Filippo Brunelleschi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Filippo Brunellechi
Masaccio, cappella brancacci, san pietro in cattedra. ritratto di filippo brunelleschi.jpg
Portræt af Filippo Brunellechi
Fødselsnavn Filippo di ser Brunellesco di Lippo Lapi
Født 1377
Død 15. april 1446 (68–69 år)
Nationalitet Italien Italien
Felt arkitektur, ingeniør, geometri, matematik, skulptør.
Periode Tidelige renæssancen
Kendte værker Kuplen på domkirken i Firenze

Filippo Brunelleschi (1377-1446) var en af renæssancens fremmeste arkitekter. Han er nok mest kendt for at have opfundet og nedskrev reglerne for det lineære perspektiv, hvilket var med til at ændrede hele måden at se arkitektur og kunst på. Derforuden er Brunelleschi også kendt for at være manden bag en række bygning belligende i Firenze. En af hans største bedrifter, og nok den bygning han er mest kendt for, er kuplen på domkirken i Firenze. Da denne kuppel stod færdigbygget i 1436 var det verdens største selvbærende kuppel, og dette var en titel den beholdte i over 400 år. Rekorden blev først overgået ved opførelsen af Devonshire Royal Hospital i England i 1881.

Brunelleschi bliver ofte beskrevet som en af datidens helt store genier, og ligeledes en af de vigtigste drivkræfter bag den italienske renæssances tilblivelse og begyndelse. Vasari har således valgt at anvende følgende ord til at beskrive Brunelleschi:[1]

Citat Naturen har skabt nogle mennesker lille af statur, men med en sjæl af storhed og et hjerte med sådan umålelig vovemod, at hvis de ikke satte sig selv for at løse vanskelige og næsten umulige opgave, og vel og mærke ikke fuldførte disse opgaver til resten af befolknings store forbløffelse, så ville de ikke kunne finde fred i deres liv. Således var det med Brunellechi, som var lille i statur som Giotto, men stor i geni. Citat


Tidelige liv[redigér | redigér wikikode]

Der vides kun ganske lidt om Brunelleschi's opvækst og tidlige liv. Faktisk er de to eneste kilder til Brunelleschi's opvækst Antonio Manetti og Giorgio Vasari,[1] og i denne sammenhæng skal man endvidere være opmærksom på at kun Manetti (1423-1497) har levet samtidig med Brunelleschi. Brunelleschi var det midterste barn i en søskendeflok på i alt tre. Hans far, Brunellesco di Lippo, var advokat, men morens, Giuliana Spini, baggrund i højere grad er uklar. Brunelleschi fik en litterær og matematisk uddannelse, med hvilke man håbede, at han blev i stand til at følge faderens fodspor og blive en embedsmand i byen. Den kunstinteresseret Brunelleschi blev dog indskrevet ved Arte della Seta, hvor han kom i lære ved en guldsmed, hvilket altid havde været været et af hans store ønsker. Her lærte Brunelleschi at mestre mange nyttige ting, som han senere fik stor gavn af, bl.a. kunsten med hensyn til niello arbejde og videnskaben om bevægelse med hjul og vægte. I 1398 var Brunelleschi færdigudlært og dermed mester indenfor guldsmedning.

I 1401 deltog Brunelleschi i en konkurrence om at få lov at designe Firenzes dåbskapels bronzedøre. Dåbskapellet var belligende lige overfor den store katedral i Firenze, som på daværende tidspunkt stadig stod ufærdig. Brunelleschi fik dog ikke orderen med at designe bronzedørene, idet opgaven gik til Lorenzo Ghiberti, der havde vist, at hans evner var Brunelleschi overlegen. Ghiberti gjorde et så godt arbejde med bronzedørene, at han fik lov til at designe et nyt sæt døre til dåbskapellet. Disse nye bronzedøre var så flotte, at Michelangelo hundred år senere sagde: "disse må være ”dørene til Paradis„".[2] Endvidere havde Brunelleschi et ry for at være ekstrem stædig og ikke specielt samarbejdsvillig, hvilket heller ikke havde hjulpet hans chancer for at vinde orderen over Ghiberti.

Det er uklart hvordan og hvorfor Brunelleschi gik fra at være guldsmed til arkitekt, ligesom at det også er uklart hvordan og hvorfor han skiftede kunstnerisk stilart. Brunelleschi var opvokset og trænnet i den gotiske stilart og de tilhørrende værdier fra middelalderen. Denne stilart står i stærk kontrast til den stilart, som Brunelleschi senere skulle blive kendt for, nemelig en stilart som bedre passer ind i renæssancens værdier og måder.

Omkring århundrede skiftet var der en lille gruppe af folk, der i højere grad var begyndt at studere antikken. Dette indebar blandt andet, at man studere gamle værker og gravsteder fra det antikke Rom. I middelalderen var der gået megen viden tabt, men man havde anset det for værende meget fagligt at undersøge antikken, såsom eksempelvis at undersøge et gamle gravsteder. Åbenbart havde Brunelleschi trodset disse fagertrusler og studeret det antikke. Således rejste Brunelleschi sammen med hans gode ven Donatello i perioden 1402–1404 til Rom for at studere ruiner og bygninger fra det antikke. Donatello var ligesom Brunelleschi udannet guldsmed, og de havde senere mødt hinanden igennem arbejde på Ghiberti's studio. Selvom man tideligere i middelalderen havde studeret og diskuteret antikken, så var Donatello og Brunelleschi's besøg til Rom første gang, at man foralvor i dybten studerede de tilbageværende fysiske genstande fra antikken. Foruden antikke bygninger, så studerede Donatello og Brunelleschi også den antikke litteratur i dybten, eksempelvis studerede de Vitruv.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Brunelleschi havde i starten problemer med at skaffe sig arbejde. Hans ideer var mere radikale, idet de i højere grad havde sit grundlag fra den antikke verden, og derfor stod de i stærk kontrast til de gotiske værdier, som på daværende tidspunkt stadig dominerede samfundet. Dertil kom at Brunelleschi som person var meget dominerende. Han var nemlig både meget stædig og derforuden meget svær at arbejde sammen med. Disse personkarakteristika gjorde sammen med hans radikale ideer, at han havde svært ved at finde arbejde. Han havde eksempelvis ry for ofte at blive smidt ud fra forhandlingslokalene i bystyret, idet embedsmændende simpelhen havde svært ved at forstå hans ideer, og derforuden havde de svært ved at få vedtaget ændringsforslag i Brunelleschi's oprindelige ideer. Det var dog ikke alle der ikke kunne forstå Brunelleschi's nye ideer. Medici-familien, især Cosimo de' Medici, så muligheder i Brunelleschi's nye ideer, og familien begyndte derfor offentligt at hjælpe Brunelleschi. Medici-familien var på daværende tidspunkt den rigeste familie i Firenze, og det var derfor en ekstrem magtfuld allierede som Brunelleschi havde fået sig. På trods af Medici-familiens rigdom, så havde de dog endnu ikke påtvunget sig de vigtigste embeder indenfor bystyret, og derfor havde de endnu ikke magten over Firenze.

Brunelleschi's første arbejdsopgave[redigér | redigér wikikode]

Brunelleschi's første opgave som arkitekt blev således at designe Firenzes nye børnhjem, Ospedale degli Innocenti. Dette var en opgave, som han havde fået tildelt af Arte della Seta, som havde været Brunelleschi's tideligere uddannelsesinstitution. Han startede på opgaven i 1419, og hans design var så nyt og radikalt, at Firenzes befolkning i starten strømmede til byggepladsen for at få et glimt af den nye bygning. Denne nye bygning havde indkorporet en masse træk og egenskaber fra antikkens verden. Således var bygningen eksempelvis den første bygning siden antikken (og første i Firenze), der anvendte søjler. I dag er bygningen, Ospedale degli Innocenti, stadig et af de vigtigste varetegn for byen.

Domkirken i Firenze[redigér | redigér wikikode]

Man havde i Firenze påbegyndt arbejdet på en ny katedral i 1296. Man havde store planer for den nye katedral, og derfor havde man ønskede at bygge en enorm katedral, der bl.a. skulle ende med at indeholde den største selvbærende kuppel som verden nogensinde havde set. Da man startede på arbejdet i 1296 havde man dog ikke udtænkt en konkret plan til hvordan en sådan kuppel skulle opføres. Derfor begyndte man at bygge resten af katedrallen, og håbede i mellemtiden at komme på den løsning til hvordan man kunne opføre kuplen. Det viste sig dog, at man havde været overambitiøse, og da man i 1378 var blevet færdig med resten af katedrallen, og dermed "blot" manglede kuplen, så havde man stædig ikke udtænkt en måde at opføre kuplen på. Dermed stod man Firenze med en enorm katedral, der ikke kun blive bygget færdigt. Dette var en skamplet for hele byen, idet at domkirken (eller katedral) på dette tidspunkt (omkring 1400-tallet) var byens helt store varemærker. Man skal huske, at samfundet på dette tidspunkt var dybt religiøse.

Omkring år 1420 var Firenze så desperate efter en løsning på deres kuppel-problem, at man på ny valgte at forhøje den pris, som blev givet til den person som kunne bygge kuplen. Brunelleschi satte sig derfor for at løse problemet, og gik derfor ind i kampen. Det var igen Ghiberti og Brunelleschi, der kæmpede om at for orderen, og denne gang skulle Brunelleschi ende med at trække sig sejrrig ud af opgøret. Før at man i 1420 bestemte hvem der skulle ende med at få orderen, havde Brunelleschi nemlig endnu engang besøgt Rom, for at studere antikkens bygninger. Denne gang havde han fået følgeskab af hans magtfulde ven Cosimo de' Medici. Det var især bygningen Pantheon, som Brunelleschi valgte at studere, idet denne bygning på daværende tidspunkt besad den største selvbærende kuppel. Problemet med Pantheon var, at den hovedsageligt var bygget af cement, som var et element som ikke længere var tilgængelig da opskriften var gået tabt. Derudover havde man, da man byggede Pantheon, anvendt sig af et kæmpemæssigt stilads, således at kuplen ikke behøvede at være selvbærende under selve byggeprocessen. På grund af katedralens kæmpemæssige størrelse kunne man ikke anvende et sådan stillads, idet det ville kræve en enorm mængde træ. Derfor skulle katedralens kuppel være selvbærende under hele byggeprocessen.

Brunelleschi blev dog ved med at studere Pantheon, og til sidst fandt han ud af hvordan man skulle bygge kuplen i Firenze. Meget kort fortalt, så indbar Brunelleschi's plan, at man byggede en inder-kuppel, som så kunne støtte den ydre-kuppel. Dette var en genial ide, og Brunelleschi mente selv, at ideen var så enkel, at hvis han viderefortalte det, så ville andre konkurrenter kopiere hans ide. Derfor nedskrev han sine udregninger og ideer i koder, således det kun var ham selv, der kunne aflæse planen. Dette var dog et problem, idet at kirken i Firenze skulle have et eller andet form for bevis/demostration for, at hans ide ville lykkes, ellers ville de ikke give ham den store penge-pris. Derfor optillede Brunelleschi en udfordring for dem, der gik ud på, at de skulle få et æg til at stå oprejst på en af dens ender. Efter en række mislykkedet forsøg gav de op, og bad Brunelleschi vise dem løsningen. Herefter hamrede Brunelleschi ægget ned i bordet, således at det gik i stykker, og herefter var det ikke særligt svært at opstille ægget på en ad dens ender. Folkene fra kirken brokkede sig herefter, og sagde at når man først havde set svaret, så var det for enkelt og indelysende. Hertil svarede Brunelleschi, at sådan ville hans metode og løsningsforslag også være, hvis først han afslørede denne. Kirken gik herefter med til at give Brunelleschi orderen. Endvidere skal det huskes, at det nok også har betydet en del, at Brunelleschi fik opbakning af Medici-familien.

Fodnoter og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 http://www.fordham.edu/halsall/basis/vasari/vasari5.htm Vasari's biografi af Brunelleschi.
  2. Walker, Paul Robert (2002). The Feud that Sparked the Renaissance: How Brunelleschi and Ghiberti Changed the Art World. New York: William Morrow. ISBN 0-380-97787-7.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Arkitekt Stub
Denne biografi om en arkitekt er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi