Firsårskrigen
maleri af Bartholomeus van der Helst (1648), Rijksmuseum, Amsterdam
Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.
Den startede med den spanske statholder, Hertugen af Albas, hårde forfølgelse af de nederlandske calvinister, og henrettelsen af de fremtrædende adelsmænd Egmont og Hoorn i Bryssel i det nuværende Belgien.
Fredsaftalen i Münster den 30. januar 1648 afsluttede krigen mod Spanien og markerede Nederlands endelige løsrivelse fra det Tysk-romerske rige.
Baggrund
Nederlandene var kommet under den spanske trone i 1479, efter at Maximilian 1. (Tysk-romerske rige) arvede hertugdømmet Bourgogne. I 1556 kom Filip 2. af Spanien til magten, han var hovedsagligt interesseret i Spanien og nedprioriterede Nederlandene.
Samtidigt gik mange nederlændere over til calvinisme. Dette var Filip stærkt utilfreds med da han var katolik, og den 16. februar 1568 fik han også pavens ord for at alle nederlændere var kættere og skulle dræbes.
Den stærke økonomiske vækst i Nederlandene gjorde i 1500'tallet at den spanske konge krævede høje skatter, blandt andet blev penge brugt til at finansiere slaget ved Lepanto. De høje skatter gjorde at den nederlandske adel protesterede, dette førte til uro i 1566-67, uroligheder som først blev afsluttet da spanierne gik med til at ændre deres skattepolitik.
Oprørets begyndelse
I 1568 begyndte der at blive samlet en hær af nederlændere under ledelse af Vilhelm 1. af Oranien for at drive Spanien ud af Nederlandene. Spaniens konge havde givet hertugen af Alba ledelsen med Nederlandene, som han styrede med brutal hånd.
Krigens slutning
I forbindelse med freden i Westfalen og afslutningen samtidigt på Trediveårskrigen i 1648 blev de Forenede Nederlande anerkendt af Spanien.
Se også
 | Spire Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |