Fjæsing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Fjæsing ?
Trachinus dracoFoto: Hans Hillewaert (Lycaon)
Trachinus draco
Foto: Hans Hillewaert (Lycaon)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Osteichthyes
(Benfisk)
Orden: Scorpaeniformes
(Ulkefisk)
Familie: Trachinidae
(Fjæsingfamilien)
Slægt: Trachinus
Art: T. draco
Videnskabeligt artsnavn
Trachinus draco
Linnaeus, 1758

Fjæsingen (Trachinus draco, "hård drage" af græsk trachys = hård) er en op til 50 cm lang pigfinnefisk med lange finner på bagkroppen og med giftpigge ved gællelågene og i den forreste rygfinne. Navnet kommer af oldnordisk fjörsungr af en rod med betydningen «broget, stribet», [1] da fisken har karakteristiske pletter og striber i gulbrunt, blåt eller grønt. Den kan blive 1,9 kilo tung og nå en alder af fjorten år. [2]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

På dagtid er fjæsingen en bundfisk, der ligger nedgravet i sandet, og derfor er særlig glad for de grunde, sandede områder på de dansk-svenske sider af Skagerak. Det er også herfra, man har mest kundskab om arten.

Om natten svømmer fjæsingen frit, på jagt efter små krebsdyr. Ved sensommer går den over til et kosthold mere præget af småfisk. Om vinteren trækker den ned på 20-30 meters dyb, hvor der er lidt varmere. Her ophører den nærmest med at spise, og i marts/april har 98 pct af fjæsingerne tomme maver, før de igen tager føde til sig og gør sig rede til at gyde i juni – august.

Fjæsingen findes fra Trondheimsfjorden til Middelhavet og Nordafrika, men ikke i Østersøen. [3] Den er spiselig.

Giften dracotoxin[redigér | redigér wikikode]

Fjæsingens pigge har en fure på hver side, hvor giften dracotoxin («dragegift») produceres. Giftkirtlerne findes også ved gællelågene, så enten en fjæsing er død eller levende, må man aldrig holde den bag gællerne, som man ellers gør ved andre fiskearter.

Dens stik er meget smertefuldt, og forgiftning af dracotoxin arter sig ved feber og hovedpine, kvalme, svimmelhed og ledsmerter. I alvorlige tilfælde er der rapporteret hjerterytmeforstyrrelser, kramper og åndedrætsbesvær. Imidlertid brydes giftstoffet ned ved 45-50 varmegrader. Forgiftningen behandles derfor ved anbringe stikstedet i varmt vand, eventuelt te eller kaffe, medbragt på termos, men ikke skoldvarmt. Da stikkene ofte ledsages af infektioner med usædvanlige bakterier, kan antibiotisk behandling være påkrævet. [4]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fj%C3%A6sing
  2. http://www.bt.no/nyheter/lokalt/Denne-kalles-Helvetesfisken-3174840.html
  3. http://snl.no/fjesing
  4. http://www.foerstehjaelp.dk/fjasing-en-giftig-fisk/

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: