FA Trophy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
FA Trophy
Sacha Opinel fra Ebbsfleet United
fremviser FA Trophy-pokalen i 2008
Land(e) England England
Wales Wales
Etableret 1969
Første sæson 1969-70
Nuværende mestre York City FC
(2011-12)
Flest mesterskaber Scarborough FC (3)
Woking FC (3)
Telford United FC (3)
Hjemmeside FA Trophy
FA Trophy 2012-13

The Football Association Challenge Trophy, normalt omtalt som FA Trophy, er en fodboldturnering, der hver år arrangeres af og er opkaldt efter det engelske fodboldforbund, The Football Association, og som fortrinsvis har deltagelse af semiprofessionelle hold. Turneringen blev oprettet i 1969 til gavn for de non-league-klubber, som betalte sine spillere, og som derfor ikke kunne deltage i FA Amateur Cup. Reglerne for hvilke hold, der kan deltage, er blevet ændret flere gange, men siden 2008 har turneringen været åben for klubber, der spiller på trin 1-4 i National League System, hvilket svarer til niveau 5-8 i det komplette ligasystem. I praksis omfatter det holdene i ligaerne Football Conference, Southern League, Isthmian League og Northern Premier League.

Turneringens finaler blev spillet på det oprindelige Wembley Stadium fra turneringens start til stadionets lukning i 2000, og på det nye Wembley Stadium siden dets åbning i 2007. I de mellemliggende år blev finalerne spillet på Villa Park i Birmingham eller på Boleyn Ground i London.

Rekorden for flest sejre i FA Trophy deles af tre hold, der hver har vundet turneringen tre gange: Woking, Scarborough og Telford United, hvoraf de to sidstnævnte nu er nedlagt og således ikke kan føje yderlige titler til deres samling. Scarborough, Woking, Grays Athletic og Kingstonian er de eneste hold, der har vundet turneringen to sæsoner i træk. Manageren Mark Stimson er den eneste, der har vundet FA Trophy som manager tre sæsoner i træk.[1]

Turneringen er pr. 2013 sponsoreret af Carlsberg og derfor markedsført under navnet FA Carlsberg Trophy. Tidligere sponsorerede Umbro turneringen under navnet FA Umbro Trophy.[2][3]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ebbsfleet United-fans ved finalen i 2008.

Turneringen blev skabt af The Football Association i 1969 for at give semiprofessionelle hold en mulighed for at kæmpe om chancen for at spille på Wembley Stadium. Rene amatørklubber deltog i FA Amateur Cup, der havde været afviklet siden 1893, men mange af de førende non-league-klubber betalte sine spillere i en eller anden udstrækning og var derfor ikke berettiget til at stille op i FA Amateur Cup.[4]

Den første FA Trophy-finale blev vundet af Macclesfield Town, der i samme sæson også vandt Northern Premier League.[5] Klubber fra Northern Premier League dominerede turneringens første årti, hvor Telford United var det eneste Southern League-hold, der brød nordholdenes jerngreb om trofæet.[6] Scarborough spillede sig frem til finalen fire gange på fem sæsoner mellem 1973 og 1977. Heraf blev de tre finaler vundet.[7]

I 1979 oprettede de førende klubber i Southern League og Northern Premier League den nye Alliance Premier League,[8] og holdene fra denne liga dominerede FA Trophy i 1980'erne. I sæsonen 1980-81 blev de imidlertid alle overgået af Bishop's Stortford fra den relativt lavt rangerende Isthmian League First Division. Holdet trådte ind i turneringens indledende runde og spillede sig helt frem til finalen ved at vinde tolv kampe i træk. Som prikken på i'et besejrede holdet Sutton United i finalen.[9]

I 1989 blev Telford United den anden klub, der vandt FA Trophy tre gange. Mellem 1990 og 2000 vandt en række mindre klubber turneringen. Wycombe Wanderers og Kingstonian sejrede begge to gange, mens Woking i 1997 blev det tredje hold, der vandt FA Trophy for tredje gang.[10]

Martin O'Neill førte Wycombe Wanderers til to sejre i FA Trophy.

Den tidligere nordirske landsholdsspiller Martin O'Neill havde sit første job som manager for Wycombe Wanderers, som han førte til to sejre i turneringen, og Geoff Chapple førte Kingstonian frem til titlen to gange og Woking tre gange inden for en periode på blot syv år.[11][12] Efter Chapples succesperiode blev Mark Stimson den første manager, der vandt FA Trophy tre sæsoner i træk, da han førte Grays Athletic til sejr i 2005 og 2006 og gentog triumfen med sin nye klub, Stevenage Borough, i 2007.[1]

I de første år kæmpede turneringen for at opnå samme anseelse som den veletablerede FA Amateur Cup.[13] Men i 1974 stoppede The Football Association officielt med at skelne mellem professionelle og amatører, og som følge heraf blev FA Amateur Cup nedlagt, og deltagerantallet i FA Trophy steg til 300 hold.[13] Dette tal faldt imidlertid gradvist indtil kun ca. 120 klubber deltog i 1991.[13] Reglerne for deltagelse i turneringen blev efterhånden ændret og koblet til udviklingen af National League System. Det har medført, at turneringen pt. har deltagelse af ca. 250 klubber om året.

I 1978 flyttede forbundet FA Trophy-finalen til lørdagen efter FA Cup-finalen, så optakten til finalen blev længere, og så afviklingen af kampen ikke kolliderede med ligakampe.[14]

Det højeste tilskuertal i turneringens historie er 53.262, som i 2007 overværede finalen mellem Kidderminster Harriers og Stevenage Borough.[4]

Format[redigér | rediger kildetekst]

Villa Park var vært for FA Trophy-finalen fra 2001 til 2005.

Turneringen er en knockout-turnering, hvor holdene parres i kampe ved lodtrækning. I kvalifikationsrunderne og første runde er holdene imidlertid inddelt i regionale grupper for at reducere transportomkostningerne. Hvis en kamp (bortset fra semifinalerne og finalen) slutter uafgjort, bliver der spillet omkamp, og normalt får det hold, der havde udebane i den første kamp, hjemmebane i omkampen. Uafgjorte omkampe afgøres nutildags i forlænget spilletid og evt. straffesparkskonkurrence, men tidligere kunne der spilles flere omkampe.

Oprindeligt bestod turneringen af det antal kvalifikationsrunder, som var påkrævet for at bringe antallet af klubber ned på 32. I 1999 blev formatet ændret, så det svarede til FA Cup-formatet, dvs. de seks runder inden semifinalerne var første til sjette runde, og kvalifikationsrunderne blev afskaffet. Hold fra Football Conference var oversiddere i de første runder.[13]

Fra og med sæsonen 2008–09 har turneringen bestået af fire kvalifikationsrunder, fire hovedrunder samt semifinalerne og finalen. Hold på trin 4 i National League System træder ind i turneringen i den indledende runde, hold fra trin 3 i første kvalifikationsrunde, dem fra trin 2 i tredje kvalifikationsrunde, og dem fra trin 1 i første runde.[15]

The Football Association uddeler præmiepenge til alle hold, der vinder mindst én kamp i turneringen. I sæsonen 2008-09 var præmien f.eks. £ 2.000 til de 51 vindere i den indledende runde, og præmiens størrelse steg runde for runde op til £ 50.000 til vinderen af finalen. Det enkelte holds præmiepulje akkumuleres gennem turneringen, således at et hold, der f.eks. starter i den indledende runde og vinder flere runder, modtager £ 2.000 for sejren i den indledende runde, £ 2.300 for sejren i første kvalifikationsrunde, £ 3.000 for sejren i første kvalifikatiionsrunde osv.[16]

Turneringens finaler blev spillet på det oprindelige Wembley Stadium fra turneringens start til stadionets lukning i 2000, og på det nye Wembley Stadium siden dets åbning i 2007. I de mellemliggende år blev finalerne spillet på Villa Park i Birmingham i perioden 2001-05 og på West Ham United FC's Boleyn Ground i London i 2006.[4]

Vindere og finalister[redigér | rediger kildetekst]

Ebbsfleet United-spillerne fejrer sejren i 2008.
Stevenage Borough-spillerne løfter pokalen efter finalesejren i 2009.
Darlington-spillerne fejrer sejren i 2011.
Chris Smith fra York City løfter trofæet i triumf i 2012.

Scarborough (1973, 1976, 1977), Telford United (1971, 1983, 1989) og Woking (1994, 1995, 1997) deler rekorden for flest finalesejre. I 1985 blev Wealdstone det første hold til at vinde "Non-League Double" bestående af FA Trophy og Football Conference. Siden da har Colchester United i 1992 og Wycombe Wanderers i 1993 gentaget Wealdstones bedrift. Inden oprettelsen af Football Conference havde Macclesfield Town og Stafford Rangers imidlertid vundet en double bestående af Northern Premier League-mesterskabet og FA Trophy i henholdsvis 1970 og 1972, men på det tidspunkt var Northern Premier League blot en af flere ligaer i toppen af non-leage-fodbold.

Hold[redigér | rediger kildetekst]

FA Trophy 1969–2012
Titler Klub Vundne finaler Tabte finaler
3 Telford United † 1971, 1983, 1989 1970, 1988
Woking 1994, 1995, 1997 2006
Scarborough † 1973, 1976, 1977 1975
2 Stevenage Borough 2007, 2009 2002, 2010
Macclesfield Town 1970, 1996 1989
Altrincham 1978, 1986 1982
Stafford Rangers 1972, 1979 1976
Barrow 1990, 2010 -
Grays Athletic 2005, 2006 -
Kingstonian 1999, 2000 -
Wycombe Wanderers 1991, 1993 -
Enfield † 1982, 1988 -
1 Kidderminster Harriers 1987 1991, 1995, 2007
Northwich Victoria 1984 1983, 1996
York City 2012 2009
Canvey Island 2001 2004
Dagenham † 1980 1977
Darlington 2011 -
Ebbsfleet United 2008 -
Hednesford Town 2004 -
Burscough 2003 -
Yeovil Town 2002 -
Cheltenham Town 1998 -
Colchester United 1992 -
Wealdstone 1985 -
Bishop's Stortford 1981 -
Matlock Town 1975 -
Morecambe 1974 -
0 Runcorn † - 1986, 1993, 1994
Forest Green Rovers - 1999, 2001
Kettering Town - 1979, 2000
Newport County - 2012
Mansfield Town - 2011
Torquay United - 2008
Hucknall Town - 2005
Tamworth - 2003
Southport - 1998
Dagenham & Redbridge - 1997
Witton Albion - 1992
Leek Town - 1990
Burton Albion - 1987
Boston United - 1985
Bangor City - 1984
Sutton United - 1981
Mossley - 1980
Leatherhead - 1978
Dartford - 1974
Wigan Athletic - 1973
Barnet - 1972
Hillingdon Borough - 1971
† Klubben findes pr. 2013 ikke længere.

Bangor City har siden 1992 spillet i det walisiske ligasystem og er derfor ikke længere berettiget til at deltage i FA Trophy.[17]

Finaler[redigér | rediger kildetekst]

Oprindeligt blev finalerne spillet om, hvis de endte uafgjort.[10] I nyere tid er finalerne imidlertid blevet afgjort i form af straffesparkskonkurrence hvis nødvendigt.[18] Vinderholdet modtager FA Trophy-pokalen samt de præmiepenge, som klubben har akkumuleret i løbet af turneringen.[19]

Finaler i FA Trophy
Sæson Vinder Finalist Res. Spillested[10]
1969–70 Macclesfield Town (1) Telford United 2–0 Wembley Stadium, London
1970–71 Telford United (1) Hillingdon Borough 3–2 Wembley Stadium, London
1971–72 Stafford Rangers (1) Barnet 3–0 Wembley Stadium, London
1972–73 Scarborough (1) Wigan Athletic [00]2–1[20] Wembley Stadium, London
1973–74 Morecambe (1) Dartford 2–1 Wembley Stadium, London
1974–75 Matlock Town (1) Scarborough 4–0 Wembley Stadium, London
1975–76 Scarborough (2) Stafford Rangers [00]3–2[20] Wembley Stadium, London
1976–77 Scarborough (3) Dagenham 2–1 Wembley Stadium, London
1977–78 Altrincham (1) Leatherhead 3–1 Wembley Stadium, London
1978–79 Stafford Rangers (2) Kettering Town 2–0 Wembley Stadium, London
1979–80 Dagenham (1) Mossley 2–1 Wembley Stadium, London
1980–81 Bishop's Stortford (1) Sutton United 1–0 Wembley Stadium, London
1981–82 Enfield (1) Altrincham [00]1–0[20] Wembley Stadium, London
1982–83 Telford United (2) Northwich Victoria 2–0 Wembley Stadium, London
1983–84 Northwich Victoria Bangor City [00]1–1[20] Wembley Stadium, London
Northwich Victoria (1) Bangor City 2–1 Victoria Ground, Stoke-on-Trent
1984–85 Wealdstone (1) Boston United 2–1 Wembley Stadium, London
1985–86 Altrincham (2) Runcorn 1–0 Wembley Stadium, London
1986–87 Kidderminster Harriers Burton Albion [00]0–0[20] Wembley Stadium, London
Kidderminster Harriers (1) Burton Albion 2–1 The Hawthorns, West Bromwich
1987–88 Enfield Telford United [00]0–0[20] Wembley Stadium, London
Enfield (2) Telford United 3–2 The Hawthorns, West Bromwich
1988–89 Telford United (3) Macclesfield Town [00]1–0[20] Wembley Stadium, London
1989–90 Barrow (1) Leek Town 3–0 Wembley Stadium, London
1990–91 Wycombe Wanderers (1) Kidderminster Harriers 2–1 Wembley Stadium, London
1991–92 Colchester United (1) Witton Albion 3–1 Wembley Stadium, London
1992–93 Wycombe Wanderers (2) Runcorn 4–1 Wembley Stadium, London
1993–94 Woking (1) Runcorn 2–1 Wembley Stadium, London
1994–95 Woking (2) Kidderminster Harriers [00]2–1[20] Wembley Stadium, London
1995–96 Macclesfield Town (2) Northwich Victoria 3–1 Wembley Stadium, London
1996–97 Woking (3) Dagenham & Redbridge [00]1–0[20] Wembley Stadium, London
1997–98 Cheltenham Town (1) Southport 1–0 Wembley Stadium, London
1998–99 Kingstonian (1) Forest Green Rovers 1–0 Wembley Stadium, London
1999–2000 Kingstonian (2) Kettering Town 3–2 Wembley Stadium, London
2000–01 Canvey Island (1) Forest Green Rovers 1–0 Villa Park, Birmingham
2001–02 Yeovil Town (1) Stevenage Borough 2–0 Villa Park, Birmingham
2002–03 Burscough (1) Tamworth 2–1 Villa Park, Birmingham
2003–04 Hednesford Town (1) Canvey Island 3–2 Villa Park, Birmingham
2004–05 Grays Athletic (1) Hucknall Town [00]1–1[21] Villa Park, Birmingham
2005–06 Grays Athletic (2) Woking 2–0 Boleyn Ground, London
2006–07 Stevenage Borough (1) Kidderminster Harriers 3–2 Wembley Stadium, London
2007–08 Ebbsfleet United (1) Torquay United 1–0 Wembley Stadium, London
2008–09 Stevenage Borough (2) York City 2–0 Wembley Stadium, London
2009–10 Barrow (2) Stevenage Borough [00]2–1[20] Wembley Stadium, London
2010–11 Darlington (1) Mansfield Town [00]1–0[20] Wembley Stadium, London
2011–12 York City (1) Newport County 2–0 Wembley Stadium, London

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Gillingham name Mark Stimson as new manager". The Times. News International. 1. november 2007. Hentet 10. november 2008.
  2. ^ "BBC". Arkiveret fra originalen 22. november 2002. Hentet 5. marts 2013.
  3. ^ "Daily Telegraph". Arkiveret fra originalen 10. november 2012. Hentet 5. marts 2013.
  4. ^ a b c "The History of the FA Trophy". The Football Association. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2012. Hentet 1. juli 2012.
  5. ^ "Macclesfield Town". The Football Club History Database. Arkiveret fra originalen 1. juni 2008. Hentet 10. november 2008.
  6. ^ Williams, Tony. The FA Non-League Football Annual 1978–79. s. p7. {{cite book}}: |pages= har ekstra tekst (hjælp)
  7. ^ "Scarborough". The Football Club History Database. Arkiveret fra originalen 16. maj 2008. Hentet 10. november 2008.
  8. ^ "Alliance Premier League 1979–80". The Football Club History Database. Arkiveret fra originalen 28. marts 2008. Hentet 10. november 2008.
  9. ^ "Bishop's Stortford". The Football Club History Database. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2012. Hentet 10. november 2008.
  10. ^ a b c Barnes, Stuart (2008). Nationwide Football Annual 2008–2009. SportsBooks Ltd. s. p155. ISBN 1-8998-0772-1. {{cite book}}: |pages= har ekstra tekst (hjælp)
  11. ^ Lewis, Gabrielle (24. januar 2001). "Chapple seeking Cup solace". BBC Sport. BBC. Arkiveret fra originalen 4. september 2017. Hentet 10. november 2008.
  12. ^ "K's and Chapple part company". BBC Sport. BBC. 9. maj 2001. Hentet 10. november 2008.
  13. ^ a b c d Gwidon S. Naskrent (17. januar 2004). "England – FA Trophy Finals 1970–2003". RSSSF. Arkiveret fra originalen 26. august 2017. Hentet 15. juni 2011.
  14. ^ Williams, Tony (1978). The FA Non-League Football Annual 1978–79. MacDonald and Jane's Publishers Ltd. s. 13-14.
  15. ^ Tony Kempster. "Format for FA Competitions in 2008-09 Season". Arkiveret fra originalen 11. marts 2013. Hentet 28. december 2012.
  16. ^ "The FA". Arkiveret fra originalen 15. februar 2009. Hentet 5. marts 2013.
  17. ^ "Bangor City". The Football Club History Database. Arkiveret fra originalen 6. marts 2009. Hentet 10. november 2008.
  18. ^ "Rules of The FA Challenge Trophy competition" (PDF). The Football Association. Arkiveret fra originalen 10. november 2010. Hentet 13. oktober 2010.
  19. ^ "FA Trophy Prize Fund". The Football Association. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2010. Hentet 13. oktober 2010.
  20. ^ a b c d e f g h i j k Efter forlænget spilletid.
  21. ^ Efter forlænget spilletid. Grays Athletic vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 6-5.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=FA_Trophy&oldid=11315080"