Ferdinand Fagerlin

Ferdinand Fagerlin
Ferdinand Fagerlin
Personlig information
Født	5. februar 1825 ; Stockholm, Sverige
Død	19. marts 1907 (82 år) ; Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Kungliga Akademien för de fria konsterna (1845-1847)
Elev af	Thomas Couture, Karl Ferdinand Sohn
Medlem af	Kungliga Akademien för de fria konsterna
Beskæftigelse	Kunstmaler, militærperson
Arbejdssted	Düsseldorf (1853-1855, 1858-1907), Stockholm (1845-1847), Katwijk (1865), Rom (1874), Sverige (1862-1907), Holland (1862-1885), Paris (1856-1858)
Elever	Christine Sundberg, Carl Axel Ambjörn Sparre
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Ferdinand Julius Fagerlin (født 5. februar 1825 i Stockholm, død 19. marts 1907 i Düsseldorf) var en svensk genremaler.

Han studerede 1845-47 på Stockholms akademi, blev student, gik militærvejen, men sagde 1853, da han tog til Düsseldorf, den lovende militære løbebane farvel. I Düsseldorf studerede han under Sohn, senere i Paris under Couture; men et ophold i Holland og påvirkningen i Düsseldorf fra den amerikanske maler Ritters billeder styrede hans kunst hen imod det hollandske interiørbillede, og han blev snart "den hollandske fiskerstues og de hollandske kystboeres maler". I sine første genrebilleder - fra 1854 – hentede han sine motiver fra Rhinegnen, i Paris var Savoyarddrengene og blomsterpigerne hans særlige emner, der dog snart måtte vige for skildringen af det hyggelige fisker- og sømandsliv indendørs som hans sikre speciale.

I et arbejde som Rygende Drenge (Nationalmuseum i Stockholm) viser han sig allerede som en moden kunstner, sikker i tegningen, i det maleriske stærkt bundet til den düsseldorfske manér, men udmærket til at tage det fysiognomiske udtryk på kornet og med det godmodige lune, der er et af hans kunstnerpersonligheds faste karaktertræk. Frieriet, prisbelønnet på den internationale udstilling i Dublin 1865 (et beslægtet emne behandlede han næste år i Kærlighedserklæring) skaffede ham almindelig anerkendelse.

Senere værker er: Rekonvalescenten (1867, Nationalmuseum), Skinsygen (1868; ligeledes i Stockholm), Uden håb (1877), Hollandsk interiør (1885, Nationalmuseum, en gentagelse fra 1886 i Berlins Nationalgalleri), Trauliches Heim (Berlin), De nygifte (1883, Københavns Kunstmuseum), og mange andre (mange havnede i England). Nasjonalgalleriet i Oslo ejer hans Ungkarlelivets genvordigheder fra slutningen af 1860'erne.

Axel Holck skriver i Salmonsens: "F. er en af den sv. Düsseldorf-Kolonis ejendommeligste Malere; lidet national – han vælger saa godt som aldrig sine Motiver fra Sverige – forener han med en skarp Iagttagelse og et udmærket Fortællertalent en varmende Følelse, der bringer Stemning ind over hans smaa Interiører, dem han, ogsaa Herre over de kunstneriske Midler, fremstiller med Kærlighed for Enkelthederne og med en fin malerisk Opfattelse."