Falkefamilien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Falkefamilien
Tårnfalk Falco tinnunculus
Tårnfalk Falco tinnunculus
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Falconiformes
Familie Falconidae
Vigors, 1824
Hjælp til læsning af taksobokse

Falkefamilien (Falconidae) indeholder omkring 65 arter af rovfugle udbredt over hele verden. De adskiller sig fra mange andre grupper af rovfugle ved at dræbe deres bytte med næbbet i stedet for med kløerne. Caracaraer er dog ofte ådselædere og har derfor ikke brug for at dræbe byttet.

Særpræg

Den såkaldte falketand ses som en nedbuling på overnæbbet. Her hos jagtfalk (Falco rusticolus), tidligere kaldet Hierofalco islandus

Mange arter i falke-familien (især i slægten Falco) har en såkaldt falketand, det vil sige en nedbulning af form som en tand på hver side af overnæbbet med tilsvarende indhak i undernæbbet. Falketandens formål menes at være at lette aflivningen af byttet, når det bides i nakken.

Falkene er desuden kendetegnet ved ikke at bygge rede som de fleste øvrige rovfugle. I stedet overtager de andres fugles efterladte reder eller lægger æggene i en fordybning på nøgne klippehylder eller lignende. Caracaraer bygger dog rede.

Arterne varierer i størrelse fra sortflanket pygmæfalk (Microhierax fringillarius) på størrelse med en langvinget gråspurv til stor caracara med et vingefang på op til 130 cm [1].

Slægter og underfamilier

Familien kan opdeles i følgende slægter og underfamilier: [2][3]


Noter

  1. ^ Ferguson-Lees, Christie, Franklin, Mead & Burton. Houghton Mifflin (2001): Raptors of the World, ISBN 0-618-12762-3.
  2. ^ John H. Boyd III, Florida International University Taxonomy in Flux: TiF Checklist: Falconiformes
  3. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org

Kilder

  • Hans Meltofte, Jon Fjeldså, Fuglene i Danmark, Gyldendal, 2002. ISBN 8700484466.
  • Hvass, Hans, Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.

Eksterne henvisninger

  • Gyldendals Åbne Encyklopædi på www.denstoredanske.dk: Opslaget Falke