F-35 Lightning II

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lockheed Martin F-35 Lightning II
CF-1 flight test.jpg
F-35 under flyvning
Type Multirole kampfly
Besætning 1
Jomfruflyvning 24. oktober 2000 (X-35)[1]
15. december 2006 (F-35)[2]
I aktiv tjeneste
Udgaver se tekst
Fabrikant Lockheed Martin Aeronautics
Northrop Grumman
BAe Systems
Brugere
Krige
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
Længde A/C: 15,70 m, B: 15,64 m
Spændvidde A/B: 10,7 m, C: 13,10 m
Højde A: 4,33 m, B: 4,30 m, C: 4,54 m
Vingeareal A/B: 42,73 m², C: 62,06 m²
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt A: 13.170 kg, B: 14.588 kg, C: 14.548 kg
Lasteevne
Maksimal startvægt A/C: 31.751 kg, B: 27.215 kg
Motor Pratt & Whitney F-135
Motorydelse 111 kN, 178 kN m. efterbrænder
Ydeevne
Tophastighed Mach 1,6
Marchhastighed
Rækkevidde A: 2.500 (2.800 km m. droptanke), B: 1.667 km, C: 2.593 km
Tophøjde 15.240 m
Stigeevne >254 m/sek
Bevæbning
Skyts A: 25 mm GAU-22/A gatling (180 skud)
Bomber Internt A/C: 2.585 kg, B: 1.680 kg
I alt A/C: 8.165 kg, B: 6.800 kg
Missiler 4 interne ophængningspunkter (stealth)
6 eksterne ophængningspunkter
Raketter
Andet Femtegenerations jetkampfly, stealth-fly
Elektronik AESA-radar, DAS-sensorer, EOTS-måludpegning

F-35 Lightning II eller Joint Strike Fighter (JSF) er et flyprojekt, som involverer flere nationer, og som stadig er under udvikling. Danmark er med i projektet og har bidraget med både kapital og teknologi. F-35 er en af 4 kandidater til at blive det næste kampfly i Flyvevåbnet.[3]

Flyet har dog været udsat for flere forskellige problemer undervejs, bl.a. en række befalede groundings på grund af brandrisiko i motoren.[4]

De tre versioner[redigér | redigér wikikode]

F-35A er den "normale" version: CTOL (Conventional Take-off and Landing). Den har en indvendig 25 mm gatlingkanon og anvender Boom and receptacle-lufttankning som udgangspunkt. Denne version vil blive brugt af US Air Force, det canadiske, det norske og mange andre luftvåben, herunder Flyvevåbnet, i tilfælde af at Danmark vælger Joint Strike Fighter. US Air Force regner med at skulle bruge 1.763 til at afløse deres F-16 fra 2013 og A-10 Thunderbolt II fra 2028.

Et F-35 lander på Edwards Air Force Base.

F-35B bliver en STOVL (Short Take-Off and Vertical Landing) version. Den har en nedadrettet lavtrykskompressor der drives af motorens turbine. Udstødningen kan rettes nedad og sammen med lavtrykskompressoren leverer de opdriften ved lav hastighed. Ved vandret flyvning er lavtrykskompressoren frakoblet og udstødningen er rettet bagud. Denne version kan bruge kortere startbaner til at komme i luften og skal kunne lande lodret. Flyet kan også lette lodret med en ubetydelig våbenlast og brændstofmængde, men selv denne konfiguration kræver uhensigtsmæssigt meget brændstof. Alligevel var lodret start et af kravene til testflyene X-32 og X-35 i JSF-konkurrencen. 340[5] amerikanske og 138 britiske F-35B vil formentlig afløse diverse US Marine Corps, Royal Navy og Royal Air Force Harrierudgaver fra 2012.

F-35C er beregnet til at kunne operere fra hangarskibe CV (Carrier Version) og er derfor forstærket til at kunne tåle de hårde dækslandinger, samt udrustet med halekrog. Den kan folde vingerne og bruger Probe and drogue-lufttankning. Denne version vil formentlig kun blive brugt af US Navy (260) og US Marine Corps (80),[5] hvor F-35C skal afløse F-18 Hornet fra 2012 (ikke F/A-18E/F Super Hornet).[5]

På grund af udviklingen af realistiske flysimulatorer , og interaktiv avionic, menes det ikke nødvendigt med tosædede udgaver af F-35. Af taktiske grunde er Israel dog interesseret i at have tosædede F-35D til rådighed.[6]

F-35 er pr. december 2013 bygget i 100 eksemplarer og forventes i operativ tjeneste i 2015 (B-udgaven), 2016 (A-udgaven) og 2018 (C-udgaven).

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Boeing X-32B

Kort efter afslutningen af den kolde krig ønskede USA at udvikle et fly til det amerikanske luftvåben, flåde og marinekorps. Konceptet hed Joint Advanced Strike Technology (JAST). Flåden opgav sit A-12 Avenger II jagerbomberprojekt for at slutte sig til JAST og i 1994 deltog Lockheed Martin, Boeing, Northrop Grumman og McDonnell Douglas i en konkurrence om at designe JAST. Northrop Grumman og McDonnell Douglas slog sig sammen og deres design til STOVL-udgaven havde en løftemotor der kun skulle anvendes under start og landing.

I 1996 gik Lockheed Martins og Boeings design videre (nu under betegnelsen Joint Strike Fighter) og de fik penge til at udvikle demonstrationsfly – dvs. ikke prototyper. Boeing X-32B havde drejelige dyser á la Harrier mens Lockheed Martin byggede to fly: X-35A som ren CTOL og X-35C som hangarskibsfly. X-35 havde hovedunderstel fra A-6 Intruder, næsehjul fra F-15 Eagle, 1×Pratt & Whitney F119-motor fra F-22 Raptor, hydraulikpumper fra YF-23, katapultsæde fra AV-8B, styresystem fra F-16, multifunktionsskærme fra C-130J Hercules. Det vigtigste ved demonstrationsflyene var at vise stealth- og eventuelle STOVL-egenskaber. X-35A blev ombygget til X-35B for at demonstrere Lockheed Martins STOVL-design.

Den 26. oktober 2001 besluttede Pentagon at Lockheed Martins design skulle sættes i produktion under betegnelsen F-35. Dette var ret besynderligt idet at F-24 var det næste ledige nummer, efter den aflyste YF-23 (F-22 Raptors konkurrent). Skiftet fra X-35 til F-35 var nemmere for nogen at forstå end F-24.

Implementering[redigér | redigér wikikode]

Til at implementere F-35 Lightning II er der oprettet en værnsfælles 33rd Fighter Wing på Eglin Air Force Base, Florida. Tre eskadriller udstyret med de tre forskellige versioner:

  • 58th Fighter Squadron Mighty Gorillas fra US Air Force med 24 F-35A.
  • VMFAT-501 Warlords fra US Marines med 20 F-35B.
  • VFA-101 Grim Reapers fra US Navy med 15 F-35C. I oktober 2014 skal de første hangarskibslandinger foregå.[7]

Derudover er der to britiske F-35B[8] og to hollandske F-35A på flybasen.[9]

Pentagon forventer at F-35A (USAF) bliver operativ i december 2016, F-35B (US Marines) i december 2015 og F-35C (US Navy) i februar 2019[10].

Internationale partnere[redigér | redigér wikikode]

Joint Strike Fighter er et internationalt samarbejde mellem otte lande foruden USA. Storbritannien er niveau 1-partner og bidrager primært til udviklingen af F-35B. Det koster betragtelige beløb, men det giver indflydelse på designet plus at britiske BAE Systems kommer til at producere halepartiet. Holland og Italien er niveau 2-partnere, der er billigere men som også betyder mindre indflydelse. Fokker Technologies håber på at kunne udføre større vedligeholdelsesarbejder på Europas F-35'ere og Alenia Aeronautica satser på selv at producere F-35-fly på Cameri-flybasen. Resten er niveau 3-partnere, herunder Danmark. Danmark har bidraget med en milliard kroner til udviklingen, foruden 110 millioner kroner til et tosædet F-16-fly på Edwards Air Force Base med testpiloten Casper Børge Nielsen. F-16-flyet skal afprøve elektronisk krigsførelse og DAS (Distributed Aperture System), der er seks infrarøde kameraer anbragt forskellige steder. Tilsammen skal de give et billede af flyets omgivelser, der kan projiceres på pilotens visir. Systemet afløser pilotens night-vision goggles, og gør det muligt for piloten at kunne "se" gennem flyet, og sig selv, for at undgå blinde vinkler. De andre niveau 3-partnere er Australien, Canada, Norge og Tyrkiet. Norge håber at medvirke til at der bliver udviklet bremseskærme til F-35, da de korte isglatte landingsbaner kræver bremseskærme til F-16-flyene. Derudover er Israel og Singapore Security Cooperative Participants, der deltager i systemudviklingsfasen.[11]

De amerikanske myndigheder der styrer projektet har afvist at udlevere kildekoden til flyets software til andre lande, herunder til projektets internationale partnere. Kildekoden styrer alt fra integration mellem radar og våbensystemer til flyets bevægelser. Storbritannien har tidligere truet med at aflyse dets planer om at erhverve op til 138 F-35-fly hvis ikke det fik adgang til kildekoden, ligesom Tyrkiet har sat sin ordre på 100 fly på standby på grund af den manglende adgang til kildekoden.[12][13]

Lasteevne i pund

Usikkerhed[redigér | redigér wikikode]

På grund af den økonomiske krise har diverse regeringer reduceret antallet af fly. Da udviklingsomkostningerne skal fordeles på produktionsflyene vil prisen per fly stige.

I 2007 er den forventede produktion af JSF faldet -14,2 % i forhold til 2001, mens "program unit cost" er steget 32,8 %, fra $68.553 (2001) til $91.048 (2007). I august 2013 er Lockheed Martins estimat over enhedsomkostningen i hele flyets programtid 85 mio. USD for A-udgaven.

Forventede indkøb af F-35 Lightning II:

Land F-35A F-35B F-35C fra afløser
Australien Australien 100[14] 2013 F-111C, F/A-18A Hornet
Canada Canada 65[11] 2016 CF-18 Hornet
Holland Holland 85[11] 2011 F-16AM
Israel Israel 25[11] 2013 F-16A Netz
Italien Italien 60[15] 30[15] 2014 AMX A-11A, F-16A, Tornado IDS, AV-8B
Japan Japan 42[16] 2016 F-4EJ Kai Phantom II
Norge Norge 52[17] 2016 F-16AM
Storbritannien Storbritannien 48[18] 2011 Harrier GR.9, Sea Harrier FA.2
Tyrkiet Tyrkiet 100[11] 2014 F-16C
USA USA 1763[11] 340[5] 340[5] 2012 F-16C, A-10C, AV-8B Harrier, F/A-18C Hornet
i alt 2292 418 340

Uofficielt dansk køb[redigér | redigér wikikode]

Danske politikere har over en længere periode støttet dette amerikanske flyprojekt med økonomiske tilskud, selvom det officielt ligger i konkurrence med svenske JAS 39 Gripen NG (Next Generation), amerikanske F/A-18E/F Super Hornet og europæiske Eurofighter Typhoon. Pr 21. december 2007 fik denne ensidighed fra dansk side Eurofighter GmbH til at trække sig fra konkurrencen, eftersom de mente at man spilder penge på at konkurrere om en kontrakt, som allerede uofficielt er givet til det amerikanske projekt.[19] Eurofighter GmbH er dog med i konkurrencen igen, der efter en pause på næsten tre år forventes afsluttet i juni 2015.[3]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Lockheed X-35 Test Flights (Engelsk) hentet d. 6. april 2011
  2. F-35 is Airborne! (Engelsk) hentet d. 6. april 2011
  3. 3,0 3,1 Valget af nyt kampfly starter igen Forsvarsministeriet 13-03-2013
  4. Pentagon Explains F-35 Fire Investigation Findings - ForceWeekly.com, 15. juli 2014.
  5. 5,0 5,1 5,2 5,3 5,4 Marine Corps To Fly F-35Cs From Carriers (Engelsk) hentet d. 5. april 2011
  6. Flightglobal (22. Januar 2010). "Israel sets sights on two-seater F-35" (på (Engelsk)). http://www.flightglobal.com/news/articles/israel-sets-sights-on-two-seater-f-35-337464/. 
  7. U.S. Naval Institute (28. januar 2014). "Navy’s F-35C Completes Landing Tests Ahead of October Sea Trials" (på (Engelsk)). http://news.usni.org/2014/01/28/navys-f-35c-completes-landing-tests-ahead-october-sea-trials. 
  8. Side 21 i "Marines & Forces navales", N° 144; avril – mai 2013, kapitel "F-35: entre espoirs et déboires" (F-35: mellem håb og skuffelser) (Fransk)
  9. Official Web Site of Eglin Air Force Base (18. december 2013). "First Dutch F-35 pilot takes to skies" (på (Engelsk)). http://www.eglin.af.mil/news/story.asp?id=123374779. 
  10. Defense News (31. maj 2013). "Pentagon: First F-35s Operational in 2015" (på (Engelsk)). http://www.defensenews.com/article/20130531/DEFREG02/305310021/Pentagon-First-F-35s-Operational-2015. 
  11. 11,0 11,1 11,2 11,3 11,4 11,5 Erlend Larsen og Alex Schou Jensen: F-35 Lightning II – fremtidens kampfly, 2010, Veterania Forlaget Classic, ISBN 978-87-89792-59-0
  12. http://uk.reuters.com/article/2009/11/24/us-lockheed-fighter-exclusive-idUSTRE5AN4JX20091124
  13. http://www.todayszaman.com/news-239067-turkey-puts-f-35-order-on-hold-over-us-refusal-to-share-technology.html
  14. Australia Lockheed Martin - Global Partnerships (Engelsk)
  15. 15,0 15,1 Italy to Cut F-35 Fighter Jet Orders as Part of Defense Revamp Bloomberg News 16. februar 2012 (Engelsk)
  16. Japan Selects Lockheed Martin F-35 Lightning II 19. december 2011 (Engelsk)
  17. Norway Lockheed Martin - Global Partnerships (Engelsk)
  18. UK slashes F-35B numbers Jane's 27. juli 2012 (Engelsk)
  19. Eurofighter dropper Danmark og Norge – borsen.dk den 21. december 2007

Se også[redigér | redigér wikikode]

Audiovisuel præsentation[redigér | redigér wikikode]

video som viser start, optankning i luften og lodret landing


Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.