Fiat Marea
| Fiat Marea | |
|---|---|
Fiat Marea |
|
| Producent | Fiat |
| Model | Marea |
| Type | Lille mellemklassebil |
| Teknik | Tværliggende frontmotor, forhjulstræk |
| Produktionsår | 1996−2002 |
| Forgænger | Fiat Tempra |
| Efterfølger | Fiat Linea (Marea) Fiat Stilo MultiWagon (Marea Weekend) |
| Motoralternativer | Benzin: 1,4−2,0 liter (59−113 kW) Diesel: 1,9−2,4 liter (55−96 kW) |
| Gearkassetyper | Manuel og automatisk |
| Karrosseriformer | 4-dørs sedan (Marea) 5-dørs stationcar (Marea Weekend) |
| Typenummer | 185 |
| Længde | 4390−4490 mm |
| Bredde | 1741 mm |
| Højde | 1420−1513 mm |
| Akselafstand | 2540 mm |
| Lignende | Hyundai Elantra Mitsubishi Lancer Volvo S40/V40 Volkswagen Vento/Bora/ Golf Variant |
| Beslægtede | Fiat Bravo/Brava Fiat Multipla |
Fiat Marea var en lille mellemklassebil fra Fiat, som var baseret på kompaktmodellen Bravo. Den afløste både den mindre Fiat Tempra og den større Fiat Croma.
Indholdsfortegnelse |
Modelhistorie [redigér]
Fiat Marea blev bygget fra midten af 1996 frem til slutningen af 2002 som 4-dørs sedan (Marea) og 5-dørs stationcar (Marea Weekend). Den fandtes med motorer fra 75 til 154 hk. Som dieselmotorer fandtes to 4-cylindrede 1,9-litersmotorer med 75 og 100 hk og en 5-cylindret 2,4-litersmotor med 124 hk, alle med elektronisk styret indirekte indsprøjtning. Fra modelåret 1999 fandtes udover 1,9'eren med 75 hk (til 2000) en ny 1,9-litersmotor (JTD) med commonrail-indsprøjtning og 105 hk og en 2,4 JTD med 130 hk. 2,4 JTD var i programmet frem til slutningen af 2000, hvor 1,9 JTD samtidig fik sin effekt øget til 110 hk.
Fiat Marea fandtes i 3 forskellige udstyrsvarianter: SX, ELX og HLX; dog varierede udstyrsomfanget i detaljer alt efter land.
I 1999 fik Marea et mindre facelift, som frem for alt berørte udstyrsvarianterne og interiøret.
Et til facelift fulgte i 2001 samtidig med indføringen af det nye logo. Dermed blev også baglygterne på Marea Weekend modificeret.
Marea udgik af det europæiske modelprogram i starten af 2002, mens Marea Weekend fortsatte frem til slutningen af året. I Brasilien fortsatte produktionen frem til 2007, hvor modellen blev produceret i samme udførelse som i Europa, dog med baglygterne fra Lancia Lybra.
Tekniske specifikationer [redigér]
| Model | Cylindre | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Max. drejningsmoment Nm / omdr. |
Motorkode | 0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
Byggeår |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Benzinmotorer | ||||||||
| 1.4 12V[1] | 4 | 1370 | 59 (80) / 6000 | 112 / 2750 | 182A3000 | 13,7 | 170 | 1996 − 1999 |
| 1.6 16V / 100 16V | 4 | 1581 | 76 (103) / 5750 | 144 / 4000 | 182A4000 | 10,7 | 187 | 1996 − 2000 |
| 100 16V | 4 | 1596 | 76 (103) / 5750 | 145 / 4000 | 182B6000 | 10,7 | 187 | 2000 − 2002 |
| 1.8 16V / 115 16V | 4 | 1747 | 83 (113) / 5800 | 154 / 4400 | 182A2000 | 10,0 | 195 | 1996 − 2000 |
| 2.0 20V | 5 | 1998 | 108 (147) / 6100 | 186 / 4500 | 182A1000 | 8,7 | 207 | 1996 − 1999 |
| 150 20V | 5 | 1998 | 110 (150) / 6500 | 181 / 3750 | 185A8000 | 8,6 | 208 | 2000 − 2002 |
| 155 20V | 5 | 1998 | 113 (154) / 6500 | 186 / 3750 | 182B7000 | 8,6 | 210 | 1999 − 2000 |
| Dieselmotorer | ||||||||
| 1.9 TD 75[1] | 4 | 1910 | 55 (75) / 4200 | 147 / 2750 | 182A8000 | 15,4 | 167 | 1996 − 2000 |
| 1.9 TD 100 | 4 | 1910 | 74 (100) / 4200 | 200 / 2250 | 182A7000 | 11,2 | 180 | 1996 − 1999 |
| 1.9 JTD 105 | 4 | 1910 | 77 (105) / 4000 | 200 / 1500 | 182B4000 | 10,8 | 185 | 1999 − 2000 |
| 1.9 JTD 110 | 4 | 1910 | 81 (110) / 4000 | 200 / 1500 | 186A6000 | 10,8 | 188 | 2000 − 2002 |
| 2.4 TD 125[1] | 5 | 2387 | 91 (124) / 4000 | 265 / 2000 | 185A2000 | 9,9 | 195 | 1996 − 1999 |
| 2.4 JTD 130[1] | 5 | 2387 | 96 (130) / 4000 | 304 / 2000 | 185A6000 | 10,0 | 197 | 1999 − 2000 |
[1] Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
Sikkerhed [redigér]
Modellen er af det svenske forsikringsselskab Folksam vurderet til at være lige så sikker som middelbilen.[1] Der er ikke gennemført nogle offentlige kollisionstests af modellen.
Eksportmarkeder udenfor Europa [redigér]
Brasilien [redigér]
Modellen blev introduceret i Brasilien i 1998. Der var kun ét motoralternativ, nemlig 2,0 20V. På grund af produktionsomkostningerne var motoren i SX- og ELX-modellerne neddroslet til 129 hk. På den dyrere Marea HLX var effekten de sædvanlige 147 hk.
2,0 20V-motoren blev i HLX-modellen i 2000 udskiftet med en 2,4 20V med 160 hk, men blev genbrugt i ELX-modellen. SX-modellen havde nu en 1,8 16V-motor med 132 hk.
Senere blev 2,0 20V-motoren helt droppet og en 1,6 16V med 106 hk blev introduceret. Denne motor var den eneste på programmet i 2007, hvor produktionen af Marea blev indstillet.
Tekniske specifikationer [redigér]
| Model | Cylindre | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Max. drejningsmoment Nm / omdr. |
0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1.6 16V | 4 | 1596 | 78 (106) / 5500 | 151 / 4500 | 11,2 | 186 |
| 1.8 16V | 4 | 1747 | 97 (132) / 5500 | 164 / 4000 | 9,6 | 198 |
| 2.0 20V Turbo | 5 | 1998 | 134 (182) / 6000 | 265 / 4500 | 7,4 | 227 |
| 2.4 20V | 5 | 2446 | 118 (160) / 6000 | 206 / 3500 | 9,8 | 205 |
Tyrkiet [redigér]
Modellen blev indtil slutningen af 2007 også bygget på licens af det tyrkiske bilfirma Tofaş, blandt andet i en V.I.P-version med læderindtræk og lydanlæg.
Efterfølgere [redigér]
Efterfølgeren for Marea Weekend er Fiat Stilo MultiWagon, som blev introduceret i 2003. Fiat Linea, som blev introduceret i 2007, kan ses som indirekte efterfølger for Marea.
Kilder [redigér]
- Fiat Marea Instruktionsbog, august 1996
- Fiat Marea Owner Handbook, januar 2001 (engelsk)
- Fiat Marea Weekend Betriebsanleitung, juli 1999 (tysk)
- Cars by Fiat – Marea (engelsk)
- Automobil Revue, katalog 2001, s. 268-270, ISBN 3-8283-0460-5 (tysk/fransk)
- Search Fiat Cars (engelsk)
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fiat Marea
- Internet Movie Cars Database: Fiat Marea i film og tv-serier
|
|||||||||||||||||||||||||||||