Færøernes Hjemmestyre
Færøernes Hjemmestyre har fungeret siden 1. april 1948, hvor Lov om Færøernes Hjemmestyre trådte i kraft. Af loven fremgår det, at Færøerne har en ”Særstilling … i national, historisk og geografisk Henseende” og at landet derfor for fremtiden skal udgøre ”et selvstyrende Folkesamfund i det danske Rige”[1]. I konsekvens af hjemmestyreloven etableredes Færøernes Lagting med ret til at lovgive inden for rigsenheden om ”færøske særanliggender” og Færøernes Landsstyre, der har den administrative myndighed.
Den danske stat yder årligt et generelt økonomisk tilskud til Færøernes hjemmestyre der anno 2007 udgør 615, 5 mio. kr. Af tilskuddet får særforsorgener 117,0 mio., folkeforsikringen 213,3 mio., sundhedsvæsenet 283,6 mio. og Færøernes Fiskerilaboratorium 1,6 mio. kroner.
Betegnelsen hjemmestyre bruges om den politiske forvaltning på Færøerne og i Grønland. Hovedformålet med indførelsen af hjemmestyre har været at overføre kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til henholdsvis færøske og grønlandske politiske myndigheder. Desuden er der hjemmestyre på Ålandsøerne. Begrebet stammer fra Irland, der forgæves forsøgte at få home rule i 1800-tallet.
§ 1. i loven om Færøernes Hjemmestyre:
"Færøerne udgør inden for denne Lovs Rammer et selvstyrende Folkesamfund i det danske Rige. I Henhold hertil overtager det færøske Folk ved sin folkevalgte Repræsentation, Lagtinget, og en af dette oprettet Forvaltning, Landsstyret, inden for Rigsenheden Ordningen og Styrelsen af færøske Særanliggender som angivet i denne Lov".
Færøernes Rigsombudsmand er Kongeriget Danmarks repræsentant på Færøerne og bindeleddet mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne.
