Fairey Swordfish

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fairey Swordfish
Swordfish (7582559196).jpg
Fairey Swordfish med torpedo
Type Torpedofly
Besætning 2-3
Jomfruflyvning 17. april 1934
I aktiv tjeneste
Udgaver
Fabrikant Fairey Aviation Company
Brugere Fleet Air Arm
Royal Canadian Air Force
Krige 2. verdenskrig
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
{{{model}}}
Længde 10,89 m
Spændvidde 13,86 m
Højde 3,76 m
Vingeareal
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt 2145 kg
Lasteevne
Maksimal startvægt 3419 kg
Motor 1× Bristol Pegasus stjernemotor
Motorydelse 690 hk
Ydeevne
Tophastighed 221 km/t
Marchhastighed
Rækkevidde 874 km
Tophøjde 5870 m
Stigeevne
Bevæbning
Skyts 2× 7,7 mm maskingeværer
Bomber 680 kg
Missiler
Raketter 8× RP-3
Andet 730 kg torpedo
Elektronik
Swordfish på HMS Victorious under jagten på Bismarck

Swordfish (med øgenavnet Stringbag; indkøbsnet) var et hangarskibsbaseret britisk biplan, bygget af Fairey-flyfabrikken.

Royal Air Force havde fået monopol på britisk militærflyvning[1]. Det udmøntede sig bl.a. i at man negligerede hangarskibsfly betragtelig. Fairey Swordfish var forældet allerede da det fløj første gang i 1934, men Royal Navy måtte tage til takke med flyet. Den lave flyvehastighed havde dog flere fordele. Det var nemmere at lande på et gyngende hangarskib, torpedoer skulle kastes ved lav fart, og fjendens skytter var ikke vant til at skyde efter så langsomme fly.

Fairey Swordfish blev anvendt til rekognoscering, og havde tre besætningsmedlemmer; pilot, navigatør og radiotelegrafist/agterskytte. Torpedomissioner blev fløjet uden navigatøren. Ved Slaget ved Taranto d. 12. november 1940 sænkede 21 Swordfish-fly et italiensk slagskib, og beskadigede to mere. Den tyske Kriegsmarines store enheder kunne ikke sejle ind Middelhavet, og Vichy-Frankrig havde mistet slagskibe ved angrebet ved Mers-el-Kébir i juli 1940. Det stækkede aksemagternes flådestyrke i Middelhavet kraftigt. Den 26. maj 1941 i Slaget i Danmarksstrædet torpederede Swordfish-fly det topmoderne tyske slagskib Bismarck, så det mistede styreevnen. Derefter kunne de britiske slagskibe sænke Bismarck.

Fairey Swordfish blev også brugt til at finde og nedkæmpe tyske ubåde. Flyene blev bl.a. brugt fra eskortehangarskibe og anvendte dybdebomber. Fairey Swordfish klarede sig ikke så godt mod fjender med hangarskibe, ved angrebet i det Indiske ocean i april 1942 nedskød japanerne Swordfish-fly ved Ceylon.

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Efterfølgeren Fairey Albacore havde problemer med Bristol Taurus-motoren, og levede ikke op til forventningerne. Royal Navy måtte derfor fortsætte med Swordfishen resten af krigen. Swordfish Mk II fik forstærket vingerne, så den kunne affyre otte tretommers RP-3-raketter mod skibsfart. Swordfish Mk III havde en ASV-radar (Air-to-Surface Vessel) mellem de faste understelsben.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Fleet Air Arm blev dannet i 1924, og samlede de RAF-fly, der var skibsbaserede. Det var først i 1939 at Royal Navy overtog FAA.


Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.