Forsvarets Efterretningstjeneste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra FE)
Gå til: navigation, søg
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet cph.jpg
Aktiv 1. oktober 1967 (1. oktober 1950)
Land Danmark Danmark
Myndighedsniveau I
Overordnet myndighed Forsvarsministeriet
Del af Forsvaret
Hovedkvarter Kastellet, København
Kaldenavn FE
Webside www.fe-ddis.dk
Ledere
Chef FE Thomas Ahrenkiel
Disambig bordered fade.svg Forsvarets Efterretningstjeneste benævnes ofte (fejlagtigt) FET. For andre betydninger, se FET

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har tre hovedopgaver: Danmarks udenrigsefterretningstjeneste, den militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste samt national it-sikkerhedsmyndighed.

Som udenrigsefterretningstjeneste skal FE indhente, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser.

Det er i efterretningsarbejdet, at FE bruger sine særlige muligheder for at indhente oplysninger i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. FE's efterretningsmæssige arbejde er ikke rettet mod danskere eller personer, der opholder sig i Danmark. På særlige afgrænsede områder arbejder FE dog også med trusler i Danmark, især i rollen som sikkerhedsmyndighed samt i arbejdet med internettrusler mod danske mål.

I 2012 blev Center for Cybersikkerhed (CFCS) oprettet som en del af FE. CFCS skal bidrage til at beskytte Danmark mod internettrusler og herunder opdage, varsle om og imødegå cyberangreb mod danske interesser. CFCS varetager opgaven som national it-skkerhedsmyndighed. netsikkerhedstjeneste og telemyndighed.

FE har i Danmark arbejdssteder i Kastellet i København, på Sandagergård (Amager), Østerbro samt en indhentningsstation ved Hjørring.

Tjenesten har siden 1967 været direkte underlagt Forsvarsministeriet

I 2010 overtog Thomas Ahrenkiel jobbet som chef for FE efter kontreadmiral Finn Hansen. Thomas Ahrenkiel blev dermed den første civile chef for FE.

FE kontrolleres af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, et særligt folketingsudvalg kaldet Kontroludvalget samt af Rigsrevisionen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°41′28″N 12°35′38″Ø / 55.69111111°N 12.59388889°Ø / 55.69111111; 12.59388889