Filmstøtte
Filmstøtte er den gængse betegnelse for statsstøtten til danske film, der siden 1972 er blevet administreret af Det Danske Filminstitut (DFI) under Kulturministeriet.
Det Danske Filminstitut yder støtte til udarbejdelse og produktion af danske kort-, dokumentar- og spillefilm. Formålet med støtten er at sikre en kontinuerlig produktion og udbredelse af forskellige typer af film, således at det samlede udbud af danske film både i henseende til alsidighed, volumen, kunstnerisk kvalitet og publikumsappel fastholder og udvikler dansk filmkunst og filmkultur både nationalt og internationalt. Oktober 2010 indgik kulturminister Per Stig Møller en ny filmaftale for perioden 2011-2014 med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Indholdsfortegnelse |
Støtteordninger[redigér]
Spillefilm[redigér]
Konsulentordningen har til formål at støtte god fortællekunst. Støtten kan ydes som støtte til manuskriptudarbejdelse, til udvikling og til produktion. Der er ingen særlige krav til genre eller publikumsappel, og konsulentordningen støtter film i alle budgetstørrelser. Konsulentordningen støtter først og fremmest filmprojekter med filminstruktører der tidligere har lavet en spillefilm.
Markedsordningen (tidligere 60/40-ordningen) retter sig mod film med særligt publikumspotentiale, der kan sælge minimum 175.000 biografbilletter i danske biografer. Ansøgning om produktionsstøtte behandles ved 3–4 årlige ansøgningsrunder. Vurderingerne sker med udgangspunkt i et pointskema. Støtten kan højst udgøre 60 % af det samlede budget til produktion.
Minor-ordningen giver støtte til danske producenters deltagelse i internationale koproduktioner. Støtte til film med udenlandsk hovedproducent forudsætter at ansøgningen kommer fra en dansk producent.
Kort og Dokumentar[redigér]
Konsulentordningen støtter 25 – 30 kort- og dokumentarfilm med dansk hovedproducent om året. De film der bliver støttet skal have filmiske og kunstneriske kvaliteter eller være oplysende film til undervisningsbrug.
Minor-ordningen giver støtte til film med udenlandsk hovedproducent forudsætter at ansøgningen kommer fra en dansk producent. I behandlingen vurderes det kreative og økonomiske samarbejde mellem dansk og udenlandsk producent.
Andre støtteordninger[redigér]
New Danish Screen skal være med til at udvikle nye talenter til dansk film og tv. Ordningen skal sikre at nye generationer af filmfolk ikke forfalder til konventionelle, overleverede udtryk, men til stadighed stræber efter at afsøge grænser og skabe nye oplevelser for publikum. New Danish Screen støtter både udviklingen af fiktion- og dokumentarfilm.
Filmværkstedet støtter kortfilm, dokumentarfilm, novellefilm, eksperimenterende kunstfilm, online drama og dokumentar, filminstallationer og i sjældnere tilfælde spillefilm. Filmværkstedet er primært rettet mod unge mennesker med potentialet til at etablere en professionel filmkarriere. Støtten består i adgang til professionelt produktionsudstyr, tilskud til basale produktionsomkostninger, til professionelle konsulenter og til undervisnings- og seminarvirksomhed.
Filminstitutet administrerer desuden støtte til computerspil via New Danish Screen samt tv-drama og dokumentar via den såkaldte Public Service Pulje.
Kritik[redigér]
Valget af hvilke film og filmskabere der støttes har været genstand for kritik. Instituttet er blandt andet blevet beskyldt for nepotisme og kammerateri, hvilket i 2003 fik kulturminister Brian Mikkelsen til at gå ind i sagen, men den etablerede del af filmbranchen ønskede ikke ændringer.[1]
Det er blevet påpeget, at filmstøtten næsten konsekvent går til de samme producenter, så det ikke realistisk set er muligt at etablere sig som selvstændig producent i den danske filmbranche.[2]
Det blev i Jyllands-Posten dokumenteret, at omkring 75 % af Det Danske Filminstituts produktionsstøtte til danske spillefilm de seneste tre år havde fordelt sig på bare fem selskaber og deres tilknyttede instruktører: Nordisk Film, Zentropa, Nimbus Film, M&M Productions og Thura Film.[3]
Det er også blevet påpeget, at filmstøtten kun går til en relativt snæver type af projekter[4][5].
I 2010 foreslog filmproducent Søren Juul Petersen at åbne op for nye impulser "ved at indføre en ny filmiværksætterordning rettet mod den mindre etablerede del af branchen"[6]. Dette blev afvist.
Selv har Det Danske Filminstitut klaget over, at tv-stationerne i 1996 fik større medindflydelse på, hvad der får støtte[7]. Dette blev ændret med det efterfølgende medieforlig, så magten atter blev centraliseret i DFI.
Referencer[redigér]
- ↑ Berlingske Tidende 12. maj 2003: Filmfolk: Konsulenterne skal have magten
- ↑ Information 24. september 2007: Der mangler innovation i filmbranchen
- ↑ Jyllands-Posten 22. januar 2008: Fem selskaber sidder på støtten
- ↑ Kristian Villesen: Lynch havde ikke haft en chance (Information, 25.1.2003)
- ↑ Nicolas Barbano: Nyt blod, kronik i Politiken 20.7.2005
- ↑ Zeitgeist blog: Sådan kommer dansk film ud af krisen
- ↑ Christian Monggaard: Dansk film skal have friere rammer, Information 6.7.2009
