Felttoget på Ny Guinea

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
7. januar 1943. Australske styrker angriber japanske stillinger ved Buna. (Fotograf: George Silk).

Felttoget på Ny Guinea (1942–1945) var et af de store felttog under 2. verdenskrig.

Inden 2. verdenskrig var Ny Guinea opdelt i:

Et allieret A-20 bombefly angriber japanske skibe under Slaget i Bismarckhavet, marts 1943.

Ny Guinea var strategisk vigtigt fordi det var et stort landområde lige nord for Australien. Dens store udstrækning gav plads til store hær-, luft- og flådebaser.

Kampene mellem Vestallierede og japanske styrker begyndte med det japanske angreb på Rabaul den 23. januar 1942. Rabaul blev den fremskudte base for de japanske felttog på selve Ny Guinea, herunder de afgørende kampe ved Kokoda Sporet mellem juli 1942 og januar 1943 samt slaget ved Buna-Gona. I nogle dele af Ny Guinea fortsatte kampene indtil krigen sluttede i august 1945.

General Douglas MacArthur, som var de allieredes øverstkommanderende i det sydvestlige Stillehav, havde kommandoen over de allierede styrker. MacArthur havde base i Melbourne, Brisbane og Manila. Den 8. japanske armé under general Hitoshi Imamura havde ansvaret for såvel felttoget på Ny Guinea som felttoget på Salomonøerne. Imamura havde base i Rabaul. Den 18. japanske armé under generalløjtnant Hatazō Adachi havde ansvaret for de japanske operationer på fastlandet af Ny Guinea.

Store slag og felttog[redigér | redigér wikikode]

To døde japanske soldater i et vandfyldt granathul et sted på Ny Guinea.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Yderligere litteratur[redigér | redigér wikikode]

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]


Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]