FOF

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. apr. 2013, 18:05 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q10497358)

FOF, Folkeligt Oplysningsforbund, er et dansk oplysningsforbund, der udbyder aftenskoleundervisning og kulturelle arrangementer i mere end 80 kommuner, og det anslås, at mindst en kvart million mennesker deltager hvert år.

FOF tilbyder kreative fag, f.eks. design, madlavning og sport, f.eks. yoga og afspænding, og derudover sprog, musiske fag og kontorfag, herunder edb. FOF arrangerer også en lang række foredrag om kulturelle og samfundsfaglige emner.


FOF beskriver sig som en moderne, værdibaseret virksomhed på foreningsbasis med aftenskoler og sprogcentre i hele landet. Det er FOF’s mål at bidrage til at give borgerne et rigere samfunds- og kulturliv.

FOF’s formål er gennem fastholdelse af og fordybelse i den kristelig-humanistiske kulturtradition at fremme kundskab om menneske og samfund og medvirke til at dygtiggøre og udvikle den enkelte til et rigere menneske- og samfundsliv. FOF’s mission er at udvide den enkeltes indsigt, vidsyn og livskvalitet. FOF’s vision er folkeoplysning, der indeholder både læring og oplevelser. FOF’s slogan er: Et rigere liv. FOF’s logo er: Spiralen – den evige udvikling, der kender sit udgangspunkt.

Ekstern henvisning