Fiskehejre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Fiskehejre ?
Graureiher.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordater (Chordata)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Pelicaniformes
Familie: Ardeidae (Hejrer)
Slægt: Ardea
Art: A. cinerea
Videnskabeligt artsnavn
Ardea cinerea
Linnaeus 1758
Udbredelsen af fiskehejren i Europa.Grøn = SommergæstMørkegrøn = Hele åretBlå = Vintergæst
Udbredelsen af fiskehejren i Europa.
Grøn = Sommergæst
Mørkegrøn = Hele året
Blå = Vintergæst

Fiskehejren (latin Ardea cinerea) er en fugl, der er udbredt i Europa, Asien og store dele af Afrika syd for Sahara. Den lever af småfisk, frøer og krebsdyr, og den fanger sit bytte på lavt vand i søer og moser og langs havkysterne.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Fiskehejren er omkring 95 centimeter fra næbspids til halespids. Vingefanget kan nå op 185 centimeter, omtrent som en stork, men betydeligt mindre end en trane. Benene stikker ud bag halen på flyvende fugle. Fjerdragten er grålig, dog med hvid hals og hoved samt sort nakketop. På siden af hovedet findes en sort stribe. Svingfjerene er sorte. Ungfuglene har til forskel fra adulte fugle grålig hals og sort isse og nakke.

Fiskehejren har et hæst og vidtlydende skrig.

I forhold til stork og trane har hejren halsen tilbagetrukket under flugten, mens halsen hos stork og trane er udstrakt.

Forekomst i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Fiskehejren er en almindelig ynglefugl i Danmark, og den ruger i små eller store kolonier i høje træer, både ved søer og ved stranden. Der findes over 100 hejrekolonier i Danmark, hvor bestanden i 2000 blev vurderet til at være 6000-7000 par.

Fra sidst i marts til først i april lægger hunnen 3-6 matte, blågrønne æg. Når hannen eller hunnen på reden hilser på sin ankommende mage, sker det ved at strække halsen.[1]

Fiskehejren kommer til Danmark i begyndelsen af marts og trækker bort til Sydfrankrig, Spanien eller Portugal i september-oktober. En del fiskehejrer overvintrer dog i landet og stadig flere fugle ses desuden som vintergæster nordfra.

Jagtteknik[redigér | redigér wikikode]

Fiskehejren jager sit bytte ved at stå helt stille i vandet og lure indtil den pludselig hugger til. Alternativt kan den bevæge sig langsomt fremad, mens den spejder efter bytte. Dens lange ben tillader den at bevæge sig på temmelig dybt vand. Under jagt tæt på land stiller den sig altid, så dens skygge falder ind på land. [Kilde mangler]

Fiskehejre ved Gudenåen 2005
Kranium

Hattepynt og jagt[redigér | redigér wikikode]

Fiskehejrens var tidligere efterstræbt på grund af den bryst- og nakkefjer, der blev anvendt til pynt på hatte.

I middelalderen blev den jaget, fordi dens kød blev anset som en delikatesse. Senere har den været udsat for jagt, fordi den blev anset som en konkurrent til fiskeriet. Efter jagtfredningen, der dog ikke gælder ved dambrug, er fiskehejre-bestanden i Danmark næsten tredoblet i løbet af cirka 30 år.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Anders Holm Joensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 6, side 53. ISBN 87-423-0076-2.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]