F (S-tog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
S-train service F.svg
F
S-train F-line.jpg
Linje F tog mellem Ryparken og Bispebjerg
Info
Type S-togs-linje
System S-tog
Lokalitet Storkøbenhavn
Endestationer Hellerup
Ny Ellebjerg
Antal stationer 12
Drift
Åbnet 3. april 1934 (som 1C)
Ejer Banedanmark
Operatør(er) DSB S-tog
Karakter Pendlertog
Rullende materiel Litra SE
Teknisk
Strækningslængde 12 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Ja
Strækningshastighed 80 km/t

Linje F er en S-togslinje, som kører mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station via Nørrebro Station.

Linien har fem minutters drift i dagtimerne mandag-fredag og ti minutters drift resten af driftstiden, hvilket gør den til den S-togslinie, der kører oftest.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Linje F har følgende stationer på linjen, taget i rækkefølgen fra Hellerup Station til Ny Ellebjerg Station.

  1. Klampenborg Station (Nat) (Endestation)
  2. Ordrup Station (Nat)
  3. Charlottenlund Station (Nat)
  4. Hellerup Station (Endestation)
  5. Ryparken Station
  6. Bispebjerg Station
  7. Nørrebro Station
  8. Fuglebakken Station
  9. Grøndal Station
  10. Flintholm Station
  11. KB Hallen Station
  12. Ålholm Station
  13. Danshøj Station
  14. Vigerslev Allé Station
  15. Ny Ellebjerg Station (Endestation)

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ringbanen

Linie F er S-banens første og ældste linie, oprettet ved indvielsen 3. april 1934 af strækningen fra Frederiksberg via Vanløse, Nørrebro og Hellerup til Klampenborg som S-bane.

En del af baggrunden for både bane og linie skal søges i ordningen af de københavnske banegårdsforhold, der havde stået på siden 1904, og som bla.a. involverede indvielsen af Københavns Hovedbanegård i 1911 og Boulevardbanen i 1917. De skulle imidlertid normalt ikke benyttes af godstog, der derimod skulle føres udenom om de centrale bydele ad en ny godsbane fra Hellerup over Nørrebro til Vigerslev. Den nye bane, kendt under navne som Ydre Bybane, Godsbaneringen og i nyere tid Ringbanen, stod klar i 1930 som det sidste led i ordningen af banegårdsforholdene. Det stod imidlertid på forhånd klart, at den nye bane også kunne bruges til lokaltrafik, og derfor anlagdes tre nye stationer, Lyngbyvej (nu Ryparken), Nørrebro og Godthåbsvej (nu Grøndal).

Ordningen af banegårdsforholdene havde imidlertid også efterladt en blindtarm i form af strækningen Vanløse - Frederiksberg, der oprindelig havde været en del af Frederikssundsbanen, men som siden indvielsen af den nye hovedbanegård var blevet ført via Valby. Løsningen blev at togene kom til at køre fra Frederiksberg via en forbindelseskurve til Godthåbsvej og videre ad den nye bane til Hellerup. Til daglig blev driften varetaget af motortog oprangeret af små benzinmotorvogne. Fra 1931 fortsattes på en del afgange ad Klampenborgbanen til Klampenborg, især på søn- og helligdage, hvor tilstrømningen dog kunne blive så stor, at der måtte indsættes damptog i stedet.

Parallelt med ordningen af banegårdsforholdene havde der også været en række tanker og diskussioner om elektrificering af den københavnske nærtrafik, og kommissioner om det var blevet nedsat i både 1911 og 1926. Sidstnævntes betænkning kom i 1929 og resulterede i 1930 i en lov om elektrificering om af den ydre bybane, Klampenborgbanen, Nordbanen til Holte og Frederikssundsbanen til Ballerup. Til at begynde med bevilligedes desuden penge til de tre førstnævnte. En ændring i forhold til de hidtidige forhold var, at togene på Ydre Bybane skulle køre via Vanløse, idet tog fra Frederiksberg ankom dertil, skiftede køreretning og fortsatte mod Hellerup og tilsvarende i modsat retning. Af samme årsag anlagdes en ny forbindelseskurve fra Godthåbsvej til Vanløse, idet den gamle mod Frederiksberg beholdtes til brug for godstog. Retningsskiftet i Vanløse forblev i øvrigt enestående på S-banen.

Indvielse og drift[redigér | redigér wikikode]

1. generations S-tog i Klampenborg i 1978.

De første elektriske tog blev leveret i 1933 og efter prøvekørsler og tekniske problemer kunne den første S-bane indvies 3. april 1934 af ministeren for offentlige arbejder Johannes Friis Skotte, DSB's generaldirektør Peter Knutzen og et par hundrede andre honoratiores. Efterfølgende kunne almindelige mennesker så også få lov at køre med den første S-bane fra Frederiksberg med retningsskift i Vanløse over Nørrebro og Hellerup til Klampenborg. Køreplanen var til at begynde med et tillempet udgave af den for motortogene med 37 daglige dobbeltture, heraf 30 til Hellerup og 7 til Klampenborg, foruden 10 lokale mellem Frederiksberg og Vanløse.

Ved køreplansskiftet åbnedes imidlertid en ny linie mellem København H og Klampenborg og begge linier fik nu 20 minutters drift i hele driftstiden. Der benyttedes ikke liniebogstaver som senere hen, men den eksisterende linie blev til daglig kaldt for Frederiksberglinien, mens den i køreplanerne stod opført under 1C. Frederiksberglinien endte som udgangspunkt i Hellerup, men i myldretiden og fra midt på dagen på sommersøndage fortsatte alle tog til Klampenborg med stop undervejs på Charlottenlund og Ordrup. Resten af driftstiden kørte tilsvarende et tog i timen videre til Klampenborg. På hverdage indsattes desuden morgen og aften et ekstra togpar mellem Frederiksberg og Vanløse. Endelig kom der i 1936 en ny station til i form af Fuglebakken.

I 1950 skete der imidlertid væsentlige ændringer for S-banen, hvis vokseværk efterhånden øgede behovet for entydig orientering. Til den ende indførtes liniebogstaver, og Frederiksberglinien blev da til linie F. Ved samme lejlighed indførtes liniebogstaverne A, B og C, mens D og E blev holdt fri til nye linier ad Boulevardbanen, idet D dog i praksis aldrig er blevet brugt. Linie F kørte nu mellem Frederiksberg og Hellerup men med forlængelse til Klampenborg i myldretiden. På de fleste sommersøndage og vinterdage med godt vejr fortsatte de fleste tog tilsvarende til Klampenborg. I Vanløse indførtes den ændring, at togene i begge retninger kom og skiftede retning samtidig. Dette passede så indtil 1972 med, at tog på linie C tilsvarende mødtes på stationen, så passagerne dermed kunne skifte hurtigt.

I mange år fortsatte linie F nu stort uændret. Linierne ad Boulevardbanen blev ændret talrige gange i takt med udbygninger, men for linie F med sin mere begrænsede trafik stod tiden nærmest stille. Således var linien den sidste til i 1978 at få indsat de nye 2. generations S-tog i stedet for 1. generations S-togene, der som type havde stået for trafikken lige siden 1934, om end de sidste vogne dog ikke var så gamle. Inden da havde ombygningen af Hareskovbanen til S-bane medført, at Lyngbyvej Station, hvor de to baner mødtes, blev ombygget og i 1972 skiftede navn til Ryparken. I 1986 åbnedes desuden to nye stationer, Solbjerg og Lindevang.

I 1989 skete der en reform af S-banens linienet, da Frederikssundsbanen blev elektrificeret helt til Frederikssund. Oprindelig var det tanken, at liniebogstavet F skulle bruges til en linie mellem Farum og Frederikssund, mens den gamle linie F skulle omdøbes til linie T og samtidig have 10 minutters drift mellem Frederiksberg og Hellerup, idet der stadig skulle fortsættes til Klampenborg hvert 20. minut i myldretiden.[1] Planerne blev dog ændret, så linien mellem Farum og Frederikssund blev linie H, mens linie F beholdt sit bogstav. 20 minutters driften blev også beholdt, idet forstærkning i stedet blev skaffet med den ny linie M. Da der imidlertid ikke blev anskaffet mere materiel, måtte skære andre steder for at skaffe nok, og det gik udover linie F's kørsel til Klampenborg.[2]

Ringbanen[redigér | redigér wikikode]

Men mens den nye køreplan trådte i kraft, begyndte fremtiden for alvor at banke på. Kapaciteten på Boulevardbanen var praktisk taget opbrugt, og det var derfor ønskeligt med alternativer. I 1988 fremlagde DSB Plan 2000, hvor det blev foreslået at lade tog fra Frederikssundsbanen dreje fra i Vanløse til Frederiksberg og derfra i tunnel under Indre By til Amager og Lufthavnen. Senere skulle der så suppleres med en tilsvarende forbindelse fra Vigerslev til Frederiksberg og tunnelen, begge dele ikke ulig forholdene indtil 1911. Sammenlagt ville det give plads på Boulevardbanen til flere tog til/fra Køge Bugt-banen. Den eksisterende bane mellem Hellerup og Vanløse forudsattes bibeholdt med endestation i Vanløse.

I 1989 fulgte DSB op med en ny plan for hvad man kaldte nu Ringbanen, om end det dog rettelig var en tværbane, man havde i tankerne. Fra Hellerup til Godthåbsvej skulle køres som hidtil men derfra skulle fortsættes ad Godsbaneringens spor med en første etape til Harrestrup, hvor Vestbanen krydsedes, og videre ad en anden etape til Sjælør på Køge Bugt-banen. På den forlængede bane skulle der etableres seks nye stationer, K B Hallen, Ålholm, Harrestrup, Vigerslev og Grønttorvet, mens en syvende station, Bispebjerg skulle anlægges på den eksisterende bane. Sammenlagt ville banen skabe forbindelse mellem alle de seks radialer S-baner udenom centrum. I denne plan forudsattes strækningen Frederiksberg - Vanløse bibeholdt og betjent med penduldrift.[3]

I praksis blev det ikke til noget med S-tog i tunnel, men planerne om at bruge Frederiksbergbanen til et bane gennem byen rumsterede videre. I 1993 stiftedes Ørestadsselskabet med henblik på at etablere denne bane, og året efter besluttede man sig for, at det skulle være i form af en metro. Linie F's dage på det centrale Frederiksberg var nu ved at være talte. I første omgang afkortedes banen i 1995 et par hundrede meter til en midlertidig Frederiksberg Station, da den gamles grund skulle bruges til det nye Frederiksberg Centret. I 1998 var anlægsarbejdet med metroen kommet så langt, at S-banen måtte afkortes til Solbjerg, og ved årsskiftet 1999/2000 kom turen så til det sidste stykke til Vanløse, hvorefter det var slut med at skifte retning der. Den første etape af metroen åbnedes i 2002, og i 2003 blev den gamle S-bane mellem Frederiksberg og Vanløse så også en del af den.

Planerne om en ringbane stod til gengæld nærmest stille i nogle år, om end Bispebjerg Station dog kom til i 1996. Samme år skiftede Godthåbsvej Station desuden navn til Grøndal. Af større betydning for linie F var imidlertid, at den fra 1998 atter kørte til Klampenborg, denne gang i dagtimerne alle dage. I mellemtiden havde politikerne imidlertid besluttet at etablere Øresundsforbindelsen, der indviedes i 2000 med følgende omlægning af godstrafikken væk fra Ringbanens spor. På den baggrund blev det vedtaget i 1998 at etablere Ringbanen og med en ny Flintholm Station, hvor den krydsede metroen og Frederikssundsbanen. Med til etableringen hørte en gennemgribende renovering af den gamle del af banen. Det fik omfattende konsekvenser for linie F og M i 2001, da de gennem trekvart år blev erstattet af togbusser mellem Vanløse og Ryparken. Det sidste stykke til Hellerup var det nødvendigt stadig at betjene med S-tog, da der ikke var plads til de ekstra busser i busterminalen der. I dagtimerne fortsatte linie F stadig til Klampenborg.[4]

I 2002 kunne S-togene så vende tilbage men nu med endestation ved den midlertidige C.F. Richs Vej Station syd for Grøndal. Fra den midlertidige station kørte der så togbusser til Vanløse de næste par år. I den modsatte ende blev trafikken til Klampenborg senere i 2002 overtaget af den hidtidige linie M, der samtidig omdøbtes til F+. I den sydlige ende blev C.F. Richs Vej Station i 2004 erstattet af den permanente Flintholm Station med omstigning til metroen og Frederikssundsbanen. Året efter i 2005 kunne det meste af resten af banen så tages i brug med de nye stationer KB Hallen, Ålholm, Danshøj (krydsning med Vestbanen) og Vigerslev Alle. Endestation blev i første den midlertidige Ny Ellebjerg Station med undertitlen Gammel Køge Landevej. Den holdt til 2006, hvor banen førtes frem til den permanente Ny Ellebjerg Station, hvor togene på Køge Bugt-banen også fik endestation året efter.

Nu var Ringbanen så klar til hyppig drift, og fra 2007 kørte linie F og F+ med fem minutters drift i dagtimerne alle dage og med ti minutters drift resten af tiden mellem Ny Ellebjerg og Hellerup. En reform af linienettet senere i 2007 medførte, at linie F+ indlemmedes i linie F, der siden hen har været eneste linie på Ringbanen.

Navn Sydlige ende År Nordlige ende
1c Ringbanen:
til Frederiksberg
1934–1950 Klampenborgbanen:
til Hellerup forlænget til Klampenborg på visse afgange
F 1950–1989 til Hellerup, forlænget til Klampenborg i myldretiden
1989–1998 endestation på Hellerup
til Solbjerg (senere omdøbt Fasanvej ) 1998–1999 til Klampenborg i dagtimerne
til Vanløse 2000–2001
til C.F. Richsvej (midlertidig station) 2002–2003 endestation på Hellerup
til Flintholm 2004-2005
til Gammel Køge Landevej (midlertidig station) 2005–2006
til Ny Ellebjerg 2006-

Fx[redigér | redigér wikikode]

To tog på linie Fx mødes i Vanløse i 1975.

I 1972 indviedes den første etape af Køge Bugt-banen og i den forbindelse skete der en omfattende reform af linienettet. Linie F blev ikke ændret, men det blev til gengæld de linier, den hidtil havde haft korrespondance med i Hellerup og Vanløse. Med den traditionelle 20 minutters drift betød det at der nu var forholdsvis lange overgangstider, hvor det ellers hidtil havde passet fint de forskellige steder. For at råde lidt bod på det oprettedes derfor i 1973 linie Fx, der kørte fra Frederiksberg via Vanløse til Hellerup i myldretiden. Standsningsmønstret var nøjagtig det samme som for linie F, blot kørtes der 10 minutter forskudt i forhold til denne. Ligesom ved linie F skiftedes retning i Vanløse, idet togene mod hhv. Frederiksberg og Hellerup samtidig mødtes der.

I 1979 indviedes den tredje etape af Køge Bugt-banen og med den fulgte endnu en reform af linienettet. Denne gang fik man rettet op på fejlene, så der nu var væsentlig bedre korrespondance. Som følge heraf blev linie Fx så nedlagt.

Navn Sydlige ende År Nordlige ende
Fx Ringbanen:
til Frederiksberg i myldretiderne
1972–1979 endestation på Hellerup
Nedlagt uden erstatning

M, F+[redigér | redigér wikikode]

Med indvielsen af S-banen til Frederikssundsbanen i 1989 fulgte endnu en gang en reform af linienettet og med denne en ny linie M. Som linie Fx i sin tid kørtes ligesom linie F mellem Frederiksberg og Hellerup og med retningsskift i Vanløse. Den nye linie kørte i hele driftstiden med 20 minutters drift. Mellem Frederiksberg og Vanløse kørtes 10 minutter forskudt i forhold til linie F, men mellem Vanløse og Hellerup var det nødvendigt at køre med hhv. 8 og 12 minutters mellemrum, så der blev plads i køreplanen til godstogene der. Fra 1993 gik man dog over til ren 10 minutters drift på hele strækningen. I 1994 ændredes køreplanen endvidere, så linie M kun kørte i dagtimerne men stadig alle dage.

Etableringen af metroen og Ringbanen som beskrevet ovenfor havde de samme følger for linie M som for linie F. Først fulgte afkortning til en midlertidig Frederiksberg Station i 1995, i 1998 til Solbjerg og ved årsskiftet 1999/2000 til Vanløse. I 2001-2002 blev strækningen mellem Vanløse og Ryparken lukket gennem trekvart år for en gennemgribende renovering. Imens havde linie M den tvivlsomme ære at være S-banens korteste linie, idet den kun kørte mellem de to stationer Ryparken og Hellerup, en tur på to minutter i hver retning. Efter renoveringsarbejderne kunne linien dog atter fortsætte mod syd, denne gang til den midlertidige C.F. Richs Vej Station syd for Grøndal Station.

Senere i 2002 skiftede linie M navn til linie F+. Begrebet +-linier var blevet indført i 1993 for linier, der kun kørte i dagtimerne mandag-lørdag, et koncept der dog ikke helt passede på forholdene på denne linie der både før og efter navneskiftet også kørte om søndagen. Samtidig med navneskiftet byttede linien desuden minuttal med linie F, idet den samtidig overtog dennes kørsel til Klampenborg. I den modsatte ende blev den midlertidige C.F. Richs Vej Station erstattet af den permanente Flintholm Station. I 2005 fulgte som ved linie F forlængelse til den midlertidige Ny Ellebjerg Station med undertitlen Gammel Køge Landevej og i 2006 videre til den permanente Ny Ellebjerg Station. Færdiggørelsen blev udnyttet fra 2007, så linie F og F+ nu tilsammen fik fem minutters drift i dagtimerne alle dage og ti minutters drift resten af tiden mellem Ny Ellebjerg og Hellerup, idet linie F+ desuden fortsatte til Klampenborg med 20 minutters drift.

En ny reform af linienettet senere i 2007 blev imidlertid enden på linie F+. Mellem Ny Ellebjerg og Hellerup indlemmedes den i linie F, mens kørslen til Klampenborg erstattedes af linie C, der fik ti minutters drift i dagtimerne.

Navn Sydlige ende År Nordlige ende
M Ringbanen:
til Frederiksberg
1989–1998 endestation på Hellerup
til Solbjerg (senere omdøbt Fasanvej) 1998–1999
til Vanløse 2000–2001
til C.F. Richsvej (midlertidig station) 2002
F+ 2002–2003 Klampenborgbanen:
endestation på Hellerup, til Klampenborg i dagtimerne hele ugen
til Flintholm 2004-2005
til Ny Ellebjerg (Gammel Køge Landevej) (midlertidig station) 2005-2006 endestation på Hellerup, til Klampenborg i dagtimerne lør-søn
2006 endestation på Hellerup, til Klampenborg i dagtimerne hele ugen
til Ny Ellebjerg 2006-2007
Indlemmet i linje F fra september 2007

Nattog F[redigér | redigér wikikode]

20. november 2009 indførtes forsøg med nattog fredag og lørdag nat, hvilket for linje F's vedkommende betød to tog i timen i hver retning mellem Hellerup og Ny Ellebjerg med stop ved alle stationer undervejs. Forsøget skulle oprindeligt have varet til udgangen af 2010 men blev i praksis permanent, og i 2012 forlængedes nattog F til Klampenborg til erstatning for nattog C som afkortedes til København H.

Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet nat efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, dog med 20-minuttersdrift.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Københavns S-bane 1934 - 1984 af John Poulsen. Bane bøger, 1984. ISBN 87-88632-01-6
  • S-banen 1934-2009 af Morten Flindt Larsen og John Poulsen. Bane bøger, 2009. ISBN 978-87-91434-20-4
  • Køreplaner fra DSB.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. S89 i BYtrafik 3/1988, s. 83-85
  2. S89 - bedre S-tog og bedre busser i BYtrafik 2/1989, s. 35-41.
  3. S-baneringen i BYtrafik 6/1989, s. 227-231.
  4. S-togsbusser F1 og F2 Vanløse-Ryparken, køreplansfolder med gyldighed fra 23. april 2001, udgivet af DSB.