1. FC Kaiserslautern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra FC Kaiserslautern)
1. FC Kaiserslautern
Klubdetaljer
Fulde navn 1. FC Kaiserslautern
Kaldenavn(e) Die Roten Teufel (De røde djævle)
Grundlagt 2. juni 1900
Hjemmebane Fritz Walter Stadion
Kapacitet 49780 tilskuere
Formand Stefan Kuntz
Cheftræner Tayfun Korkut
Liga 2023–24 2. Fußball-Bundesliga
Liga 2022–23 2. Fußball-Bundesliga, 9.
Andet
Websted fck.de
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
3. valg

Sæson 2023–24

1. FC Kaiserslautern er en tysk fodboldklub beliggende i Kaiserslautern.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Klubben kan spores tilbage til 1900, hvor to mindre klubber slog sig sammen under navnet FC 1900. I 1909 blev denne klub slået sammen med to andre klubber, men den endelige dannelse af klubben stod først i 1929 med indlæggelsen af endnu to klubber. Det nuværende navn blev brugt fra 1932.

I tiden før 2. verdenskrig førte Kaiserslautern en noget anonym tilværelse på nationalt plan. Efter krigen fik holdet en opblomstringstid med brødrene Ottmar og Fritz Walter på holdet. I 1951 vandt klubben det første tyske mesterskab, og klubben havde ikke mindre end fem spillere med på landsholdet, der vandt VM i fodbold 1954.

Kaiserslautern kom med i Bundesligaen ved starten herpå i 1963, og her forblev klubben, indtil det i 1996 blev til nedrykning for en enkelt sæson, men allerede i 1998 vandt klubben med træner Otto Rehhagel som den første oprykker i tysk historie mesterskabet. Klubben har de seneste år kæmpet med økonomiske problemer og måtte derudover acceptere en nedrykning igen i 2006.

I 2007 ansatte klubben danske Michael Schjønberg som sportsdirektør. Han spillede også i klubben i sin aktive karriere. Han forlod dog klubben samme år efter uoverenstemmelser med bestyrelselsmedlemmet Klaus Toppmöller.

I april 2008, da det så allersortest ud for Kaiserslautern – der var 8 point op til den første ikke-nedrykningsplads – skiftede den tidligere angriber Stefan Kuntz sit job som sportsdirektør i VfL Bochum ud med posten som bestyrelsesformand i Kaiserslautern, som hidtil havde været besat af Erwin Göbel. Med Kuntz og den nye træner Milan Sasic ved roret lykkedes redningen i de sidste 20 minutter af sæsonens sidste kamp mod 1. FC Köln, der på det tidspunkt allerede var rykket op. 50.000 tilskuere fejrede redningen som et mesterskab, og det blev optakten til en eufori, der skulle bære det meste af den følgende sæson, hvor man overvintrede på ligaens andenplads. Desværre glippede oprykningen i de sidste kampe, og sammen med et stadig dårligere forhold mellem træner Sasic og spillerne førte dette til Sasic' fyring.

Efter en to måneder lang søgen efter en ny træner, endte Kuntz med at ansætte Marco Kurz, der sæsonen forinden var blevet afskediget i 1860 München pga. dårlige sportslige resultater. Det lykkedes at forlænge lejeperioden for Sidney Sam (der var udlejet fra Hamburger SV), ligesom Georges Mandjeck blev hentet tilbage fra Stuttgart – han havde tidligere spillet en halv sæson i Kaiserslautern på lejebasis. Sammen med Bastian Schulz fra Hannover 96, den brasilianske forsvarsspiller Rodnei fra Hertha BSC og angrebskæmpen Adam Nemec (fra KRC Genk) blev truppen holdt sammen og tilføjet kvalitet. Langt de fleste spillere fra den forgangne sæson præsterede pludselig endnu bedre (navnlig Alexander Bugera og Sidney Sam), og sammen med en bomstærk defensiv, der spillede i samme formation i næsten alle sæsonens 34 kampe, førte det til den længe ventede oprykning i 1. Bundesliga.

Denne blev dog mod forventning ikke sikret mod nedrykningstruede Hansa Rostock i tredjesidste spillerunde, men lykkedes først idet upåagtede FSV Frankfurt slog forfølgeren FC Augsburg to dage senere – en kamp som afgjordes af brasilianske Cidimars fantastiske saksespark, og som blev fejret af ca. 1000 Kaiserslautern-fans, der var rejst til Frankfurt. Klubledelsen og spillerne så kampen sammen på storskærm på 21. etage af Kaiserslauterns rådhus, hvorefter de sammen med omtrent 10.000 fans spontant samledes i byen for at fejre oprykningen.

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

  • 1948: Finalist i slutkampen om det tyske mesterskab
  • 1951: Tysk mester
  • 1953: Tysk mester
  • 1954: Finalist i slutkampen om det tyske mesterskab
  • 1955: Finalist i slutkampen om det tyske mesterskab
  • 1961: Finalist i den tyske pokalturnering
  • 1972: Finalist i den tyske pokalturnering
  • 1976: Finalist i den tyske pokalturnering
  • 1981: Finalist i den tyske pokalturnering
  • 1982: Semifinalist i UEFA cup turneringen
  • 1990: Tysk pokalvinder
  • 1991: Tysk mester; Superpokalvinder
  • 1994: Vice-mestre (Bundesligaen)
  • 1996: Tysk pokalvinder
  • 1998: Tysk mester
  • 2001: Semifinalist i UEFA cup turneringen
  • 2003: Finalist i den tyske pokalturnering
  • 2010: Vinder af 2. Bundesliga (direkte oprykning)

Aktuel trup[redigér | rediger kildetekst]

Oversigten er opdateret til og med 11. juli 2016''[1]
Nr. Land Position Spiller
1 Tyskland MM André Weis
3 Tyskland FO Tim Heubach
4 Tyskland FO Patrick Ziegler
5 Brasilien FO Ewerton (lånt fra Sporting CP)
6 Finland MI Alexander Ring
9 Tyskland AN Lukas Görtler
10 Ungarn MI Zoltán Stieber
11 Cameroun AN Jacques Zoua
13 Slovakiet MI Róbert Pich
14 Tyskland AN Sebastian Jacob
17 Tyskland MI Maximilian Dittgen
18 Tyskland MI Christoph Moritz
19 Tyskland MI Marcel Gaus
Nr. Land Position Spiller
20 Polen AN Kacper Przybylko
21 Østrig FO Phillipp Mwene
22 Tyskland MM Julian Pollersbeck
23 Bosnien-Hercegovina FO Mensur Mujdza
24 Tyskland MI Marlon Frey (lånt fra Bayer Leverkusen)
27 Tyskland MI Sebastian Kerk (lånt fra SC Freiburg)
28 Tyskland MI Daniel Halfar (Anfører)
29 Østrig FO Stipe Vučur
34 Albanien FO Naser Aliji
35 Nigeria AN Osayamen Osawe
37 Tyskland AN Nicklas Shipnoski
38 Tyskland MI Nils Seufert

Kendte spillere[redigér | rediger kildetekst]

Danske spillere[redigér | rediger kildetekst]

Europæisk deltagelse[redigér | rediger kildetekst]

Champions League historik
Sæson Runde Modstander Hjemme Ude V U T Mål P
1998-99 Gruppespil Portugal Benfica 1-0 1-2 1 0 1 2-2 3
- - Finland HJK Helsinki 5-2 0-0 1 1 0 5-2 4
- - Holland PSV Eindhoven 3-1 2-1 2 0 0 5-2 6
- Kvartfinale Tyskland Bayern München 0-4 0-2 0 0 2 0-6 0
Total - - 9-7 3-5 4 1 3 12-12 13

Andre aktiviteter[redigér | rediger kildetekst]

Klubben har også en basketballafdeling.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ 1. FC Kaiserslautern squad Arkiveret 10. august 2017 hos Wayback Machine Weltfussball.de, accessed: 11 January 2015