F-35 Lightning II

Lockheed Martin F-35 Lightning II
F-35 under flyvning
Type	Multirole kampfly
Besætning	1
Jomfruflyvning	24. oktober 2000 (X-35) 15. december 2006 (F-35)
I aktiv tjeneste
Udgaver	se tekst
Fabrikant	Lockheed Martin Aeronautics Northrop Grumman BAe Systems
Brugere
Krige
Dimensioner
Specifikationerne gælder for:	F-35A
Længde	15,67 m
Spændvidde	10,7 m
Højde	4,33 m
Vingeareal	42,7 m²
Halerotordiameter	{{{halerotor}}}
Tomvægt	13.240 kg
Lasteevne	10.200 kg
Maksimal startvægt	31.750 kg
Motor	Pratt & Whitney F-135
Motorydelse	43.000 lbs
Ydeevne
Tophastighed	Mach 1,6
Marchhastighed
Rækkevidde	2.500 (2800 km m. droptanke)
Tophøjde	15.240 m
Stigeevne	>254 m/sek
Bevæbning
Skyts	{{{skyts}}}
Bomber
Missiler	4 interne ophængningspunkter (stealth) 6 eksterne ophængningspunkter
Raketter
Andet	Femtegenerations jetkampfly, stealth-fly
Elektronik	AESA-radar, DAS-sensorer, EOTS-måludpegning

F-35 Lightning II eller Joint Strike Fighter (JSF) er et flyprojekt, som involverer flere nationer, og som stadig er under udvikling. Danmark er med i projektet og har bidraget med både kapital og teknologi. F-35 er en af 3 kandidater til at blive det næste kampfly i Flyvevåbnet..

De tre versioner

F-35A er den "normale" version: CTOL (Conventional Take-off and Landing). Den har en indvendig 25 mm gatlingkanon og anvender Boom and receptacle-lufttankning. Denne version vil blive brugt af US Air Force, det canadiske, det norske og mange andre luftvåben, herunder Flyvevåbnet, i tilfælde af at Danmark vælger Joint Strike Fighter. US Air Force regner med at skulle bruge 1.763 til at afløse deres F-16 fra 2013 og A-10 Thunderbolt II fra 2028.

Et F-35 lander på Edwards Air Force Base.

F-35B bliver en STOVL (Short Take-Off and Vertical Landing) version. Den har en nedadrettet lavtrykskompressor der drives af motorens turbine. Udstødningen kan rettes nedad og sammen med lavtrykskompressoren leverer de opdriften ved lav hastighed. Ved vandret flyvning er lavtrykskompressoren frakoblet og udstødningen er rettet bagud. Denne version kan bruge kortere startbaner til at komme i luften og skal kunne lande lodret. 340 amerikanske og 138 britiske F-35B vil formentlig afløse diverse US Marine Corps, Royal Navy og Royal Air Force Harrierudgaver fra 2012.

F-35C er beregnet til at kunne operere fra hangarskibe CV (Carrier Version) og er derfor forstærket til at kunne tåle de hårde dækslandinger. Den kan folde vingerne og bruger Probe and drogue-lufttankning. Denne version vil formentlig kun blive brugt af US Navy (260) og US Marine Corps (80), hvor F-35C skal afløse F-18 Hornet fra 2012 (ikke F/A-18E/F Super Hornet).

Udvikling

Boeing X-32B

Kort efter afslutningen af den kolde krig ønskede USA at udvikle et fly til det amerikanske luftvåben, flåde og marinekorps. Konceptet hed Joint Advanced Strike Technology (JAST). Flåden opgav sit A-12 Avenger II jagerbomberprojekt for at slutte sig til JAST og i 1994 deltog Lockheed Martin, Boeing, Northrop Grumman og McDonnell Douglas i en konkurrence om at designe JAST. Northrop Grumman og McDonnell Douglas slog sig sammen og deres design til STOVL-udgaven havde en løftemotor der kun skulle anvendes under start og landing.

I 1996 gik Lockheed Martins og Boeings design videre (nu under betegnelsen Joint Strike Fighter) og de fik penge til at udvikle demonstrationsfly - dvs. ikke prototyper. Boeing X-32B havde drejelige dyser á la Harrier mens Lockheed Martin byggede to fly: X-35A som ren CTOL og X-35C som hangarskibsfly. X-35 havde hovedunderstel fra A-6 Intruder, næsehjul fra F-15 Eagle, 1×Pratt & Whitney F119-motor fra F-22 Raptor, hydraulikpumper fra YF-23, katapultsæde fra AV-8B, styresystem fra F-16, multifunktionsskærme fra C-130J Hercules. Det vigtigste ved demonstrationsflyene var at vise stealth- og eventuelle STOVL-egenskaber. X-35A blev ombygget til X-35B for at demonstrere Lockheed Martins STOVL-design.

Den 26. oktober 2001 besluttede Pentagon at Lockheed Martins design skulle sættes i produktion under betegnelsen F-35. Dette var ret besynderligt idet at F-24 var det næste ledige nummer, efter den aflyste YF-23 (F-22 Raptors konkurrent). Skiftet fra X-35 til F-35 var nemmere for nogen at forstå end F-24.

Internationale partnere

Joint Strike Fighter er et internationalt samarbejde mellem otte lande foruden USA. Storbritannien er niveau 1-partner og bidrager primært til udviklingen af F-35B. Det koster betragtelige beløb, men det giver indflydelse på designet plus at britiske BAE Systems kommer til at producere halepartiet. Holland og Italien er niveau 2-partnere, der er billigere men som også betyder mindre indflydelse. Fokker Technologies håber på at kunne udføre større vedligeholdelsesarbejder på Europas F-35'ere og Alenia Aeronautica satser på selv at producere F-35-fly på Cameri-flybasen. Resten er niveau 3-partnere, herunder Danmark. Danmark har bidraget med en milliard kroner til udviklingen, foruden 110 millioner kroner til et tosædet F-16-fly på Edwards Air Force Base med testpiloten Casper Børge Nielsen. F-16-flyet skal afprøve elektronisk krigsførelse og DAS (Distributed Aperture System), der er seks infrarøde kameraer anbragt forskellige steder. Tilsammen skal de give et billede af flyets omgivelser, der kan projiceres på pilotens visir. Systemet afløser pilotens night-vision goggles, og gør det muligt for piloten at kunne "se" gennem flyet, og sig selv, for at undgå blinde vinkler. De andre niveau 3-partnere er Australien, Canada, Norge og Tyrkiet. Norge håber at medvirke til at der bliver udviklet bremseskærme til F-35, da de korte norske landingsbaner kræver bremseskærme til F-16-flyene. Derudover er Israel og Singapore Security Cooperative Participants, der deltager i systemudviklingsfasen.

Lasteevne i pund

Usikkerhed

På grund af den økonomiske krise har diverse regeringer reduceret antallet af fly. Da udviklingsomkostningerne skal fordeles på produktionsflyene vil prisen per fly stige drastisk.

I 2007 er den forventede produktion af JSF faldet -14.2 % i forhold til 2001, mens "program unit cost" er steget 32.8 %, fra $68.553 (2001) til $91.048 (2007).

Forventede indkøb af F-35 Lightning II (2009):

Land	F-35A	F-35B	F-35C	fra	afløser
Australien	80			2013	F-111C, F/A-18A Hornet
Canada	65			2016	CF-18 Hornet
Holland	85			2011	F-16AM
Israel	25			2013	F-16A Netz
Italien	69	62		2014	AMX A-11A, F-16A, Tornado IDS, AV-8B
Norge	56			2016	F-16AM
Storbritannien		138		2011	Harrier GR.9, Sea Harrier FA.2
Tyrkiet	100			2014	F-16C
USA	1763	340	340	2012	F-16C, A-10C, AV-8B Harrier, F/A-18C Hornet
i alt	2243	540	340

Uofficielt dansk køb

Danske politikere har over en længere periode støttet dette amerikanske flyprojekt med økonomiske tilskud, selvom det officielt ligger i konkurrence med svenske JAS 39 Gripen NG (Next Generation), amerikanske F/A-18E/F Super Hornet og europæiske Eurofighter Typhoon. Pr 21. december 2007 har denne ensidighed fra dansk side fået Eurofighter GmbH til at trække sig fra konkurrencen, eftersom de mener at man spilder penge på at konkurrere om en kontrakt, som allerede uofficielt er givet til det amerikanske projekt. Eurofighter GmbH har dog meddelt at man nu er interesseret i at genindtræde i konkurrencen hvis der bliver lavet et nyt udbud.

Eksterne henvisninger

• Lockheed Martin F-35 Lightning II

Wikimedia Commons har medier relateret til: F-35 Lightning II

• Airforce Tehcnology Joint Strike Fighter
• JSF DK Team
• Dansk bogudgivelse F-35 Lightning II - fremtidens kampfly

Se også

• Militærfly
• Jagerfly
• Jagerbomber

Audiovisuel præsentation

video som viser start, optankning i luften og lodret landing

Stub Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.