Fólkaflokkurin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det Færøske Folkeparti
Hin Føroyski Fólkaflokkurin
 
Partiformand Jørgen Niclasen
Partisekretær Aage Arnoldson
Gruppeleder i Lagtinget: Jákup Mikkelsen
 
Grundlagt 2. januar 1940
Partiavis ingen, tidl. Dagblaðið
Hovedkontor Áarvegur 2, Tórshavn
Ungdomsorganisation HUXA
Pladser i Lagtinget:
9 / 33
Pladser i :
0 / 2
 
Politisk ideologi Liberalkonservatisme, separatisme
Politisk placering Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan International Democrat Union
Nordisk samarbejdsorgan Det Konservative Folkeparti (DK)
Europæisk samarbejdsorgan Alliance of European Conservatives and Reformists
Partifarve(r) Grøn
Partibogstav A
 
Website folkaflokkurin.fo
v · d · r

Hin Føroyski Fólkaflokkurin (radikalt sjálvstýri) i daglig tale Fólkaflokkurin (dansk: trad. Folkeflokken, nu også Folkepartiet) er et liberalkonservativt, politisk parti[1]Færøerne, som ønsker løsrivelse fra Danmark, og at Færøerne skal være en selvstændig stat. Partiets bogstav på valglister er A. Fólkaflokkurin betyder ordret Folkepartiet. I det politiske spektrum kan partiet sammenlignes med det danske Konservative Folkeparti, og partiet plejer også at samarbejde med Det Konservative Folkeparti, når de får valgt et af Færøernes to folketingsmedlemmer, således var Anfinn Kallsberg og Óli Breckmann medlemmer af Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe, da de var folketingsmedlemmer fra 2005-07 (Kallsberg) og 1984-2001 (Breckmann).[2] Partiets nuværende formand er fra 2. august 2007 Jørgen Niclasen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Jóannes Patursson, initiativtager til partistiftelsen og første formand 1940–1946.
Anfinn Kallsberg var partiformand og lagmand i en årrække.
Foto: skanephoto.com/ norden.org

Stiftelse[redigér | redigér wikikode]

Fólkaflokkurin blev grundlagt ved årsskiftet 1939-40 ved en samling af Vinnuflokkurin (Erhvervspartiet) med udbrydere fra Sjálvstýrisflokkurins (Selvstyrepartiet) højrefløj. Den ledende kraft bag partistiftelsen var Sjálvstýrisflokkurins tidligere formand og medstifter Jóannes Patursson. Den 3. december 1939 blev det bekendtgjort, at Jóannes Patursson - Færøernes fremmeste parlamentariker - stod bag partiet. I løbet af december gik flere vælgerforeninger i Sjálvstýrisflokkurin over til Fólkaflokkurin, og den 16. december blev Patursson valgt til formand for et udvalg, som skulle fremlægge vedtægter for partiet. Det stiftende møde fandt sted den 2. januar 1940, og Jóannes Patursson og Thorstein Petersen blev valgt til henholdsvis formand og næstformand. I lighed med Vinnuflokkurin, hentede Fólkaflokkurin hovedparten af sin tilslutning fra fiskeindustrien og det private erhvervsliv. Fólkaflokkurin overtog op mod halvdelen af Sjálvstýrisflokkurins medlemmer. Fólkaflokkurin brugte etableringen af den vellykkede Sjóvinnubankin som eksempel på vigtigheden af en stærk økonomi for at opnå mere selvstyre.

Verdenskrig og hjemmestyre[redigér | redigér wikikode]

Partiet opstillede til valg for første gang ved lagtingsvalget 1940, og fik 24,7 % af stemmerne (6 af 24 mandater), og blev det næststørste parti efter Sambandsflokkurin. Ved lagtingsvalget 1943 vandt Fólkaflokkurin i et jordskred med 41,5 % af stemmerne (12 af 25 mandater). Ved folketingsvalget 1943 blev Thorstein Petersen den suveræne vinder under slagordet "Fyri Føroyum skulu Føroyingar ráða" (Over Færøerne skal færingerne råde). Efter verdenskrigens afslutning fik partiet i 1945 43,4 % af stemmene (11 af 23 mandater). Thorstein Petersen var lagtingsformand 1943–1945 og 1945–1946, og tog over som partiformand efter Paturssons død i 1946. Ved folkeafstemningen på Færøerne 1946 om selvstændighed, stemte flertallet for løsrivelse fra Danmark, men afgørelsen blev omstødt af Folketinget, fordi under halvdelen af vælgerne stemte for løsrivelsen. Dette førte alligevel til Hjemmestyreloven af 1948, som mange indenfor Fólkaflokkurin godt nok var imod, fordi den ikke betød fuld selvstændighed. Ved nyvalget til Lagtinget i 1946 forblev Fólkaflokkurin det største parti, men samhørighedspartierne fik et lille flertal. Fólkaflokkurin var øernes største parti frem til valget i 1954, da der skete en vedvarende udjævning af tilslutningen til partierne i Lagtinget. Partiets tilslutning har ligget stabilt på omkring 20 % af stemmene de sidste 40 år.

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Thorstein Petersens politiske og forretningsmæssige karriere endte i 1951 med en dom for økonomisk kriminalitet. Petersen blev senere frifundet i hovedanklagerne, men dommen banede alligevel vej for hans arvtager Hákun Djurhuus, og Petersen døde en tidlig død i 1960 som følge af et fald ombord på en færge. I 1950erne fik partiet en fastere struktur med et centralt partisekretariat, hvor Dánjal Pauli Danielsen blev ansat som første landssekretær. Hákun Djurhuus ledte partiet frem til 1980, og var lagmand 1963–1967. Jógvan Sundstein var formand 1980–1993, derefter tog Anfinn Kallsberg over fra 1993 til 2007. Under Kallsberg var partiet repræsenteret både i Lagtinget og Folketinget, og Kallsberg var lagmand 1998–2004. Partiavisen Dagblaðið blev fornyet og fik en vis vækst med Óli Breckmann som redaktør, men bukkede alligevel under i 2003 efter årelange økonomiske problemer. Partiet var med i Jóannes Eidesgaards anden regering sammen med Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin 2004–2008.

Nyeste tid[redigér | redigér wikikode]

Nuværende partiformand er Jørgen Niclasen, som blev valgt første gang i et kampvalg mod Bjarni Djurholm ved partiets landsmøde i 2007. Ved lagtingsvalget fik Fólkaflokkurin 20,1 % af stemmerne og syv af de 33 pladser i lagtinget. Partiet gik senere på året i regering sammen med Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin i Kaj Leo Johannesens første regering. I 2010 brød det prominente lagtingsmedlem Poul Michelsen med partiet, som han mente gik i modsat retning af sin ideologi. Michelsen var kendt som betydelig mere liberal i både sociale og økonomiske spørgsmål og mere radikal i selvstyrespørgsmålet end sine partifæller. Han mente også, at en kreds omkring Kallsberg forhindrede reformer, som der tidligere havde vært solidt flertal for i partiet. I 2011 stiftede Michelsen det liberalistiske parti Framsókn, men det fik ingen umiddelbar indvirkning på Fólkaflokkurins opslutning. I foråret 2011 afbrød Fólkaflokkurin regeringssamarbejdet efter uenighed om finanspolitiken.<

Ved lagtingsvalget 2011 fik Fólkaflokkurin 22,5% af stemmerne, hvilket gav partiet 8 mandater - et mere end ved lagtingsvalget 2008. Partiet indgik derefter i en bred koalitionsregering (samgonga) med tre andre borgerlige partier: Sambandsflokkurin, Miðflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin. Fólkaflokkurin fik tildelt tre landsstyreposter: Jørgen Niclasen blev finansminister, Annika Olsen blev socialminister og Jákup Mikkelsen blev fiskeriminister. Nogle måneder senere valgte lagmanden dog, at Jákup Mikkelsen ikke længere kunne være minister, da han gang på gang var inhabil pga. en svoger, som var en af de største skibsredere på Færøerne, og sagen skabte megen uro i medierne. I stedet blev Jacob Vestergaard fiskeriminister.[3]

Sjálvstýrisflokkurin afbrød samarbejdet efteråret 2013, men regeringen bevarede sit flertal. Janus Rein, som oprindelig var valgt for Framsókn, meldte sig ind i Fólkaflokkurin samme efterår. Dette medførte, at partiet for første gang siden valget i 1988 blev Lagtingets største, og for første gang siden Anden Verdenskrig havde flere end otte repræsentanter.

Lagmænd fra Fólkaflokkurin[redigér | redigér wikikode]

Fólkaflokkurin har haft tre lagmænd :

Formænd[redigér | redigér wikikode]

Partiets første formand: Jóannes Patursson
Formand Fra Til
1. Jóannes Patursson 1940 1946
2. Thorstein Petersen 1946 1951
3. Hákun Djurhuus 1951 1980
4. Jógvan Sundstein 1980 1993
5. Anfinn Kallsberg 1993 2007
6. Jørgen Niclasen 2007 I dag

Resultater ved lagtingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Valg Stemmeandel Mandater
1940 24,7% 6
1943 41,5% 12
1945 43,4% 11
1946 40,9% 8
1950 32,3% 8
1954 20,9% 6
1958 17,8% 5
1962 20,2% 6
1966 21,6% 5
1970 20,0% 5
1974 20,5% 5
1978 17,9% 6
1980 18,9% 6
1984 21,6% 7
1988 23,2% 8
1990 21,9% 7
1994 16,0% 6
1998 21,3% 8
2002 20,8% 7
2004 20,6% 7
2008 20,1% 7
2011 22,5% 8

Resultater ved folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg[4]

År Stemmer Mandater
# %
1943 3 452 48,2 1 af 1
1945 3 990 46,2 1 af 1
1947 4 135 42,7 1 af 2
1957 2 574 37,6 1 af 2
1960 2 158 19,9 0 af 2
1964 2 622 25,0 1 af 2
1966 3 549 33,6 1 af 2
1968 4 294 34,4 1 af 2
1971 2 680 20,4 1 af 2
1973 2 690 20,4 0 af 2
1975 2 957 21,3 0 af 2
1977 2 773 17,0 0 af 2
1979 3 005 16,1 0 af 2
1981 3 073 18,5 0 af 2
1984 4 605 25,1 1 af 2
1987 6 411 28,8 1 af 2
1988 5 655 24,7 1 af 2
1990 4 582 25,6 1 af 2
1994 4 159 21,7 1 af 2
1998 5 569 26,9 1 af 2
2001 5 417 20,5 0 af 2
2005 5 967 24,1 1 af 2
2007 4 726 20,5 0 af 2
2011 3 932 19,0 0 af 2

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. folkaflokkurin.fo - stevnuskrá
  2. denstoredanske.dk - Óli Breckmann
  3. Aktuelt.fo
  4. Bog: Nohlen, Dieter og Stöver, Philip, udgivet år 2010, tittel: Elections in Europe: A Data Handbook, forlag: Nomos Publishers, ISBN 978-3-8329-5609-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]