Ferdinand af Østrig-Este (1754-1806)
| Ferdinand af Østrig-Este | |
|---|---|
 Portræt udført af Louis Joseph Maurice | |
| Ærkehertug af Østrig-Este | |
| Ægtefælle | Maria Beatrice d'Este |
| Børn |
Maria Theresia, Dronning af Sardinien Maria Leopoldine, Kurfyrstinde af Bayern Frans 4., Hertug af Modena Ferdinand Karl af Østrig-Este Maximilian Karl, Ærkebiskop af Esztergom Maria Ludovika, Kejserinde af Østrig |
| Fulde navn | Ferdinand Karl Anton Joseph Johann Stanislaus |
| Hus | Huset Habsburg-Lothringen |
| Far | Frans 1. Stefan, Tysk-romersk kejser |
| Mor | Maria Theresia af Østrig |
| Født |
1. juni 1754 Schönbrunn Slot, Wien, Østrig |
| Død |
24. december 1806 (52 år) Wien, Østrig |
| Hvilested |
Kejserkrypten, Kapucinerkirken, Wien |
| Religion | Romersk-katolsk |
Ferdinand af Østrig-Este (1. juni 1754 – 24. december 1806) var en østrigsk ærkehertug, der var en yngre søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan. Han blev udset til arving til hertugdømmet Modena i Norditalien og gift med Maria Beatrice d'Este, eneste datter og arving til hertug Herkules 3. af Modena, men på grund af Napoleonskrigene tiltrådte han dog aldrig selv som hertug af Modena. I stedet var han statholder i Lombardiet fra 1780 til 1796 og hertug af Breisgau fra 1803 til 1805.
Han var lillebror til kejserne Josef 2. og Leopold 2. og storebror til dronning Marie Antoinette af Frankrig. Selv om han aldrig selv blev hertug, grundlagde han Huset Østrig-Este, der fungerede som hertuger af Modena frem til Italiens samling i 1859.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Ferdinand blev født 1. juni 1754 på Schönbrunn Slot i Wien som den fjerde søn og fjortende barn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
I 1763 indgik Maria Theresia en traktat med hertug Herkules 3. af Modena, der var det sidste medlem af dynastiet Este, og ikke havde mandlige arvinger. Traktaten gjorde den ni-årige Ferdinand til arving til Hertugdømmet Modena. Som led i aftalen blev den unge ærkehertug forlovet med Maria Beatrice d'Este, der var Herkules 3.'s eneste barn og arving.
Ferdinand og Maria Beatrice blev gift den 15. oktober 1771 i Milano. Som del af bryllupsfestlighederne komponerede Mozart operaen Ascanio in Alba og Johann Adolph Hasse operaen Il Ruggiero. Ferdinand og Maria Beatrice fik 10 børn, og med ægteskabet grundlagdes Huset Østrig-Este, en sidelinje af Huset Habsburg-Lothringen.
I forbindelse med brylluppet i 1771 blev Ferdinand udnævnt til statholder i Hertugdømmet Milano, og han og hans familie slog sig ned i Milano. I 1780 udnævnte Ferdinands storebror Kejser Josef 2. ham tillige til statholder i Lombardiet, en italiensk provins, som dengang tilhørte Østrig.
Ferdinand og hans familie blev dog tvunget til at forlade Italien ved Napoleon Bonapartes invasion i Norditalien i 1796. Ligeledes blev Herkules 3. tvunget til at flygte fra Modena, der blev indlemmet i den Cisalpinske Republik. Ved Freden i Campo Formio i 1797 fik Herkules 3. i stedet tildelt Hertugdømmet Breisgau, et habsburgsk territorium i det sydvestlige Tyskland.
Efter ophold i Trieste og Brno, slog Maria Beatrice sig ned i Wiener Neustadt med en del af børnene, mens Ferdinand tog ophold på slottet Belvedere i Wien. Da Herkules 3. døde i 1803, efterfulgte Ferdinand ham som hertug af Breisgau, og som titulær hertug af Modena og Reggio. Ved Freden i Pressburg i 1805, afstod Ferdinand Hertugdømmet Breisgau til Storhertugdømmet Baden.
Ferdinand døde året efter den 24. december 1806 i Wien. Ligesom mange af sine søskende er han begravet i Kejserkrypten i Kapucinerkirken i Wien. Hans hjerte blev begravet separat og opbevares i hjertekrypten i Loretokapellet i Augustinerkirken i Wien.[1]
Eftersom Modena fortsat var besat af franskmændene ved Ferdinands død, blev han aldrig hertug der. Ved Napoleonskrigenes afslutning i 1814 udnævnte Wienerkongressen imidlertid Ferdinand og Maria Beatrices ældste søn Frans til hertug af Modena, og hans efterkommere var hertuger af Modena frem til Italiens samling i 1859.
Anetavle[redigér | rediger kildetekst]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Kaisergruft: Erzherzog Ferdinand Karl Anton". Kaisergruft. kaisergruft.at. Arkiveret fra originalen 2. maj 2012. Hentet 29. april 2012.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Beutler, Gigi (2001). Die Kaisergruft (tysk). Wien.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
Ferdinand af Østrig-Este Sidelinje af Huset Habsburg-Lothringen Født: 1. juni 1754 Død: 24. december 1806
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Herkules |
Hertug af Breisgau 1803 – 1805 |
Efterfølgende: ingen (indlemmet i Storhertugdømmet Baden) |
| Børn af Maria Theresia (Habsburg) og Frans 1. Stefan (Lothringen) |
| .png) |
|---|---|---|
| Børn af Josef 2. |
| |
| Børn af Leopold 2. |
| |
| Børn af Frans 2. |
| |
| Børn af Ferdinand 1. |
| |
| Børn af Franz Karl Yngre bror til Ferdinand 1. Var ikke kejser. |
| |
| Børn af Franz Joseph 1. |
| |
| Børn af Karl Ludvig Yngre bror til Franz Joseph 1. Var ikke kejser. | ||
| Børn af Otto Næstældste søn af Karl Ludvig. Var ikke kejser. | ||
| Børn af Karl 1. | ||
| Børn af Otto von Habsburg | ||
| Børn af Karl von Habsburg | ||
| ||