F340 Inspektionsskibet Beskytteren
Beskytteren, nu som ENS Admiral Pitka (A230), i Helsinki |
|
| Admiral Pitka (ex-Beskytteren) |
|
|---|---|
| Klasse | |
| Type | Kommandoskib (tidligere inspektionsskib) |
| Klasse | Beskytteren-klassen |
| Historie | |
| Værft | Aalborg Værft |
| Påbegyndt | 11. december 1974 |
| Søsat | 29. maj 1975 |
| Taget i brug | 27. februar 1976 |
| Udgået | 21. november 2000 |
| Skæbne | Udgået fra Dansk tjeneste og doneret til Estland, sejler som ENS Admiral Pitka (A230) |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 1.970 tons |
| Længde | 74,80 meter |
| Bredde | 12,20 meter |
| Dybgang | 5,30 meter |
| Fremdrift | 3× B&W Alpha Dieselmotorer 1× Bovpropel |
| Fart | 19 knob |
| Rækkevidde | 6.000 sømil |
| Besætning | 60 mand |
| Artilleri | 1× 76mm kanon |
| Fly | 1× Alouette III (senere Lynx) |
Inspektionsskibet Beskytteren, med pennantnummeret F340, var den første og eneste enhed i Beskytteren-klassen. Skibet blev bygget på Aalborg Værft (senere Danyard) til Søværnet. Kølen blev lagt den 11. december 1974 og skibet blev søsat den 29. maj 1975. Beskytteren indgik i flådens tal 27. februar 1976 og skulle supplere de fire inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen fra 1960'erne, idet ændringen af fiskerigrænserne fra 12 til 200 sømil[1] nødvendiggjorde en langt mere intensiveret fiskeriinspektion. Skibet blev den 29. maj 1977 adopteret af Holsteinsborg (Sisimiut) på Grønland.
Beskytteren blev efter dansk kommandostrygning doneret til Estlands flåde den 21. november 2000[2], hvor skibet fik navnet Admiral Pitka.
Beskytterens første chef var kommandørkaptajn Jan Thorsen.
[redigér] Aptering og maskineri
Skibet, som havde en besætning på 60 mand, var indrettet med 1-, 2- og 4-mandslukaf'er af en standard som indtil da var uset i det danske søværn, men dog stadig var langt fra normerne i de civile skibe.
Beskytteren havde tre B&W Alpha-dieselhovedmotorer og to Frichs-hjælpemotorer. De tre hovedmotorer trak via et gear på samme skrueaksel, der var udstyret med vendbar skrue. Endvidere trak gearet en aksel-generator, således at Beskytteren under forlægningssejlads kunne sejle uden brug af hjælpemotorer.
Beskytteren var det første skib i Søværnet, som var født med bovpropel og med ferskvandsgenerator (Omvendt osmoseanlæg).
Skibet medførte helikopter, fra starten en franskproduceret Alouette III, som senere afløstes af den britiske Westland Lynx. For at sikre en mere smidig landing med helikopteren når skibet var under sejlads var Beskytteren udstyret med stabilisatorer, som via hydraulik kunne påvirke skibet og derved reducere følgerne af bølgernes bevægelser.
[redigér] Henvisninger og links
- Forsvarets presse fra 20. september 2005 om Beskytteren / Admiral Pitka
- Flådens historie: Beskytteren
- mil.ee: Admiral Pitka