Femårsplan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grundstenen lægges i DDR til en ny bygning for at markere femårsplanens begyndelse Nytårsdag 1951.

En femårsplan (russisk: пятилетка/Pjatiletka) var i Sovjetunionen og andre kommunistiske regimer et normalt anvendt instrument til at koordinere planøkonomien. Den første kendte femårsplan blev sat i værk i 1928 i Sovjetunionen. I 1956 indførte man sågar en syvårsplan, men man vendte dog hurtigt tilbage til femårsplaner. Den sidste 12. femårsplan i Sovjetunionen varede fra 1985-1990, den efterfølgende blev pga. Sovjetunionens opløsning og efterfølgende overgang til fri markedsøkonomi afsluttet i 1991.


I den østtyske kommunistiske stat DDR gik man efter en toårsplan 1949-1950 også over til femårsplaner.

Femårsplaner blev udfærdiget af statslige kommisioner og indeholdt vejledninger i, hvordan og hvor meget de forskellige produktionsområder skulle producere. Disse planer måtte tage højde for mange økonomiske variabler, bl.a. investeringer, priser og lønninger. De var derfor meget komplekse og uhyre detaljerede.

Også Folkerepublikken Kina strukturede sin planøkonomi efter femårsplaner.

Argumentet for femårsplanerne var bl.a., at de frie markedskræfter ikke kunne tilvejebringe en retfærdig og ligelig fordeling af ressourcerne. Det væsentligste kritikpunkt ved planerne var, at de forhindrede konkurrence og at det grundlæggende er organisatorisk en umulighed at koordinere og planlægge noget så komplekst som et lands økonomi flere år frem i tiden.