Feng Yuxiang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Feng Yuxiang

Feng Yuxiang (kinesisk: 冯玉祥; pinyin: Féng Yùxíang, født 1882 i Chaohu i Anhui i Kina, omkom 1948 under skibsbrand i Sortehavet) var en af krigsherrerne under Republikken Kinas tidlige år og under den kinesiske borgerkrig.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Som søn af en officer i den kejserlige hær trådte Feng selv ind i hæren i en alder af 16 år, og gjorde hurtigt karriere der. Han blev grebet af revolutionsiveren i begyndelsen af 1900-tallet og undgik med nød og næppe at blive henrettet for forræderi mod Qing-styret.

I 1914 sluttede han sig til general Yuan Shi-kais hær. Samme år konverterede han til protestantisk kristendom.

Efter, at regeringen Yuan blev styrtet i 1916, begyndte Fengs tid som krigsherre. Han skilte sig imidlertid stærkt ud fra de andre af Kinas nordlige militarister ved, at han indførte en blanding af kristen socialisme og militær disciplin i de områder, som han kontrollerede. Han blev kaldt «den kristne general», og det blev fortalt om ham, at han ved en anledning døbte sine tropper med vand fra en brandslange.

Tidlig i 1920'erne tilhørte han Zhili-kliken af krigsherrer, som besejrede Fengtian-kliken omkring Zhang Zuolin og Zhang Xueliang. På denne tid begyndte Feng at støtte sig stærkere og stærkere til Sovjetunionen, frem for alt af militære årsager.

I 1924 gik Zhili-kliken i langsom opløsning, hvilket Feng selv bidrog en hel del til. Dette gav Kuomintang en mulighed for at udvide sit indflydelsesområde ind i det nordlige Kina. Zhili-kliken mistede imidlertid samtidig kontrollen over Peiping (Beijing), hvor Zhang Zuolin kom til magten. Under den påfølgende felttog i Nordkina støttede Feng nationalisterne og tvang sin ærkefjende Zhang til at opgive Peiping. Med dette kontrollerede Fengs hær i 1929 størstedelen af det nordlige og centrale Kina, som imidlertid kom stadig mere under tryk fra Kuomintangs regering i Nanjing, som forsøgte at udvide sin kontrol til hele landet. Under den efterfølgende borgerkrig tabte Feng til Chiang Kai-shek.

Tidligt i 1930'erne kritiserede den nu politisk og militært magtesløse Feng stadig Chiang Kai-sheks manglende evne til at slå den japanske fremmarch i landet tilbage. Fra 1937 til 1945 støttede han imidlertid Kuomintang og fik regeringsposter i dens administration.

Efter 2. verdenskrig kritiserede Feng den amerikanske støtte til Chiang.

Feng døde under en skibsbrand i 1948 i Sortehavet, på vej til Sovjetunionen.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]