Fjodor Tjuttjev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fjodor Tjuttjev

Fjodor Tjuttjev (russisk: Тю́тчев, Фё́дор Ива́нович) (5. december 180327. juli 1873) var en russisk digter og diplomat. Han boede i München og Turin, og han kendte F. W. J. von Schelling og H. Heine. Han tog ikke del i det litterære liv og kaldte sig ikke forfatter, men alligevel er omkring 400 af hans digte blevet bevaret, som ofte citeres i Rusland.

De første digte blev skrevet i det 18. århundredes poetiske tradition. I 1830'erne havde de romantiske traditioner, hovedsagelig de tyske, indflydelse på hans digtning. Det er filosofisk (meditativ) lyrik, hvis hovedemner er: betragtninger over universet, menneskets skæbne og naturen. I 1840'erne skrev han nogle politiske artikler om forholdet mellem Rusland og den vestlige civilisation. I 1840'erne forfattede han en række rørende kærlighedsdigte, hvor elskoven opfattes som tragedie. De var senere samlet i den såkaldte Denis'jev cyklus, dvs. cyklus, som blev tilegnet digterens kæreste E. A. Denis'jova. I 1860'erne og 1870'erne skrev Tjuttjev først og fornemmelig politiske digte. Det mest navnkundige af Tjuttjevs digte er Silentium! – en sørgmodig tilskyndelse til tavshed, en beklagelse af, at man aldrig fuldstændigt kan forstå et andet menneske. Linjen udtalt tanke er løgn er en af de mest citerede af Tjuttjevs aforismer, tillige med med forstanden kan Rusland ikke fattes og man kan aldrig forudse ordets udvikling.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]