FN's generalsekretær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ban Ki-moon, FN's generalsekretær siden 2007.

FN's generalsekretær er leder af FN-sekretariatet, der er et af hovedorganerne i Forenede Nationer, og dermed de facto verdensorganisationens talsmand og leder. Den nuværende generalsekretær er Ban Ki-moon fra Sydkorea. Han har beklædt posten siden 1. januar 2007. Hans første periode udløb 31. december 2011, og han blev genvalgt til en anden periode 21. juni 2011.

Ifølge FN-pagten er generalsekretæren "organisationens øverste administrative embedsmand",[1] og handler som sådan ved at deltage i møderne i plenarforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd samt Forvaltningsrådet. Generalsekretæren skal desuden udarbejde en årlig beretning til plenarforsamlingen om FN's arbejde i det forgangne år. Pagten nævner dog samtidig, at generalsekretæren har mulighed for at henlede opmærksomheden på bestemte sager, der efter vedkommendes opfattelse kan true den fortsatte mellemfolkelige fred og sikkerhed.

Generalsekretæren har kontor i FN's hovedkvarterManhattan, New York City. Generalsekretærens embedsbolig er et fem-etagers byhus i Sutton Place-kvarteret på Manhattan. Huset blev doneret til FN i 1972.

FN's generalsekretærer vælges for en periode af fem år, som kan blive forlænget flere gange; dog har ingen til dato haft posten i mere end to perioder. Flertallet har siddet i to perioder. FN-pagten foreskriver, at generalsekretæren vælges af Generalforsamlingen efter nominering fra Sikkerhedsrådet. Teoretisk kan generalforsamlingen således afvise kandidaten, men dette er aldrig sket. Men i Sikkerhedsrådet kan kandidaten under nomineringen blive mødt med et veto af et de fem faste medlemmer af rådet. I praksis kan generalsekretæren ikke være fra et af disse fem lande, og der er tradition for lade generalsekretærposten gå på skift mellem regionerne (kontintenterne). Uofficielt er det et krav, at kandidaten kan tale flydende engelsk og fransk, idet disse er FN's officielle arbejdssprog.

De fleste generalsekretærer er kompromis-kandidater, der ikke tidligere har været særligt kendte, og som kommer fra mindre lande. Højprofilerede kandidater kommer sjældent i spil. Da posten som FN's første generalsekretær skulle vælges var kandidater som Charles de Gaulle, Dwight Eisenhower og Anthony Eden blevet foreslået, men de blev afvist til fordel for den ukontroversielle nordmand Trygve Lie.

I 1960'erne forsøgte den sovjettiske leder Nikita Khrusjtjov at få afskaffet generalsekretærposten. Det at der var et flertal af vestlige stater kombineret med, at hver stat havde én stemme betød, at generalsekretæren altid ville være fra et vestligt land. Det var Khrusjtjov imod, og han foreslog derfor at erstatte generalsekretæren med en trojka bestående af et medlem fra Vesten, et fra Østblokken og et fra de neutrale stater. Forslaget faldt, fordi de neutrale stater ikke støttede forslaget.

FN's generalsekretærer[redigér | redigér wikikode]

Nr. Navn Ophavsland Periode Bemærkning
Gladwyn Jebb Flag of the United Kingdom.svg Storbritannien 19451946 Fungerende generalsekretær indtil den første generalsekretær blev valgt
1 Trygve Lie Norge Norge 2. februar 194610. november 1952 Gik af
2 Dag Hammarskjöld Sverige Sverige 10. april 195318. september 1961 Døde i en flyulykke i Ndola i daværende Rhodesia
3 U Thant Burma Burma 30. november 19611. januar 1972 Første generalsekretær fra Asien, gik af efter Folkerepublikken Kinas trussel om at nedlægge veto mod hans tredje periode i december 1971. Var fungerende generalsekretær fra Hammarskjölds død.
4 Kurt Waldheim Østrig Østrig 1. januar 19721. januar 1982
5 Javier Pérez de Cuéllar Peru Peru 1. januar 19821. januar 1992 Første generalsekretær fra Sydamerika.
6 Boutros Boutros-Ghali Egypten Egypten 1. januar 19921. januar 1997 Første generalsekretær fra Afrika, gik af efter USA's veto mod hans anden periode i december 1996.
7 Kofi Annan Ghana Ghana 1. januar 19971. januar 2007
8 Ban Ki-moon Sydkorea Sydkorea 1. januar 2007

Referencer[redigér | redigér wikikode]