der læser til lærer eller sygeplejerske, kan således kalde sig BA efter endt uddannelse. I Tórshavn kan man også læse til navigatør eller maskinmester ved Vinnuháskúlin.[23] I Klaksvík kan man tage maritime uddannelser og sikkerhedskursus på Sjónám.[24] I Vestmanna kan man tage en tre-årig gymnasial uddannelse med særlig fokus på fiskeindustrien på Fiskivinnuskúlin. Der er gymnasier i Tórshavn, ved Kambsdalur (ved Fuglafjørður i Eysturoy) og mellem Hov og PorkeriSuðuroy (Miðnámsskúlin í Suðuroy), HF er i Tórshavn,[25] Kambsdalur og Klaksvík. Handelsskole er i Tórshavn og Kambsdalur. Føroya Fólkaháskúli (dansk: Færøernes Folkehøjskole) er i Tórshavn. Heilsuskúli Føroya er på Suðuroy i samme bygning som gymnasiet, der kan man læse SOSU uddannelserne.[26] Tekniske skoler er i Tórshavn og Klaksvík.

Økonomi og erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Får ved Hvalba
Bryggeriet Föroya Bjór

Fiskeri er vigtigste erhverv, men fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Før den tid var 68 % af befolkningen beskæftiget med landbrug. Fiskeri skete primært til eget behov, og de fleste familier ejede en eller flere færøbåde. Fiskeriet var et nødvendigt supplement til det, jorden kunne give. Også Grindedrab og jagt på sæler og fugle var en væsentlig ernæringskilde.

I dag er Færøerne en moderne fiskerination, med en stor flåde af trawlere, mindre linefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug med laks og ørreder. Et stigende antal personer er efterhånden beskæftiget inden for servicevirksomhed og anden fødevareproduktion end fisk. Et mejeri, to bryggerier og en margarine- og isfabrik producerer til hjemmemarkedet.

De oliefund, der er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien, har givet anledning til håb om, at olie også forekommer på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil videre er oliefundene ikke rentable til udvinding og produktion.

Danmark har på Færøernes vegne gjort krav på det lille klippeskær samt havbunden omkring det, Rockall, der ligger i Atlanterhavet på 57°5'48"N 13°41'19"V. Det er egentlig britisk territorium, men både Island, Irland.

Bloktilskud fra Danmark: Færøerne modtager årligt et tilskud fra Danmark benævnt "Bloktilskud" direkte via den danske finanslov. i 2011 udgør bloktilskuddet 623,5 mio danske kr.[27]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Færøernes geografi

De 18 øer, som udgør Færøerne er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy.

Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem Hebriderne mod syd, Shetland mod sydøst, Norge mod øst og Island mod nordvest. Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinjen strækker sig over 1.117 km.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Færøernes geologi
Suðuroys vestkyst

Færøernes geologiske historie starter med en aktiv vulkansk periode for ca. 55 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode, hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.

Geologisk historie

På grund af Færøernes begrænsede plantedække er det relativt let at følge geologiens historie. Øerne er opbygget i en periode, der karakteriseres af høj vulkansk aktivitet i ældre tertiær for omkring 50-60 millioner år siden. Øerne er opbygget i lag af forskellige lavastrømme (basalt) vekslende med tynde lag af aske (tuf), som er blæst ud fra vulkanerne og drysset ned over lavaen fra tidligere og større udbrud.

Den bløde aske og den hårde basalt ligger altså lag på lag i smalle og tykke striber. De bløde truf eller askezoner eroderes relativt hurtigt væk, og den hårde klump basalt over den eroderede tuf falder ned og dermed er den første terrasse dannet.

Den vulkanske aktivitet har varieret over millioner af år med hvile-perioder og forskellige perioder med rolige udbrudsspalter og eksplosiv vulkanisme. Enkelte steder, først og fremmest på Suðuroy, forekommer tynde kullag, der er rester af sumpskove fra tiden mellem de vulkanske udbrudsprodukter. Man har derfor opdelt plateauet i forskellige basaltserier alt efter vulkanismens forløb og lagfølgens aldersmæssige rækkefølge.

Der er store forskelle på øernes terrasseform. Den nederste og ældste serie er tykke aflejringer – lavabænke – , hvilket kan ses på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Tindhólmur og den vestlige side af Vagar. Fjeldsiderne får her et præg af store trapper.

Basalten i den nederste basaltserie er ofte søjledannede, hvilket viser sig ved langstrakte, kantede og regelmæssige søljer i fjeldsiden – næsten som et stenhuggeri.

Meget regelmæssige, lodrette søjledannelser ses på det nordlige Mykines, hvor de kan være op til 30 meter høje.

Den mellemste basaltserie består af tynde lavastrømme med stærkt porøst mellemlag. Denne serie er meget lidt modstandsdygtigt overfor smuldring og forvitring. Da disse erosions processer er hårdere i højden end længere nede, fyldes lavlandet med forvitringsmateriale fra højderne, der ofte resulterer i en karakteristisk, buet landskabs-form. Dette kan ses tydeligt på Vágar, den nordligste del af Streymoy og på den nordvestlige del af Eysturoy.

På den sydlige del af Streymoy og Eysturoy samt på de nordlige øer en landskabsformen gennemgående mere småtrappet, end f.eks. Suðuroy. Det skyldes, at denne basaltserie igen består af vekslende lag mellem basalt og tuf.

Når man overhovedet kan se de forskellige basaltserier, skyldes det, at lagene er kippet under dannelsen inden de blev overlejret af de yngre lag. De tre basaltserier er ikke parallelle og når man bevæger sig fra vest mod øst, bevæger man sig stort set fra den nederste basaltserie til den øverste basaltserie.

Gletsjere i sidste istid har også sat sit præg på øerne. Trykket fra isen har reduceret plateaufladerne specielt på de nordlige øer, hvor fladerne er reduceret til en række smallere eller bredere zig-zag rækker i øernes længderetning. Fænomenet er særligt udtalt på øerne Kunoy, Kalsoy og Borðoy, hvor en østvendt og en vestvendt ismasse har eroderet den mellemliggende fjeld til en smal kam.

Uddybende Uddybende artikel: Færøernes geologi

Vejr og klima

Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og meget tæt tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Tidligere havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "Måske-land" (engelsk: "the Land of Maybe"), fordi vejret bestemmer, om aftaler og planer kan overholdes.

Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan:

Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende.
 
Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000

Vegetation

Færøerne opstod som nævnt ved vulkanske udbrud for ca. 60 mill.år siden. Derefter var der en lang periode uden aktivitet, hvor der blev tid til, at skove kunne nå at dannes. På det tidspunkt lå Færøerne langt sydligere end i dag, og øerne havde et klima, der kan sammenlignes med det subtropiske klima i det sydlige Japan. Det kan man se ud fra de plantearter, der findes som fossiler i periodens kullag f.eks. den nu uddøde Metasequoia occidentalis og Tempeltræet.

Den seneste istid sluttede på Færøerne for ca. 12.000 år siden, og langsomt begyndte planterne at vende tilbage. Klimaet var i begyndelsen arktisk, så vegetationen lignede den, man kan opleve på Grønland i dag. På det tidspunkt fandtes der endnu Dværg-Birk på øerne. Efterhånden som klimaet blev varmere, ændredes også plantevæksten, sådan at Dværg-Birk forsvandt, mens Almindelig Ene blev udbredt. Kort før bosættelsen blev klimaet mere fugtigt, og vikingerne mødte øer, der var bevokset med kratskov og større, urteagtige planter.

Før landnamstiden havde de mest almindelige planter været arter fra fugtig eng, dvs. hovedsagelig halvgræsser. Derudover var der Mjødurt, Potentil, Perikon, Stenbræk, Djævelsbid og Strand-Vejbred. Desuden fandtes Ranunkel og Storkenæb, men mindre udbredt.

Ændringer efter bosættelsen

Kvan er en karakteristisk plante ved alle vikingebosættelser.

Efter bosættelsen blev græsserne, der tidligere havde produceret mellem 20 og 30% af alt pollen, de største pollenproducenter (50-60% ). Samtidig dukkede der pollen op fra Skræppe, udyrkede græsser (modsat kornarter som Byg og Havre), Kabbeleje, planter af Nellike-familien (flere arter af markukrudt), Korsblomst-familien, Læbeblomst-familien, Nælde og Kvan. selv om Stor Nælde på forhånd var hjemmehørende på øerne, blev den begunstiget meget af menneskenes ankomst.

Fra den første tid kan der nu findes pollen fra dyrkede planter (mest kornarter) sammen med pollen fra store arter af vildgræs. I samme lag finder man pollen fra Almindelig Firling, By-Skræppe, Eng-Kabbeleje, Fuglegræs, Hamp-Hanekro, Hvidmelet Gåsefod, Krat-Viol, Lav Ranunkel, Skov-Springklap, Stor Vandarve, Trævlekrone, flere arter af Vejbred og Vild Hør.

Ved Argisbrekka finder man tykke lag af rester fra Dun-Birk, og arten voksede på stedet mellem 2460 f.Kr. og 770 e.Kr. Der er mange steder, hvor der vokser træer på Færøerne i dag, men de fleste er plantede. Det viser sig, at Ene, Birk, og Pil var almindeligt forekommende før bosættelsen, men i de samme lag findes også pollen fra Ask, Eg, El, Elm, Fyr, Hassel, Lind og Røn.

Nutidens vegetation

I dag er vegetationen på Færøerne artsfattig og nærmest beslægtet med den i Island eller på den nordlige del af De Britiske Øer. Den naturlige træ- og buskvegetation mangler næsten helt, og man træffer mest lave pilekrat og krybende former af Almindelig Ene. Der er plantet en del indførte træer og buske på nogle af de største øer, og især nåletræerne synes at lykkes godt. Situationen i dag er, at græsheder er den dominerende vegetationstype, ofte med islæt af Hedelyng og Almindelig Blåbær. På højeste steder finder man en sparsom vegetation af fjeldplanter. Omvendt ses den frodigste plantevækst i klippesprækker og på lavtliggende klippehylder. Indhegnede områder, der beskytter planterne imod fåregræsning, har også en rig flora. Færøerne har ca. 400 arter af karplanter, 400 arter af mosser og 250 laver.

Mennesker har siden bosættelsen indført ca. 100 arter som f.eks Kvan, der blev dyrket af vikingerne, og som i mange generationer blev brugt til at modvirke skørbug.

Blomster

Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja.

Færøernes nationalblomst Sólja (færøsk navn for EngkabbelejeCaltha palustris)
Færøsk Løvefod (Alchemilla faeroënsis) på et færøsk frimærke fra 1980 ved Bárður Jákupsson.

Træer

Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Ahorn, ask, fyr og pil vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov.

Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.

Kulturplanter

Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer og Have-Rabarber. Korn var et vigtigt næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, for driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må dog importeres.

Dyrearter

Lille gråsæl på Færøerne

Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der – hvis grindeflokkene observeres – med både drives ind i fjordene, hvor de hurtigt bliver dræbt. Se grindedrab. Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt.

Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår.

Færøernes fugleverden omfatter mange forskellige rugefuglearter. Nationalfuglen er Tjaldur (Strandskade). Færøerne er kendt for at have lunde, der bedre er kendt under navnet søpapegøje, en flot farverig fugl.

Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen (Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene.

En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.

Det færøske køkken[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Færøsk mad
Restkjøt

Det traditionelle færøske køkken har igennem århundreder udviklet sig på sin egen måde, på grund af at klimaet ikke er velegnet til dyrkning af korn og grøntsager. I nutiden spiser færingerne overvejende mad som i de øvrige nordiske lande, men ved højtider og af og til dagligt spises det lufttørrede kød fra hvaler, fisk og får. Man spiser også kød fra de tre stadier i tørringsprocessen, men selvfølgelig også i fersk tilstand. Visnet og “ræst” må koges. Det tørrede kød spises, som det er. Normalt er kødet tørt omkring sidst i december – januar. Færingerne lufttørrer den største del af eget fårekød.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Færøernes folkekirke

Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim.

Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai.

Kirken i Viðareiði

Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskatedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir.

Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).

Konservative kristne holdninger spiller en stor rolle i det offentlige og politiske liv. Færøerne har således ikke indført ret til fri abort, ligesom færøske homoseksuelle ikke har ret til at indgå registreret partnerskab. I kølvandet på en meget publiceret hate crime mod en homoseksuel færøsk musiker vedtog Lagtinget dog i efteråret 2006 efter intens debat et lovforslag, der forbyder offentlig forhånelse af seksuelle mindretal.[28]

På Færøernes nationaldag Olavsøka, 29. juli 2007, overtog landsstyret ansvaret for folkekirken, som derefter ikke længere er en del af den danske folkekirke.[29]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Magnus-katedralen med Kongsgården i baggrunden

Færøerne er en selvstændig nordisk kulturnation og har Tórshavn som det kulturelle midtpunkt, bl.a. med det markante Nordens Hus (Norðurlandahúsið), hvor landets vigtigste kulturbegivenheder arrangeres. Nationalfestdag er Ólavsøka den 28./29. juli.

Sproget er et af de vigtigste aspekter i den færøske kulturelle identitet, og derfor er færingerne meget bevidste omkring bevarelsen af det færøske sprog. Færøsk kultur er præget af et rigt kunst og musikliv med mange udøvende kunstnere. Særlig Kristian Blak har med sit pladeselskab "Tutl" i Tórshavn i over 25 år været en inspirationskilde for færøsk musik.

Bygden Kirkjubøur på øen Streymoy er et af de vigtigste historiske- og kulturelle steder på Færøerne. Her ses blandt andet Magnus-katedralen (nu ruin), Olavs-kirken og kongsgården, som er nogle af Færøernes største seværdigheder. Kirkjubøur har søgt om optagelse på UNESCO's liste over verdensarv i Europa I middelalderen var Kirkjubøur bispesæde.

Kædedans og folkeviser[redigér | redigér wikikode]

Færinger i nationaldragter, klar til den folkelige kædedans.

Færøsk kædedans med de dertil hørende folkeviser (som f.eks Ormurin langi og Sigmunds kvæði, Yngra) danses og synges stadig overalt på Færøerne, der er et af få steder i Europa, hvor den gamle middelaldertradition stadig lever.

Sagn og myter[redigér | redigér wikikode]

Huldefolk betyder "de skjulte/usynlige folk" og er oftest forekommende blandt Færøernes, overnaturlige væsener. Den mest generelle opfattelse er, at de var højere end almindelige mennesker, havde sort hår og gik klædt i gråt tøj. Visse kilder hævder også, at de skulle være koldblodede og boede i klipper og høje.

Troldene er uden sammenligning de dummeste væsener i det færøske sagn univers. De beskrives oftest som store, groteske og behårede og har tilsyneladende lange arme.

Riser, en slags overdimensionerede jætter, forekommer, lige som trolde og huldefolk, ofte i færøske sagn, myter og eventyr. De er for det meste rent naturmytiske væsener, som man har brugt som forklaring på specielle ejendommelige naturfænomener. Det bedst kendte eksempel er Risin og Kellingin (Jætten og Kællingen).

Jætterne huserede på Færøerne i fortiden, før eller lige efter at folk havde bosat sig der. Efter hvad myterne beskriver, tumlede rundt med øerne, sprang, eller ligefrem skrævede fra ø til ø, kløvede bjerge, sloges med hinanden.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Færøsk litteratur
To generationer af de første færøske forfattere: J.H.O. Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen og Hans Andrias Djurhuus, 1924.

Færøerne er et land rigt på forfattere, hvoraf nogle af disse forfatter har opnået internationalt anerkendelse. V.U. Hammershaimb var den person, som skabte det færøske skriftsprog og dermed grundlaget for, at den færøske litteratur opstod. Færøerne har stolte traditioner inden for både børne- og voksenlitteraur, der rækker langt tilbage i tid.

Billedkunst[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Færøernes billedkunst

Færøernes billedkunst har stor betydning for færingernes nationale identitets erindring samt formidling af det færøske billedunivers.

Billedkunstens forskellige tidsperioder og udtryk mødes og supplerer hinanden, men kan også skabe et spænd mellem fortidens - og nutidens måde at udtrykke sig på.

Nutiden byder på Færøske frimærker, der er designet af Færøernes billedkunstnere.

Den første udstilling på Færøerne med færøsk kunst blev afholdt i Tórshavn i år 1927.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Færøerne har både sangere og bands, som er blevet et kendt navn i andre lande end Færøerne. De mest kendte solister er Eivør Pálsdóttir og Teitur Lassen. Af anerkendte klassiske komponister kan nævnes Sunleif Rasmussen. Manden bag pladeselskabet Tutl, Kristian Blak, er også komponist af klassisk musik og kendt i flere lande. Han kommer fra Fredericia, men har boet på Færøerne siden 1974. Af bands, som har tourneret i flere forskellige lande kan nævnes Týr, som må regnes for at være det mest kendte færøske band i nyere tid.

Færinger i danske og nordiske sang talentshows[redigér | redigér wikikode]

Færøerne har havt flere deltagere i danske og andre nordiske sang konkurrencer, f.eks. Dansk Melodi Grand Prix, X Factor og i andre sangtalent TV shows:

  • I 1979 deltog Annika Hoydal i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Aldan (Bølgen). Hun opnåede en fjerdeplads.
  • I april 2003 vandt Guðrun Sólja Jacobsen DR's talentkonkurrence "Stjerne for en aften". Guðrun var kun 20 år gammel dengang. Guðrun er født i Tvøroyri, på øen Suðuroy.
  • I 2004 vandt den dengang 21-årige Gunnar Mikkelsen DR's talentkonkurrence "Stjerne for en aften".[30] Han er opvokset i Danmark, men er halvfæring; hans mor, Kristianna Elisabeth Holm-Jacobsen, er færing.[31]
  • I 2004 deltog Petsi Tvørfoss i Dansk Melodi Grand Prix og opnåede en femteplads.
  • I 2007 vandt Jógvan Hansen det første islandske X Factor talentshow.
  • I 2008 deltog det færøske punkband The Dreams i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Lad mig være" og var derved det første færøske band der nogensinde deltog i Melodi Grand Prix.
  • I 2008 deltog Brandur Enni i den svenske Melodifestivalen.
  • I 2008 deltog den færøske dreng Ragnar i DRs talentshow Talent, hvor han endte på en tredjeplads.
  • I 2009 vandt færøske Linda Andrews det danske talentshow X Factor.
  • I 2009 og 2010 deltog Jógvan Hansen i det islandske Söngvakeppni Sjónvarpsins, som er Islands indledende konkurrence til Eurovision. Han blev nummer fire i 2009 og nummer to i 2010.
  • I 2010 deltog Jens Marni Hansen i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Gloria. Sangen gik ikke videre.
  • I 2010 opnåede Anna Faroe (født Nygaard) en femteplads i det danske talentshow X Factor.
  • I 2012 opnåede Sveinur Gaard Olsen en tredjeplads[32] ved årets X-Factor.[33]
  • I 2012 deltog Jean Michel Helgasson i X Factor Danmark sammen med Nicoline Simone. De blev sat sammen som duo af X Factor dommerne, da der var for få grupper. Jean Michel har færøske rødder,[34] hans far er halvt færing og halvt islænding.[35] Jean Michel boede på Færøerne de første år af sit liv, hvorefter familien flyttede til Danmark. Det kom som en stor overraskelse, da Jean Michel besluttede at forlade X Factor efter at have været tæt på at komme i finalen.
  • I 2014 vandt duoen Anthony Jasmin X-Factor. Jasmin Dahl har færøske rødder, hendes mor er færing.[36]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Over 13.000 færinger er sportsligt aktive i foreninger fordelt på idrætsgrenene fodbold, roning, håndbold, volleyball, svømning, gymnastik, badminton, ridning, bordtennis, atletik og judo som den mindste, men alligevel med 100 aktive medlemmer. Færingerne deltager ved de paralympiske lege for handicappede idrætsfolk. Desuden forhandles der ihærdigt på at blive medlem af IOC. Indtil nu (2014) har to færøske idrædtsfolk deltaget ved OL, begge repræsenterede Danmark: Pál Joensen i svømning i 2012 og Katrin Olsen i roning i 2008.

Fodbold[redigér | redigér wikikode]

Færøernes fodboldlandshold er det nationale færøske herrelandshold i fodbold. Færøernes nationalstadion er Tórsvøllur i Tórshavn.

Det færøske fodboldforbund blev stiftet 1979. Siden optagelsen i UEFA og FIFA i 1988 er interessen for fodbold blevet stor på øerne. Landsholdet har haft enorm betydning for færøsk fodbold. Der er bygget mange nye baner, og der hentes mange nye talenter til A-landsholdet fra flere ungdomslandshold. Der er tæt samarbejde mellem klubberne og det færøske fodboldforbund og samarbejde med DBU om træneruddannelsen.

England, Skotland, Wales, Nordirland og Færøerne er de eneste ikke-selvstændige lande, som er medlemmer i UEFA. Landenes historiske rettigheder har sikret dem deres forbliven i UEFA og FIFA, og de deltager som sådan i kvalifikationerne til Europamesterskaberne og Verdensmesterskaberne. Færøerne har dog endnu ikke opnået kvalifikation til nogle af delene.

Roning[redigér | redigér wikikode]

Kaproning i 2010, 5-mannafør drenge

Nationalsporten på Færøerne er roning i de traditionelle tunge færøbåde af træ med rodysten med de bedste roere fra hele Færøerne den 28. juli på Ólavsøka i Tórshavn som årets højdepunkt. Roningen foregår i Atlanterhavet, dog tæt ved kysten, og er vældig anstrengende. Ved samme lejlighed afholdes det årlige nationalmesterskab i flere forskellige bådklasser. Der roes i såkaldte 5-mannafør, 6-mannafør, 8-mannafør og 10-mannafør. De største både er 8 og 10-mannafør, og disse roes kun af mandlige roere. Piger og kvinder ror kun i de mindste bådtyper: 5-mannafør og 6-mannafør. Først starter børnekaproning for børn under 15 år, de ror 500 meter. Rækkefølgen kan variere lidt fra år til år og fra stævne til stævne, men det plejer alligevel at ligge nogenlunde fast. Dog kan ældre roere også få plads til at ro indimellem. De ældre (oldboys/oldgirls eller masters, som de kaldte sig i 2012) plejede ikke at ro om færømesterskabet, men det gjorde de i 2012. Kl. 15 plejer kaproning for unge mellem 15 og 18 år at starte, først de unge mænd, og dernæst kvinder over 18 i en bådklasse, som er lidt større, men med samme antal roere, nemlig 6 roere samt en styrmand. Antal roere varierer efter bådklasse, det mindste antal roere er seks, og det største antal roere er 10. Alle både har en styrmand (m/k), som styrer båden ved at holde i et reb, der er bundet fast i roret. Børnene ror kun 500 meter, de unge mellem 15 og 18 ror 1000 meter. Seksmannafør ror også 1000 meter, medens 8-mannafør ror 1500 meter og 10-mannafør ror 2000 meter. Dog er der ikke plads til dette alle steder. F.eks. er havnen i Tórshavn for kort til at have kaproning i 1500 meter og 2000 meter, så alle de voksne og unge mellem 15 og 18 ror kun 1000 meter. Der er syv stævner med FM kaproning hver sommer. Den første kapronings festival starter altid i Klaksvík den første weekend i juni eller den sidste weekend i maj, og den sidste ender altid i Tórshavn den 28. juli. De øvrige kaproningsstævner eller festivaler varierer efter et bestemt mønster, da der er nogle bygder, der skiftes til at afholde stævnerne.

I 1986 roede Ove Joensen fra øen Nólsoy fra Færøerne til Danmark i en robåd. Han blev kendt i Danmark som Ro-Ove. Ove Joensen døde året efter i en drukneulykke.

Den færøske havroer Livar Nysted (f. 1970) har sat fem verdensrekorder da han sammen med andre har krydset Nordatlanten, Sydatlanten og det Indiske Hav i 2010 og 2013.[37]

Svømning[redigér | redigér wikikode]

Færøerne var første gang repræsenteret ved de Paralympiske Sommerlege i 1988, og de fire færøske svømmepiger vandt i alt syv medaljer.

Der ligger svømmehaller i Tórshavn, Argir, Klaksvík, Fuglafjørður, Leirvík, Gøta, Strendur, Toftir, Vestmanna, Kollafjørður, Kvívík, Sørvágur, Hestur, Sandur, Tvøroyri og Vágur. Flere af hallerne, særlig ude på de små steder, er dog lukket om sommeren. Der er svømmeklubber i de største bygder og byer. Der bygges i øjeblikket på Færøernes første svømmehal med et 50-meter langt svømmebassin i Vágur. Færøerne har flere svømmere, som har deltaget til EM og VM, hvor specielt en svømmer har opnået særlig gode internationale resultater. Det er Pál Joensen, som er den eneste færøske svømmer som nogensinde har svømmet til OL, det gjorde han i 2012, da han svømmede for Danmark. Han vandt ikke nogen medalje ved den lejlighed, men han har vundet en bronze medalje til VM på kortbane i 2012 samt en sølv medalje ved EM på langbane i 2011.[38] Magnus Jákupsson (født 1994) er født og opvokset på Færøerne og svømmede for Færøerne, indtil han i 2011 flyttede til Danmark og skiftede svømmenationalitet til dansk. I 2013 blev han danmarksmester i 50, 100 og 200 m ryg både på langbane og på kortbane og satte ny dansk rekord i 50 m ryg på kortbane i tiden 24.21 (sammen med Andreas Schiellerup, som svømmede distancen på præsis samme tid), og i desember 2013 forbedrede han sin egen danske rekord i 50 meter rygsvømning i tiden 24.06 ved EM på kortbane i Herning.[39]

Skak[redigér | redigér wikikode]

Skak er en gammel tradition. Før i tiden snittede spillerne selv deres egne brikker og gav dem egne navne. Mange talentfulde spillere har vundet konkurrencer i de nordeuropæiske lande. Helgi Dam Ziska (født 1990) blev International Mester i 2007, han vandt det nordiske mesterskab i 2009 og har deltaget i Skakolympiade tre gange for Færøerne.[40] Ved Skakolympiaden 2012 vandt Færøerne 56% af legene, som de deltog i og endte som nummer 68 af 157 lande, det var det hidtil bedste resultat.

Litteratur om Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Ordnet alfabetisk efter forfatternes fornavne.

  • Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
  • Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 – ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
  • Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 – ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
  • Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 – ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
  • Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten – en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
  • Dennis Gaffin: In Place – Spatial and social order in a Faroe Islands community. Waveland Press, Inc,1996. ISBN 0-88133-879-6
  • V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
  • Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 – ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
  • Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 – ISBN 87-595-1319-5
  • Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
  • Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 – ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
  • Jens-Kjeld Jensen: Lundefangst – en fangst dag på Nólsoy, Nólsoy 2008, ISBN 978-99918-3-255-5.
  • Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 – ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
  • Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
  • Henrik Solberg: Føroyar – ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 – ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
  • Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten – en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
  • Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 – ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Børnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
  • John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 – ISBN 87-00-20991-0
  • Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 – ISBN 99918-49-04-1. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. (Kan læses på internettet her)
  • G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) – ISBN 87-423-0371-0

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.mfa.fo/Default.aspx?ID=11697
  2. 2,0 2,1 CIA - The World Factbook (engelsk). CIA. Besøgt juli 2013.
  3. Denstoredanske.dk Færøerne
  4. Denstoredanske.dk Færøerne - historie
  5. K.T.Kristensen et al: Jorden rundt med Galathea 3, 2006, Alinea og det Berlingske Officin, ISBN 978-87-23-02421-3
  6. Hagstova.fo (Færøernes Statistik)
  7. Borger.dk Selvstyre - Grønland og Færøerne
  8. Kulturretur.dk Færøerne, Om klimaet og årstiderne
  9. privat hjemmeside
  10. Jenskjeld.info Pattedyr
  11. Norden.
  12. 12,0 12,1 Færøernes Nationalbibliotek.
  13. Turistinformationen i Tórshavn.
  14. Fakta om Færøerne, Rigshospitalet.
  15. Tilbud til paienter, Rigshospitalet.
  16. Meget halter på Færøerne
  17. Posta.fo
  18. Forsvaret Færøernes Kommando
  19. The Central Intelligence Agency (CIA)
  20. The Central Intelligence Agency (CIA).
  21. Aktuelt.fo Fyrsti føroyski læknalesandi í Póllandi hevur fingið prógv (Den første færøske medicinstuderende i Polen har fået beviset)
  22. Setur.fo
  23. Vinnuháskúlin.fo (Maritime uddannelser i Tórshavn)
  24. Klaknav.fo (Klaksvík's Maritime Uddannelsescenter)
  25. Hoydalar.fo
  26. Futura.fo
  27. PUBL
  28. Drama da homolov blev vedtaget på Færøerne – artikel i Politiken d. 15. dec. 2006
  29. Folkekirken.dk
  30. BT.dk Vinder af Stjerne for en aften 2004 Nu: universitetsstuderende
  31. 18-25.fo
  32. Dr.dkTo finalister tilbage - Sveinur er ude af X Factor
  33. Dr.dk finalisterne 2012, Sveinur
  34. Netavisen.dk Fult av føroyingum í X Factor (Fyldt med færinger i X Factor)
  35. Netavisin.fo Øll fýra úr Føroyum víðari í X Factor (Alle fire fra Færøerne videre i X Factor)
  36. tvnyt.com, Flotte seertal til X Factor finale
  37. Aktuelt.fo, Prógvini hjá Livari komin fram (på færøsk)
  38. Svimmingworldmagazine.com
  39. kvf.fo, Magnus Jákupsson sett nýtt danskt met (på færøsk)
  40. skak-dm.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:




Koordinater: 62° N, 7° V