Fetaljebrødre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fetaljebrødrenes stationer

Fetaljebrødre eller Vitaliebrødre kaldtes de sørøvere, som i senmiddelalderen øvede kapervirksomhed i Østersøen og Vesterhavet. De blev understøttet af den mecklenburgske adel.

Fetaljebrødrene opstod, efter at den svenske konge Albrecht af Mecklenburg blev taget til fange af dronning Margrete 1. i 1389. Brødrenes mål var at bringe den belejrede svenske besætning i Stockholm levednedsmidler (viktualier). Senere plyndrede de med øen Gotland som basissted danske og andre nordiske købstæder. I 1393 nåede de helt op til det norske Bergen. Efter at brødrene i slutningen af 1300-tallet var blevet fordrevet fra Gotland og Østersøområdet, fandt de understøttelse ved høvdingerne i Øst-Frisland. I 1401 blev fetaljebrødrene endelig besejret af en hanseatisk flåde en kamp ved Helgoland. Deres anfører Klaus Størtebeker blev samme år henrettet.

De kaldtes også Ligedelere, fordi de delte byttet indbyrdes.