Fennomani

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gravsten i Tammerfors med både det svenske efternavn Kyander og det finnificerede Kiianmies.

Fennomani (af latin fennus, og græsk mani'a, "lidelsesfuld kærlighed"),egentlig i betydningen sværmeri for det finske, var en sproglig national bevægelse i Finland, som første gang optrådte i 1810 i det svenske tidskrift "Lyceum". Bevægeksen førte i 1851 til oprettelsen af en lærestol i det finske sprog ved Helsinki Universitet og til den generelle anderkendelse af finsk som et officielt sprog.

En frontfigur for fennomanidoktrinen var Johan Vilhelm Snellman, som i tidsskriftet Saima i årene 1844-1846 formulerede dens teser på en klar og entydig måde. Snellman var påvirket af de tyske nationalteorier og tysk sprogpuritanisme, som hævdede at et folks regelrette udvikling blev forstyrret ved at optage fremmedelementer i oprindelse og sit sprog.

Referencer[redigér | redigér wikikode]