Ferdinand Richardt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ferdinand Richardt
Selvportræt 1868
Personlig information
Født 10. april 1819 Rediger på Wikidata
Brede, Danmark Rediger på Wikidata
Død 29. oktober 1895 (76 år) Rediger på Wikidata
Oakland, Californien, USA Rediger på Wikidata
Søskende Carl Richardt Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev af G.F. Hetsch Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, litograf Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joachim Ferdinand Richardt (10. april 1819 i Brede29. oktober 1895 i Oakland, Californien) dansk-amerikansk maler og tegner, i Danmark især kendt for sine herregårdsprospekter og i USA for sine malerier af Niagara Falls og andre landskaber.

Livsforløb[redigér | rediger kildetekst]

Ferdinand Richardt var søn af Johan Joachim Richardt og Johanne Frederikke født Bohse og blev født i Brede, hvor faderen forpagtede kobberværkets kro, som var butik for arbejderne. I 1832 flyttede familien til Ørholm, da faderen forpagtede kroen ved papirfabrikken dér. I 1839 flyttede de til København.

Ferdinand kom efter sin konfirmation 1835 i tømrerlære, men allerede i 1836 fik han en plads på Kunstakademiet med arkitekten G.F. Hetsch som lærer. Også historiemaleren J.L. Lund og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen havde Richardt kontakt med. I 1839 vandt han akademiets lille og i 1840 dets store sølvmedalje for sine malerier.

I 1847 opnåede han et femårigt arbejdslegat fra kongehuset, mod at det fik et landskabs- og et arkitekturmaleri om året. 1855-59 var han i USA; meget af tiden ved Niagara Falls. Den 18. januar 1862 giftede han sig med enken Sophia Schneider, født Linnemann (1831-1888). Efter en europarejse var han i 1863 i England, hvor han mødte det engelske kongehus.

I 1873 solgte Richardt en stor del af sine værker, hvorefter han udvandrede til USA med sin familie. De tog først til Niagara Falls, i 1875 til San Francisco, og i 1876 endeligt til nabobyen Oakland, hvor han virkede som tegnelærer.

Hans efterkommere var datteren Johanna (1862-1897) og stedsønnen Joost Schneider.

Malerier[redigér | rediger kildetekst]

Niagara Falls malet af Richardt

Richardt malede flere hundrede oliemalerier af landskaber, slotte, herregårde og diverse turistattraktioner. Hans billeder var anerkendte i samtiden, uden dog at skaffe ham egentlig berømmelse. I dag er flere af hans billeder fornemt udstillet; nogle måske snarere pga. motivet end af den kunstneriske værdi. Et af malerierne fra USA er dog dansk rekord for et landskabsbillede.

Udvalgte malerier:

  • Thorvaldsen i sit atelier på Charlottenborg, 1840. (Thorvaldsens Museum).
  • Frederiksborg Slot, 1847. (Hillerød Rådhus)
  • Kronborg med bastioner, 1848. (Helsingør Kommunes Museer).
  • Adskillige billeder af Niagara Falls.
  • Mount Vernon, George Washingtons landsted i Virginia, 1858. (Fine Arts Museum of San Francisco).
  • Independence Hall, Philadelphia, 1858. (Det Hvide Hus).
  • Udsigt over San Francisco i måneskin, 1876. (Society of California Pioneers).

Tegninger[redigér | rediger kildetekst]

Klintholm Gods fra Prospecter af Danske Herregaarde
Lyngby Kirke.

Richardt rejste i 1840'erne, 1850'erne og 1860'erne Danmark og Sverige rundt og tegnede et meget stort antal herregårde m.v. Disse blev litograferet med datidens bedste teknik og udgivet i værkerne:

  • Prospecter af Kongelige Slotte, Gamle og Nye, 1852. Kun et hæfte udkom, om Frederiksborg Slot, med tekst af T.A. Becker.
  • Skånska herregårdar med beskrivelser af Gustaf Ljunggren, 24 hæfter 1853-63 med i alt 78 billeder.
  • Herregårdar uti Södermanland, 12 hæfter 1869 med i alt 57 plancher (nogle i farver) og beskrivelser af Olof Eneroth.
  • 10 Billeder fra Møn, 1862.

Disse værker var meget populære i samtiden. I dag er de af stor historisk interesse.

Richardt tegnede desuden et stort antal tegninger, som blev fravalgt til publikationerne, samt tegninger til forlæg for hans malerier. I alt langt over tusind tegninger, som kun i begrænset omfang blev solgt i hans levetid.

Ved hans død overgik tegningerne til hans datter, og siden til hans stedsøn. I Danmark har man regnet dem for tabt, indtil den amerikanske forsker Melinda Young Stuart i 1990'erne fandt næsten 700 af dem hos Justine van Hemert Keller, et barnebarn af Richardts stedsøn. Keller har i 2002 foræret de ca. 500 tegninger fra Danmark og Sverige til Nationalmuseet.

Godt hundrede af de genfundne tegninger samt andre af Richardts værker blev i 2003 gengivet i bogen Danske Herregårde og Amerika. Et eksemplar af denne bog var en gave fra statsministerfruen til den amerikanske præsidentfrue under et statsbesøg.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Et antal af Richardts billeder kan findes på internettet.

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]