Fastelavnsbolle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Fastelavnsbolle med creme og chokoladeglasur på toppen.

En fastelavnsbolle er en type bagværk, som man oprindeligt spiste i dagene op til fasten, der varede 40 dage fra askeonsdag til påskedag.

Fastelavnsboller findes i mange varianter. De kan være lukkede boller med fyld, flækkede boller med fyld, boller med fordybning til fyld eller bagt i muffinsforme. I følge opskriften på gammeldags fastelavnsboller fra Kogebog for smaa Husholdninger(den første kommercielle kogebog i Danmark), som blev udgivet første gang i 1837 af Anne Marie Mangor (også kendt som Madam Mangor) bestod bollerne hovedsageligt af en hvedemelsdej iblandet rosiner, appelsinskal og kardemomme.[1]

I dag kan man ofte købe fastelavnsboller lavet som gærboller af hvedemel, som vandbakkelser eller wienerbrød, der er flækkede og med forskellige former for fyld, f.eks. kagecreme, remonce, frugtkompot, syltetøj eller flødeskum og kan være pyntet med flormelis eller glasur.

Der findes dog også en 'åben' type fastelavnsbolle, der minder om en spandauer, hvor fyldet blot er syltetøj eller kagecreme.

  1. Nationalmuseets artikel om fastelavnsboller